Den Korte Avis | Ministeren beklagede svigt – ophedet debat under 3. behandling af endnu en omgang uddeling af dansk statsborgerskab

Den Korte Avis | Ministeren beklagede svigt – ophedet debat under 3. behandling af endnu en omgang uddeling af dansk statsborgerskab


Den 4. juni i år skulle partierne stemme om 3. behandling af endnu en omgang uddeling af dansk statsborgerskab. Det sker som bekendt to gange om året.

 

Forhandlingerne var noget mere ophedet, end man sædvanligvis oplever det i det danske Folketing.

 

To temaer årsag til den ophidsede debat

Begge temaer drejede sig om, hvorvidt der, som oplyst af medlem af Indfødsretsudvalget Brigitte Klintskov Jerkel (KF), var handlet i strid med den forligsaftale, der var indgået i 2021 mellem S-regeringen, Venstre, de Konservative og Liberal Alliance (Forligskredsen – se link nederst).

 

Aftalen indebar nemlig, at personerne i §§ 6-9 (se linket nederst over dem, der er på listen over meddelelse af dansk statsborgerskab) inden for 2 år efter lovens ikrafttræden skal deltage i en grundlovsceremoni, og at betingelsen for deltagelse i grundlovsceremonien er, at personen på tidspunktet for deltagelse i en grundlovsceremoni opfylder vandelskravet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 (link indsat nederst) om naturalisation. Deltagelse i grundlovsceremonien er afhængig af, at personen heller ikke i denne 2-års periode har begået kriminalitet.

 

Klintskov Jerkel protesterede endvidere over, at der i modstrid med aftalen ikke siden 2021var foretaget den aftalte kontrol i 2-års perioden af ansøgeres eventuelle kriminalitet.

 

Endvidere var det en aftale, at ministeren skulle sørge for, at kriminelle ikke blev slettet i Kriminalregistret, da det så ikke ville være muligt at se, om ansøgere på et tidspunkt havde begået kriminelle handlinger.

 

Endvidere oplyste Mikkel Bjørn (DF), formand for Indfødsretsudvalget, at der var kriminelle på listen på trods af, at Forligsaftalen indebar, at Kriminelle var udelukket fra at få dansk statsborgerskab, hvad enten dommen var betinget eller ubetinget. Han ønskede derfor, at 3. behandlingen skulle udsættes, så det kunne tjekkes, hvilke personer der, inden endeligt dansk statsborgerskab meddeltes, fik udleveret dansk pas.

 

Uenighed mellem Forligskredsen og de Konservative

Klintskov Jerkel (KF) protesterede også over, at Forligskredsen havde smidt de Konservative ud af kredsen. Det skyldtes ifølge udlændinge- og integrationsminister Kåre Dybvad Bek (S), at de Konservative brød det forlig, de selv var en del af, ved at stemme gult.

 

Modsat hævdede de Konservative, at det var de andre partier i forligskredsen, der havde brudt alle indgåede aftaler (se ovenfor), og at det var årsagen til, at partiet ikke kunne stemme for.

 

Overordnet ser det altså ud til, at de fire partier (nu SVM-regeringen) og Liberal Alliance ikke længere vil lege med det femte parti (de Konservative), officielt fordi partiet ikke følger flertallet, men nok mere uofficielt, fordi ministeren  ikke har sørget for, at den aftale, der var indgået, blev overholdt.

 

Dybvad Bek beklager meget dette svigt, men skynder sig at give aben videre. Det er Indfødsretsudvalget, der har prioriteret ”andre opgaver”, siger han. Denne ansvarsforflygtigelse fik såvel Mikkel Bjørn som Brigitte Klintskov Jerkel op af stolen: ”Det er selvfølgelig ministerens ansvar at sikre, at der bliver fulgt op på de politiske aftaler. Jeg er faktisk ret rystet, og jeg er også vred.”

 

Der er lige så mange huller i sagsbehandlingen på indfødsretsområdet som i en schweizisk ost

Sådan beskrev Mikkel Bjørn sagsbehandlingen.

 

Af pladshensyn er det ikke muligt her at nedskrive samtlige taler, men herunder ses et par nedslag. Hele 3. behandlingen kan følges i linket nederst.

 

Mikkel Bjørn mente ikke, at der på de foreliggende manglende oplysninger kunne stemmes om statsborgerskab uden fornyet behandling. Han oplyste, at aftenen før 3. behandlingen, blev endnu en person foreslået fjernet, fordi denne  ikke levede op til de aftalte krav.

 

”Hvordan kan ministeren sige, at der ikke er fejl i sagsbehandlingen, når han som minister for området er velbekendt med de mange sagsbehandlingsfejl, der hver gang bliver opdaget, når vi behandler indfødsretsmeddelelser.”

 

”Under 2. behandling for blot en uge siden gjorde jeg ministeren opmærksom på nogle af de her fejl, eksempelvis at ministeriet fejlagtigt har optaget personer på lovforslaget, der burde have været behandlet i Indfødsretsudvalget, men hvor ministeriet simpelthen har optaget dem på lovforslaget udenom udvalgets kendskab, selv om personen ikke lever op til de aftalte krav. Jeg er derudover blevet bekendt med, at der er optaget endnu en person på lovforslaget, der har en karensgivende bøde på over 3.000 kr., selv om bøder af den størrelse ifølge cirkulæret og indfødsretsaftalen vil udelukke personen fra at få dansk statsborgerskab.”

 

”Vi er nødt til at bede ministeren om at tage lovforslaget tilbage til udvalget, så vi kan få belyst de fejl, som jeg godt kan frygte er systematiske. Vi taler om tildeling af over 3.000 statsborgerskaber. Det er mennesker, som vi skriver ind i vores nationale testamente, tildeler stemmeret,  socialsikringsydelser og beskyttelse under Danmarks diplomatiske paraply. Vi er nødt til at kræve en fornyet udvalgsbehandling.”

 

Overtrædelse af konventionerne?

Anders Kronborg, indfødsretsordfører for S, kom sin minister til hjælp. Han mente, at de Konservative overtrådte ”konventionerne” (uden at præcisere hvilke), når man ikke ville stemme for at give kriminelle statsborgerskab.

 

At der skulle være en konvention, der kræver, at et land er forpligtet til at give kriminelle udlændinge statsborgerskab, vakte nogen furore i salen.

 

Ministeren måtte gå på talerstolen for at ”oversætte” Kronborgs fejlopfattelse.

 

Og nu blev det lidt morsomt at overvære Kronborgs og Mikkel Bjørns disput. For på trods af den forudgående forhandling om alle manglerne ved 2-års tjekket, havde Kronborg mere på hjertet.

 

Han ville nemlig have (se minut 56:01), at Mikkel Bjørn skulle bekræfte, at der 2 år efter lovforslagets vedtagelse foretages supplerende kriminalitetstjek, der tjekker, om de personer, der er på lovforslaget, har begået kriminalitet.

 

Det ville Mikkel Bjørn gerne bekræfte, at der burde. ”Og derfor er det så mærkværdigt, at der alligevel hver gang, vi behandler lov om indfødsretsmeddelelse er kriminelle, som slipper igennem  det supplerende kriminalitetstjek. Jeg har efterhånden en liste så lang med eksempelvis bare på det her lovforslag af personer, der i første omgang burde være sorteret fra både ved det første og ved det supplerende kriminalitetstjek, men som alligevel ender på lovforslaget. Det vidner om, at der overhovedet ikke er styr på den sagsbehandling og aftalen.”

 

Kronborg fremturede (minut 57:04). ”Men der er jo eksempler på, at der også er folk, der er vedtaget på lovforslaget og inden grundlovsceremonien, laver en overtrædelse. Jeg synes, det er meget vigtigt at ordføreren bekræfter, at inden 2 år efter vedtagelsen er der et supplerende kriminalitetstjek, der tjekker, om de her borgere overholder loven. Vil Mikkel Bjørn venligst bekræfte det på Danmarks fornemste talerstol.”

 

Nu smilede Mikkel Bjørn bredt, mens ministeren så ud til at være faldet lidt hen.

 

Jeg må indrømme, at jeg morede mig kosteligt. Især over den sidste pompøse bemærkning om Danmarks fornemste talerstol. Havde Kronborg mon ikke været til stede ved den forudgående debat?

 

Ved minut 57:27 svarede Mikkel Bjørn atter på det samme spørgsmål: ”Det vil jeg da gerne bekræfte, men det ændrer da ikke på, at der er folk der slipper igennem, og hvis de folk folk først bliver opdaget efter – lad os sige – 2 år, så kan vi ikke tage statsborgerskabet fra dem, bl.a. fordi vi er medlem af en konvention, der hedder statsborgerretskonventionen, der forbyder os at tage statsborgerskabet fra folk, selv hvis de er dømt for meget grove personfarlige forbrydelser. Det kan være voldtægt, det kan være bandekriminalitet eller noget helt tredje. Man skal nærmest have begået et terrorangreb i Danmark, før vi kan tage statsborgerskabet fra  folk, og det synes vi er dybt forrykt.

 

Så havde Kronborg opbrugt sin talestid.

 

Herefter (minut 59:51) sagde Mikkel Bjørn følgende: ”Jeg vil gerne have, at ministeren går på talerstolen og klargør, om vi kan få lovforslaget tilbage i udvalget. Der er ikke styr på sagsbehandlingen. Der er personer optaget på lovforslaget, som ikke burde være det. Der er alle forudsætninger for, at vi burde have sådant et lovforslag tilbage i udvalget, så vi kan sikre, at de folk, der står på lovforslaget er blevet behandlet i overensstemmelse med indfødsretsaftalen. Tak.

 

Yderligere protesterede Lars Bøje Mathiesen (løsgænger) og Kim Edberg Andersen og Kristian Bøgsted, begge fra Danmarksdemokraterne over den manglende sagsbehandling. Det gjorde Alternativets Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen og Helene Liliendahl Brydensholt ikke.

 

Dansk statsborgerskab er noget særligt

Gang på gang hører vi politikerne udtale, at det at blive meddelt dansk statsborgerskab er noget ganske særligt. Det er vi rigtigt mange danskere, der er enige i.

 

Til gengæld ser det for mig ud, som om det blot er mundsvejr for de fleste partier. Eller også er de uenige i, at det at få dansk statsborgerskab skulle være noget særligt.

 

For det synes, som om Folketinget blæser på de aftaler, der indgås. Det er beskæmmende at måtte konstatere, at uanset oplysningerne, som Folketinget oplyses om under 3. behandlingen, stemmer flertallet for, at der meddeles statsborgerskab til personer, som ingen har nogen anelse om, hvem er. Det er ikke undersøgt, hvor mange der er kriminelle, hvor manges karenstid der ikke er  udløbet, og hvor mange af de hævdede statsløse der i virkeligheden er statsløse.

 

Afstemningen

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L177/BEH3-104/forhandling.htm

87 for S, V, SF, LA, M, EL, RV, ALT og UFG

4 imod DF og UFG Lars Bøje Mathiesen

17 hverken for eller imod DD, KF.

 

Når man ser hvilket enormt arbejde, der ligger forud for loven på nedenstående links med Forligskreds, cirkulæreskrivelse, brev til ansøgere, ministerens fremsættelsesskrivelse, Betænkning, liste over ansøgere, der er på lovforslaget og 3. behandlingen (efter forudgående 2 behandlinger), der alligevel resulterer i, at de fleste partier stemmer for, kan man undre sig over. Har ingen af dem anelse om, hvordan  Sverige ser ud i dag, og at det er dér, vi er på vej hen? Eller er der tale om ligegyldighed?

 

 

Forligskredsens aftale om indfødsret i 2021

https://www.regeringen.dk/media/10334/aftale-om-indfoedsret.pdf (scrol ned til afsnittet Vandelskravet, side 1 og til Grundlovsceremoni, side 3).

cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Oplysning til ansøgere
https://uim.dk/arbejdsomraader/statsborgerskab/udenlandske-statsborgere/betingelser/strafbare-forhold/

 

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/20231XX00751

Link til Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Beks skriftlige fremsættelse (25. april 2024) af Forslag til lov om indfødsrets meddelelse (Lovforslag nr. L 177)

 

https://www.retsinformation.dk/eli/ft/202314L01066

Link til Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse afgivet af Indfødsretsudvalget den 28. maj 2024.

Under de politiske bemærkninger er det kun Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Alternativet, der udtaler sig.

 

https://www.ft.dk/ripdf/samling/20231/lovforslag/l177/20231_l177_som_vedtaget.pdf

Link til listen over de 2064 personer, der er på listen over forslaget. Hertil kommer 1160 bipersoner, der er børn, der får statsborgerskab sammen med deres forældre. I alt 3224 udlændinge bare i det første halvår 2024.

 

https://www.ft.dk/samling/20231/lovforslag/L177/BEH3-104/forhandling.htm

Link til 3. behandlingen (start ved minut 9.51).





Source link