Med forbrydere på tålt ophold og afviste asylansøgere fra seks verdensdele udgør Kærshovedgård med sine 37 forskellige nationaliteter en regulær ghetto.
Især Afrika og Asien er talrigt repræsenteret blandt de 223 beboere på det såkaldte udrejsecenter.
Det fremgår af et svar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) til Danmarksdemokraternes udlændingeordfører, Peter Skaarup.
Beboere fra muslimske lande udgør langt over halvdelen
I svaret til Peter Skaarup har Udlændingestyrelsen kun angivet det præcise antal beboere per nation, hvis det er over fem.
Listen indeholder i alt statsborgere fra elleve muslimske lande, og af dem er de seks repræsenteret med mere end fem beboere.
Disse seks lande udgør med i alt 164 personer således langt over halvdelen af beboerne på Kærshovedgård.
Dertil skal så lægges et ukendt antal på fem og derunder fra de øvrige fem muslimske lande såsom Egypten og Pakistan.
Iranere og syrere topper
Med ikke færre end 74 beboere udgør iranerne en tredjedel af samtligebeboere på Kærshovedgård.
Med 29 syreres, som også opholder sig på det såkaldte udrejsecenter, udgør alene antallet fra disse to muslimske nationer næsten halvdelen af samtlige på Kærshovedgård
Ligeledes er afghanere og statsløse palæstinensere pænt repræsenteret med henholdsvis 15 og 16 beboere,
Derudover opholder der sig også ni somaliere og ni irakere på centret.
En broget flok
Med 37 forskellige nationaliteter er det mildt sagt en broget flok, der opholder sig på Kærshovedgård.
Fra alle fire verdenshjørner har de søgt mod Danmark, hvor de af forskellige grund er uønskede, og hvor myndighederne nu står med det problem, at de ikke kan få dem ud af landet.
I denne flok har kun to ikke-muslimske lande mere end fem beboere på Kærshovedgård.
Det drejer sig om ni ukrainere og seks vietnamesere.
Derudover er eksotiske lande såsom Cuba og Nepal for slet ikke at tale om Sri Lanka og Myanmar repræsenteret på den tidligere jyske hede, hvor de er alt andet end velkomne gæster.
Dyre gæster til små 80 millioner kroner
Alt koster som bekendt penge, og det er ikke en billig omgang for de danske skatteborgere at have de ubudne gæster boende på Kærshovedgård.
Sidste år kostede en person i asylsystemet gennemsnitligt årligt 352.403 kroner årligt.
Med aktuelt 223 personer på Kærshovedgård løber driften af centret således op i 78,6 millioner kroner målt i 2023-priser.
Beløbet er imidlertid noget højere, da prisen per person i asylsystemet som nævnt er en gennemsnitspris.
Således oplyser Udlændingestyrelsen, at:
”Den gennemsnitlige enhedspris afspejler, hvordan indkvarteringssystemet er sammensat. En større andel af for eksempel udrejsecentre og centre for uledsagede mindreårige asylansøgere vil trække enhedsprisen op, da disse asylcentre er relativt dyrere i drift.”
Og det er endda kun indkvarteringsudgifterne.
Omfattende kriminalitet og radikalisering
Narkokriminalitet med blandt andet fem dømte og røverier og tyverier for slet ikke at tale om dødskørsel udgør også en stor samfundsøkonomisk belastning.
Læg så dertil PET’s udtalte bekymring for radikalisering og samarbejde med kriminelle blandt de muslimske beboere på Kærshovedgård.
Således lød det blandt andet i sidste års rapport fra PET’s Center for Terroranalyse:
”Det er sandsynligt, at nogle udviste terrordømte og personer med sympati for militant islamisme vil søge at etablere nye netværk eller styrke eksisterende netværk med ligesindede under ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård.”
Sagt med andre ord, så frygter PET, at Kærshovedgård kan udvikle sig til en terroriserede.
Den eneste løsning, Christiansborg hidtil har kunnet ryste op med, er en strudseagtig opfordring til de lokale om at flytte, hvis de er utilfredse med naboskabet med de ubudne gæster.
Hvilket må siges at være en noget særegen dansk form for kriminalitetsbekæmpelse og terrorforebyggelse.
Kilder til denne artikel:
https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/uui/spm/528/svar/2069732/2908316.pdf
https://us.dk/media/10701/tal-og-fakta-26062024-a.pdf