Socialdemokratiet går nu ind for et forbud. Men Lars Løkke er fortsat imod en egentlig forbudslov.
Derfor er det endt med et kompromis imellem de tre regeringspartier.
Det kom frem i statsminister Mette Frederiksens tale Grundlovsdag.
Mette Frederiksen om bederum
Her varslede Mette Frederiksen nye tiltag mod religiøse ritualer i uddannelsessektoren.
Regeringen vil i dialog med med universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner arbejde for, at bederum nedlægges.
Regeringen frygter nemlig, at bederummene kan blive brugt som et led i muslimsk social kontrol og kvindeundertrykkelse rundt om på uddannelsesinstitutionerne, skriver det socialdemokratiske netmedie pio,dk.
“Du må gerne have din religion, men når du er i skole, er du der for at være i skole og tage din uddannelse”, sagde statsministeren til Ritzau .
Gud har vigepligt” og demokratiet har forrang, sagde Mette Frederiksen.
Ingen muslimsk tildækning
Det ene af de bebudede initiativer handler om forbud mod at tildække ansigtet.
Det betyder en udvidelse af det eksisterende burka-forbud: Loven der forbyder at dække ansigtet i offentlige rum (fra 2018) skal også gælde for uddannelsesinstitutioner, således at det for eksempel bliver forbudt at bære den islamiske niqab i klasseværelset.
– Det er ikke foreneligt med demokratiet at undertrykke piger og kvinder ved at kræve, at de skal være fuldstændig tildækkede, sagde Mette Frederiksen.
Ingen bederum
Det andet initiativ handler om at afskaffe bederum på universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner afskaffet.
På en uddannelsessituation bør man være fri for religiøst pres, sagde Mette Frederiksen.
Det kan ikke lade sig gøre, hvis det for eksempel er et muslimsk bederum, der aktivt kan bruges til social kontrol og undertrykkelse.
Men der kommer altså ikke et egentlig lovforslag om et forbud mod bederum fra regeringen.
Det siger Lars Løkkes Moderaterne nej til.
I stedet skal skole- og undervisningsministrene Mattias Tesfaye (S) og Christina Egelund (M) gå i dialog med skoler og universiteter for at finde en løsning i fællesskab mod bederum.
Frederiksen påpeger, at der ikke bør være nogen diskussion om, hvorvidt man ønsker det eller ej. “Vi tager aktivt stilling til, at vi ikke ønsker bederum,”
Men hvem er “vi”? Er det også Lars Løkke og Moderaterne?, spørger det socialdemokratiske netmedie pio.dk.
Er politikerne blevet trætte af islam?
Mette Frederiksen mener ikke, at bederum har nogen positiv effekt.
Hun blev spurgt, om bederum kan have nogen positiv effekt “i forhold til at sikre social mobilitet for unge, der kommer fra strengt religiøse hjem”, altså at de unge rent faktisk får lov til at få en uddannelse, fordi de også kan bede i skolen.
Til det svarede Mette Frederiksen:
– Jeg køber det ikke. Det må jeg sige. Vi kan som samfund ikke tilpasse os fanatisme. Det kan vi simpelthen ikke. Vi må insistere på, at det er demokratiet, der definerer det sociale liv. Der bør ikke være plads til ekstremisme i en skole.
Det er en skam, at Mette Fredriksen ikke foreslår at forbyde det muslimske tørklæde, hijab, i hvert fald for piger i folkeskolen, skriver det norske netmedie rights.no.
De skriver også, at hun med fordel kunne have erstattet Gud med Allah, når hun siger, at “Gud har vigepligt”.
Det er primært er muslimer, og typisk fundamentalistiske muslimer, der kræver deres “ret” med henvisning til den såkaldte religionsfrihed.
Det norske islamkritiske netmedie fortsætter: Men det er utvivlsomt tilfældet, at den danske statsminister, og flere politikere i Danmark, begynder at blive meget trætte af islam.
Man må håbe, at de har ret, så bederum og muslimsk tildækning virkelig bliver forbudt i Danmark.