Den Korte Avis | Mette Frederiksens alliance med Lars Løkke var en fatal fejltagelse, som hun får svært ved at overvinde

Den Korte Avis | Mette Frederiksens alliance med Lars Løkke var en fatal fejltagelse, som hun får svært ved at overvinde


Lars Løkke er en farlig mand at alliere sig med. Det må Mette Frederiksen nu erkende, efter at hendes regeringsalliance med Løkke er endt i alvorlige problemer.

 

Ved valget til EU-parlamentet søndag fik Socialdemokratiet kun 15,6 procent – Socialdemokratiet fik færre stemmer end SF. En katastrofe for Socialdemokratiet, som altid har været langt det største parti blandt de røde partier. SF fik 17,4 procent af stemmerne.

 

Vælgerne straffer ikke mindst Socialdemokratiet for regeringssamarbejdet hen over midten. Men Løkkes Moderaterne fik også et dårligt valg, mens Venstre klarede sig pænt.

 

Dårlige meningsmålinger

Det er ikke kun EU-valget, der er gået dårligt for Socialdemokratiet.

 

Flere meningsmålinger har vist, at vælgerne også til et folketingsvalg ville flygte fra Socialdemokratiet og fra Socialdemokratiets samarbejde med Venstre og Moderaterne i SVM-regeringen.

 

I en måling fra Voxmeter i dag mandag fortsætter nedturen. Socialdemokratiet får sølle 19,9 procent mod 27,5 ved det seneste folketingsvalg. Moderaterne 5,3 mod 9,3 ved det seneste folketingsvalg. Venstre får 9,3 procent mod 13,3 ved valget.

 

En samlet tilbagegang fra 50 procent ved folketingsvalget til nu godt 34 procent.

 

Vælgerne kan ikke se sig selv i SVM-regeringen

Vælgerne straffer Mette Frederiksen for en alliance, som kun få vælgere virkelig føler noget for.

 

Vælgerne har intet mod et samarbejde hen over midten, når de forstår formålet. Men vælgerne havde sandsynligvis været mere positive overfor en socialdemokratisk mindretalsregering, der samarbejdede bredt også om store reformer.

 

EU-valgresultatet var en øretæve til både Mette Frederiksen og Lars Løkke. Den besked, som statsministeren i går modtog fra sine vælgerne var ikke til at tage fejl af: Nej tak til regeringssamarbejdet mellem Socialdemokratiet og Moderaterne.

 

En stor del af vælgerne kan ikke se sig selv i dette samarbejde. Skal man sige det lidt højtideligt, må man konkludere, at de ikke kunne se deres politiske identitet i dette samarbejde. Sagt på mere jævnt dansk: Det var bare ikke dem.

 

Klimabegejstrede unge vælgere søgte mod SF

Entusiastiske unge mennesker fra Socialdemokratiet og venstrefløjen følte ingen begejstring ved at blive lænket til den ideologifattige teknokrat Løkke.

 

De benyttede i vidt omfang EU-valget til at bryde fornuftsægteskabet mellem Frederiksen og Løkke for i stedet at kaste sig ud i mere idealistiske mærkesager såsom besyngelsen af klimakampen.

 

Det skete tilsyneladende ved i stedet at stemme på SF, der gik stærkt frem og blev større end Socialdemokratiet!

 

For mange af dem var Løkke-Frederiksen alliancen et nummer for gråmeleret. De søgte mod en ny og mere spændende identitet.

 

Det ramte Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. De fik problemer med at trække nye vælgere, og disse problemer blev forstærket af, at SV-regeringen gjorde sig sårbar ved en tonedøv håndtering af flere centrale sager.

 

Den ikke særlig velbegrundede afskaffelse af store bededag var én af dem.

 

Svigter vælgere, der ønsker en klar og skarp væripolitik

Mette Frederiksen har heller ikke for alvor været i stand til at trække stemmer væk fra de borgerlige partier, som ellers er plaget af splittet og uklare holdning og svag værdipolitik.

 

Mette Frederiksen har sammen med andre socialdemokrater forsøgt at give partiet en mere klar og stram profil i udlændinge-, rets-og uddannelsespolitikken – og i værdipolitikken i det hele taget.

 

Men det har ikke været overbevisende blandt andet på grund af samarbejdet Løkke og Moderaterne.

 

Løkke forhindrede, at Socialdemokraternes løfte om at oprette en asyllejr i Rwanda blev ført ud i livet.

 

Stine Bosse foreslog at Danmark skulle tage imod 7000 flygtninge om året.

 

Løkke har trukket regeringen væk fra Mette Frederiksens meget éntydige støtte til Israel. Løkke har medvirket til at Danmark har støttet det Hamasstyrede Gaza blandet andet ved afstemninger i FN.

 

Moderaterne er det ny Radikale Venstre

Socialdemokratiet fik sig omsider gjort fri af Det Radikale Venstre. Men så valgte partiet at samarbejde med Moderaterne, hvis politik ligger tæt op ad de radikales.

 

Mette Frederiksen blev ramt af overmod. Hun ville tilsyneladende gerne demonstrere handlekraft, men hun undervurderede en væsentlig del af sit vælgergrundlag: idealisterne, især blandt de unge, som havde alle de rigtige meninger om rød og grøn politik. Og hun undervurderede også hvor stærkt værdipolitikken står i befolkningen – ikke mindst den stramme udlændingepolitik.

 

Mette Frederiksen og Socialdemokratiets valgkamp blev ramt af et dobbeltsmæk:

 

Alliancen med Lars Løkke kunne ikke skabe nogen begejstring. Der findes vel i det hele taget kun få mennesker, der kan blive begejstret over Lars Løkke.

 

Socialdemokraterne trøster sig med, at de godt nok gik tilbage, men at det gik langt værre for regeringspartier i andre europæiske lande.

 

Det sidste er sådan set rigtigt nok. Men det er selvfølgelig ikke særlig attraktivt at stå som et af valgets danske tabere. Og det gør Mette Frederiksen og hendes håndgangne flok.

 

Det er for tidligt at konkludere, om der ligger en langsigtet tendens i dette. Men det er selvfølgelig bekymrende for Socialdemokratiet, at så mange vælgere – ikke mindst unge vælgere – søgte nye steder hen.

 

Der er efter alt at dømme en politisk forandring i gang, som svækker de traditionelle partiloyaliteter og styrker især unge vælgeres lyst til at ‘få lidt mere liv i sagerne’.

 

Man kan lige så godt se det i øjnene: Det er i sig selv blevet et politisk problem, hvis man virker for forudsigelig og kedelig. Det går hånd i hånd med tidens tendens til, at ‘hvis man ligner en vinder, så bliver man en vinder’.

 

Det indebærer en risiko for, at der går for meget pop i politik. Men der er en modgift til dette – nemlig et stærkt engagement med en portion idealisme.

 

Kampen om Ukraine har således haft en betydelig folkeligt mobiliserende effekt, i høj grad også i Danmark. Den har skabt et fænomen, som vi ikke har kendt så meget til i en årrække: Militær kampånd. Idealisme. Solidaritet .

 

På dette område har regeringen vist stor handlekraft.

 

Hele denne ånd kan med fordel overføres til andre områder i værdipolitikken.

 

Det er det stærkt behov for. ellers kan Danmark ende i dyb splittelse, som vi ser det i andre lande efer EU-valget.





Source link