På den årlige sikkerhedskonference i München i weekenden tog statsminister Mette Frederiksen et afgørende skridt i retning af præcisere grundlaget for dansk sikkerhedspolitik.
På vej ind til konferencen blev hun spurgt om Europa og dermed Danmarks skal til at opruste med atomvåben. Hun svarede:
“Atomvåben er allerede en del af afskrækkelsen i NATO. Det er det qua amerikanerne, briterne og franskmændene. Og det er meget svært at forestille sig en afskrækkelse af Rusland uden atomvåben.”
Skal vi have atomvåben mere selvstændigt i Europa?
Ja, jeg mener, at Europa skal alt selv. Jeg siger det ikke i en konflikt med amerikanerne. Europa skal kunne forsvare sig selv. Og det vil jeg sige uafhængigt af, hvad der sker i USA, og uafhængigt af, hvad amerikanerne mener”, sluttede Mette Frederiksen inden hun gik ind til Sikkerhedskonferencen.
Statsministeren gjorde det klart, at fundamentet for vores sikkerhedspolitik er, at vi militært skal kunne klare os selv. Ikke sådan, at vi skal stå alene i forsvaret for Danmark – tværtimod. Men sådan, at vi skal have styrken til at kunne forsvare os selv i et samarbejde med nationer, der har grundlæggende samme mål som os i sikkerhedspolitikken og i samfundssynet mere generelt.
NATO-samarbejdet bygger på dette fællesskab, som binder Europa og USA sammen.
På sikkerhedskonferencen understregede Mette Frederiksen, at NATO skal være parat til at gøre brug af de våben, der skal til for at værne om vores fundamentale principper og samfundsmål og for at afvise trusler mod disse mål.
Atomvåben
Statsministeren gjorde det klart, at hun om nødvendigt også er parat til at lade atomvåben indgå i at afskrække fjender fra planer om aggressioner mod Danmark og vores allierede.
Dermed tog hun et skridt længere, end vi normalt har set fra danske regeringer, i retning af at operere med atomvåben som en mulig fremtidig del af det danske forsvar. En opsigtsvækkende markering, men en nødvendighed for at sende et overbevisende signal om afskrækkelse til eventuelle fjender:
Danmark skal altså være parat til om nødvendigt at indgå i et vestligt forsvarssamarbejde, som kan omfatte truslen om at bruge atomvåben, såfremt det skønnes militært påkrævet.
Dette er i bund og grund en logisk holdning, når man står over for truslen fra et aggressivt og atombevæbnet Rusland og andre lignende trusler. Man sender et signal om, at man ikke vil lade sig true og kue af fjendtlige magter – med det russiske diktatur i spidsen.
Dette signal skal bruges som et led i at understrege over for Rusland, at et angreb på Danmark og allierede lande vil have store omkostninger for en aggressor – her er der særlig grund til at have Rusland i tankerne.
Troværdig trussel
En sådan afskrækkelse af lande med potentielt fjendtlige hensigter hører til det nødvendige selvforsvar. Hvis dette selvforsvar skal have troværdighed, må det være bakket op af en troværdig trussel. Et nødvendigt led i dette er, at Danmark erklærer sig parat til om nødvendigt at bruge atomvåben som et ultimativt forsvar. Det er dette skridt, som statsminister Mette Frederiksen nu har taget.
Hele pointen for Danmark i at svinge med en sådan trussel er at undgå en eskalering hen imod en direkte militær konfrontation med Rusland. Man vil afskrække Rusland ved at understrege de omkostninger, det ville have for russerne, hvis de søgte en væbnet konfrontation.
For et land som Danmark giver det ingen mening at søge krig med Rusland eller lignende aggressorer. Men det giver mening at sende et tydeligt signal om, at Putin ikke kan søge mod en konfrontation uden at gøre sig klart, at det vil få store omkostninger for det russiske diktatur – med risiko for væbnet konfrontation ikke bare med Danmark, men med Vesten mere generelt.
Rusland vil forsøge at true og skræmme Vesten til at bøje af og give indrømmelser. De russiske trusler er i fuld gang – i første omgang ikke mindst rettet mod Ukraine. Men bag den russiske krig mod Ukraine ligger bredere historiske drømme om russisk storhed og magt.
Putin ønsker at annektere den afgørende Donbas-region
Vladimir Putin har ikke nok i at søge at besejre Ukraine. Han drømmer om genskabelse af russisk storhed og dominans som på kejserinde Katarina den Stores tid. Putins mål er at erobre ukrainsk territorium først og fremmest gennem annektering af Donbas-regionen. Det kræver knægtelse af ukrainsk selvstændighed med brug af de brutale midler, som nu udsætter den ukrainske befolkning for store lidelser.
Den russiske diktator skal bremses og slås tilbage med magt. Men desværre tyder intet på, at Donald Trump vil støtte de ukrainske styrker, der nu er under hårdt pres. Og desværre er der heller ikke meget, der tyder på, at Trump vil arbejde for et fredeligt og demokratisk Ukraine. Trump har foruroligende forestillinger om, at han kan skabe et tæt samarbejde om Ukraines fremtid med diktatoren Putin.