Bevar rigsfællesskabet og vort fælles kongehus for begge landes skyld! Grønland er større end Australien, og man kan ikke i dag gøre som tidligere, hvor Danmark solgte de Vestindiske øer og steder som Trankebar og Serampore i Indien – inkl. deres befolkninger. Danmark og Grønland skal være ligeværdige partnere, og Grønland kunne blive den mest velstillede, hvis man tænker på deres mineraler i undergrunden. Men grønlænderne skal selv bestemme over deres skæbne, og lige nu er der bl.a. modstand mod minedrift i Grønland. En modstander mod projektet er bl.a. Grønlands nuværende landsstyreformand, Muté B. Egede. Men økonomi og klima kan ændre holdninger.
I 1956 fandt man uran i Kvanefjeldet i Sydgrønland, hvilket blev undersøgt af den danske stat, og der blev fremstillet et geologisk kort over forekomsten og udarbejdet en plan til udvinding. Man regnede med, at der kunne udvindes 20.000 tons uran i Kvanefjeldet. I 1950 var Niels Bohr på fjeldet, hvor han fandt mineralerne, og han ønskede at udvinde uran til dansk atomkraft. Man oprettede en atomenergikommission med ham som formand. Sidste formand var prof. i geologi på KU Henning Sørensen (1926-2013), og kommissionen blev efter hans udsagn aldrig nedlagt.
Kvanefjeldet har meget store forekomster af thorium, som findes overalt i verden. Globalt er der 2-3 gange mere thorium end uran. I Grønland er der så meget thorium, at man kunne forsyne hele EU med elektricitet i ca. 900 år. Så behøver man ikke at fælde verdens skove som backup for vind og sol for at garantere forsyningssikkerhed, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Vi skulle så ikke længere spare på energi, som er så vigtig for at opretholde vor moderne civilisation.
Undersøgelsen i Kvanefjeldet stoppede i 1983 pga. modstanden mod atomkraft og endte i en for verden og klimaet uheldig dansk folketingsbeslutning i 1985, at der ikke skulle være atomkraft i Danmark. Iflg. prof. Henning Sørensen kunne vi have haft atomkraft i 2000 og undgået store CO2 udledninger og millioner af dødsfald pga. brug af kul, olie, gas og træafbrænding. Det er derfor i dag nødvendigt at fjerne denne folketingsbeslutning fra 1985, og det haster for klimaets skyld.
I 2007 indledte et australsk geologisk selskab et boreprogram i Kvanefjeldet, og i 2008 fortsatte det som Greenland Minerals and Energy Ltd. (GME) med at bore for at undersøge mulighederne for at udvinde bl.a. sjældne jordarter og uran. Minedriften kunne give Grønland en sikker indtægt, så man ikke kun er afhængig af fiskeri, som også kan ændre sig, og turisme, som har sine problemer.
Man var i starten kun interesseret i uran – selvom der i 1960erne i USA var en vellykket test med thorium til atomkraft. Forsøget blev i 1973 bremset af præsident Nixon, da thorium ikke som uran kan bruges til bomber – det var under den kolde krig. Der er mere thorium end uran i Kvanefjeldet, og thorium kan som uran anvendes som brændsel i reaktorer og kunne hjælpe med at løse verdens problemer med energiforsyning. Thoriums energiindhold er op mod 100%, mens kun få procent af urans udnyttes – og derfor efterlader uran mere affald. Copenhagen Atomics bruger thorium som brændstof og genbruger en del af atomaffaldet i deres waste-burner reaktor, der har så stort et energipotentiale, at det kan blive en Game Changer indenfor fremtidens energiteknologi.
Greenland Minerals and Energy Ltd. kunne bryde store mængder thorium, der ligger samme sted som uran, zink, tin og sjældne jordarter og dermed gøre Grønland økonomisk selvstændigt og ligeværdigt med Danmark. Samtidig kunne man skaffe begge lande rigelig og billig energi i flere tusinde år. I Sydgrønland er der thorium nok til 8500 års elproduktion i Danmark. Minedriften bør ske, så man ikke ødelægger naturen men kun et lille område i det store grønlandske landskab.
Hans Egede (1686-1758) kom 3. juli 1721 til Grønland for at missionere og kolonisere øen. Siden er der i samarbejde med Danmark sket en udvikling til bedre forhold for grønlænderne, selvom der også har været nogle mindre heldige episoder fra dansk side. Det er da også interessant, at så mange i Grønland bærer efternavnet Egede, bl.a. førnævnte landsstyreformand, Muté B. Egede.
Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com