Tyskerne lever på en tidsindstillet bombe. En bombe af ikkevestlige muslimske indvandrere, der vil ændre Tyskland og den tyske befolkning for altid. Sådan advarer den hollandske samfundsforsker og migrationsforsker Ruud Koopmans i den tyske avis Welt.
Dette stærkt foruroligende senarie er groft sagt på længere sigt det samme i de fleste vesteuropæiske lande. Det gælder især Sverige, Frankrig og Storbritannien.
Tilstrømningen af indvandrere fra ikkevestlige muslimske lande til Tyskland er enorm. Men denne tilstrømning bliver dramatisk forværret af flere ting.
Mange migranter får hurtigt statsborgerskab, de bliver naturaliseret, som det hedder. Og er man først statsborger, så åbner det for en strøm af familiesammenføringer. Dertil kommer, at migranterne generelt er unge og føder flere børn end tyskerne, siger han.
Disse forhold ændrer sammensætningen af den tyske befolkning i hurtigt tempo. tyskerne udgør en faldende andel af befolkningen, og mennesker med indvandrerbaggrund udgør en stigende del.
Det kan gå helt galt for et tyske samfund, advarer Ruud Koopman.
Han antager, at mange flere familiemedlemmer til migranter vil komme til Tyskland gennem familiesammenføring.
Om 50 år kan der eksempelvis være syv millioner borgere af syrisk oprindelse bosiddende i Tyskland.
Flere får tysk statsborgerskab
Denne dramatiske stigning i antallet af borgere med syrisk oprindelse hænger blandt andet sammen med tildelingen af tysk statsborgerskab. (BILD)
Den socialdemokratisk ledet regering gjorde det i 2024 nemmer at få tysk statsborgerskab. Det var i forvejen nemt, men nu blev det endnu nemmere. Det blev tilladt at få tysk statsborgerskab efter bare fem år i landet.
For at blive statsborger, skal man opfylde krav om lovlig opholdstilladelse i Tyskland, evnen til selvstændigt at sikre sit levebrød, tilstrækkelige tyske sprogkundskaber og et engagement i den frie og demokratiske grundorden. Ansøgere må heller ikke være dømt for en forbrydelse.
Desuden blev dobbelt statsborgerskab lovligt.
Det bliver udnyttet af den store bølge af migranter der kom for omkring 10 år side, cirka en million migranter fra især Syrien kom til Tyskland i 2015 . Mange af em har nu fået statsborgerskab og familiesammenføring. Og flere fortsætter med at få det.
Antallet har været rekordstort, skriver BILD: 291.955 personer personer fik tysk statsborgerskab alene i 2024.
De fleste er fra Syrien – efterfulgt af tyrkere, irakere, russere og afghanere.
Det får store konsekvenser advarer den hollandske samfundsforsker og migrationsforsker Ruud Koopmans.
Ruud Koopmans advarer om konsekvenserne
Han kritiserer denne hurtige naturalisering af migranter og peger på langsigtede demografiske konsekvenser:
“Vi er nødt til at overveje, om flygtninge bør få adgang til tysk statsborgerskab så hurtigt. Når de først er tyske statsborgere, er der ingen grænser for familiemigration. Enhver mulighed for at kontrollere disse migrationsstrømme går tabt,” sagde han i et interview med “Cicero”. (WELT)
“Denne hurtige naturalisering kan betragtes som en demografisk tidsindstillet bombe i det lange løb,” siger han.
“Vi har næsten en million syriske flygtninge i Tyskland. Det er nødvendigt at overveje de konsekvenser, dette vil have for fremtiden,” siger Koopmans. Blandt de nyankomne er der en overrepræsentation af mænd, som i vid udstrækning søger deres ægtefælle i deres oprindelsesland: “Ægteskab i disse samfund er også en økonomisk transaktion mellem familier, og billetten til Europa er et vigtigt udvekslingsmiddel.”
Koopmans citerer data om demografiske tendenser blandt gæstearbejdere fra Tyrkiet og Marokko, der viser de demografiske konsekvenser af familiesammenføringer:
“Fra 1973, året hvor rekrutteringen (af gæstearbejdere til Tyskland, red.) blev stoppet, til i dag er denne gruppe vokset seks til syv gange i størrelse. Hvis vi antager det samme for syrere – og der er ingen grund til ikke at gøre det – så vil vi om 50 år have syv millioner syrere eller borgere af syrisk oprindelse i Tyskland,” siger Koopmans til Cicero magazine. Dette tal inkluderer ikke engang folk fra oprindelseslande som Afghanistan eller Irak. (Welt)
Ideen bag flygtningebeskyttelse er, at folk tilbydes beskyttelse, så længe grundlaget for beskyttelse eksisterer. Når behovet for beskyttelse ikke er der længere, så bør migranterne rejse hjem igen. Derfor bør tildelingen af statsborgerskab først ske på en langt senere tidspunkt.
“Hvis det stadig er tilfældet efter ti år, må man på et tidspunkt sige: Okay, disse mennesker har været her så længe nu, at vi er nødt til at tilbyde dem et permanent perspektiv,” sagde Koopmans. “Men at gøre det efter kun fem år, synes jeg, er forkert.”
Flere partier i Danmark vil stramme reglerne for at opnå statsborgerskab
Flere partier i Danmark vil stramme reglerne for at opnå statsborgerskab.
Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har fremsat beslutningsforslag med forslag til konkrete stramninger af reglerne.
Og i december sidste år kom Liberal Alliance med et forslag, der vil ændre grundlæggende på tildeling af statsborgerskab.
Partiets formand Alex Vanopslagh vil have en systematisk screening af det demokratiske sindelag hos dem, der søger dansk statsborgerskab. Det siger han til Politiken.
Partiet vil stemme imod alle tildelinger af statsborgerskab indtil, der er indført en screening af ansøgernes holdninger.
Hvis man først har opnået statsborgerskab, så er det næsten umuligt at udvise selv mennesker, der har begået grov kriminalitet.

