Den Korte Avis | Med Putins pistol i nakken er der brug for en indsats, der kan styrke det dansk søværn her og nu

Den Korte Avis | Med Putins pistol i nakken er der brug for en indsats, der kan styrke det dansk søværn her og nu


Der er nu politisk enighed om, at Danmark på ca. 20 års sigt anskaffer ca. 15 store skibe og ca. 40 mindre skibe. De første skibe forventes færdige om godt 7 år, men det er endnu uafklaret om mest muligt skal produceres i Danmark, hvor nybygningsindustrien for skibe stort set uddøde for en god del år siden eller om der skal indkøbes mest muligt fra aktive krigsskibsværfter i udlandet.

 

Hermed er der forhåbentlig taget tilstrækkelig hånd om flådens langsigtede udvikling. Men hvad skal Danmark gøre på kort sigt? Der er en periode på 2-4 år, hvor Danmark formentlig som nu stadig vil have Putins pistol i nakken med stort set samme stærkt begrænsede maritime forsvar, som vi har i dag! Indtil da, vil Ukrainekrigen stærkt reducere Ruslands muligheder for yderlige offensive indsatser udover missil-og droneangreb.

 

Danmark har det primære ansvar for forsvaret af et enormt havområde: Vor del af Østersøen, de øvrige syddanske farvande samt fjerntliggende, vidtstrakte havområder om Grønland og Færøerne.

 

I de nærmeste år skal dette varetages af et ikke særlig stort, men dog moderne luftvåben og en ganske lille flåde af krigsdygtige skibe. Én fregat har nu fået et dueligt missil/droneforsvar afprøvet i ”skarpe” situationer. To andre fregatter af samme type kan bære samme udstyr, men er funktionsdueligheden afprøvet? Den danske hær har endnu ikke et moderne missil/droneforsvar.

 

For i de næste 2-4 år at kunne råde over et moderne luftforsvar, der kan yde tilstrækkelig modstand mod angreb af russiske missiler og droner ved at nedskyde et betydeligt antal af disse i luften, er der behov for en ekstraordinær straks-indsats for vort søværn.

 

Tidligere mistede vi hele vor flåde i 1807 efter englændernes bombardement af København. Vi havde intet forsvar mod dette og en efterfølgende mangeårig kanonbådskrig mod den engelske flåde gav kun resultater af lokal værdi. Den danske stat gik bankerot. I den nuværende situation bør vi ikke igen være på bagkant.

 

Til supplement af de luftforsvarssystemer, som hærens eventuelt efterhånden får hasteopstillet på land er der også et behov for en maritim hasteindsats. England gjorde det under i begyndelsen af 2. verdenskrig ved at leje og låne amerikanske krigsskibe og ved at ombygge en del handelsfartøjer til krigsfunktioner- fx til hangarskibsfunktioner eller til at bære ekstra kanoner.

 

Danmark kunne gøre lignende. Låne eller leje ældre krigsskibe og derefter udstyre disse med især missiler til luftforsvar mod russiske missiler og droner og nogle moderne kanoner til især selvforsvar. Er lån eller leje ikke mulig må der i stedet  hurtigt og måske nødtørftigt kunne ombygges middelstore ældre lastskibe (dog isbrydere til Grønland ) til at bære de nødvendige luftforsvarssystemer samt våben til selvforsvar.

 

Disse skibe kan så indsættes på varierende positioner til supplement af de eventuelle landbaserede systemer af luftforsvar mod russiske missiler og droner affyret fra nære russiske positioner som Kaliningrad eller fra russiske skibe på verdenshavene.

 

Bemandingen af disse hastbyggede skibe bør varetages af søværnet, som herved  får mulighed for at uddanne skibsbemandinger som senere vil kunne  indgå i bemandingen af de mange nye flådefartøjer, der vil være klar til indsættelse  om ca. 7 år og dernæst de efterfølgende ca. 13 år.

Ib Andersen, Østerbro                                                                        1.Juni 2024





Source link