Den Korte Avis | Macrons parti vil sandsynligvis sammen med venstrefløjen kunne forhindre, at Le Pen får politisk indflydelse

Den Korte Avis | Macrons parti vil sandsynligvis sammen med venstrefløjen kunne forhindre, at Le Pen får politisk indflydelse


Marine Le Pen og højrepartiet Rassemblement National (RN) fik knap 30 pct. af stemmerne ved første valgrunde af valget, foran venstrefløjsalliancen i Nouveau Front Populaire, der fik 27,99 pct. mens Macrons støtter i ENS Ensemble! blev henvist til en ydmygende tredjeplads med 20,04 pct. Valget synes at være afslutningen for macronismens sats på den moderate politiske midte.

 

Højrenationale vinder valget

Den overhængende sandsynlighed er nu, at Rassemblement National bliver vinderen, når franskmændene søndag den 7. juli igen går til valgurnerne for at vælge de 577 medlemmer af Nationalforsamlingen. Spørgsmålet synes nu at være, om RN og deres republikanske allierede, som fik 6,57 pct. i første runde, vil kunne få et absolut flertal på mere end 289 pladser i parlamentet og dermed vil kunne danne regering.

 

Partileder Marine Le Pen advokerede da også søndag for, at franskmændene netop skal give hendes parti et absolut flertal.

 

Marine Le Pen kunne glæde sig over sin personlige triumf. Hun fik over halvdelen af stemmerne i sin nordfranske kreds og blev dermed valgt i første runde, hvilket sker yderst sjældent ved franske parlamentsvalg.

 

Forsøg på blokering af RN

Venstrefløjsalliancen Nouveau Front Populaire (NFP) og Emmanuel Macrons koalition Ensemble vil med henholdsvis cirka 28 og 20 procent af stemmerne formentlig kunne forhindre det, hvis de allierer sig mod de højrenationale.

 

Præsident Macron, der op til valgets først runde ellers har slået den yderste venstrefløj i hartkorn med RN, lagde for, kort efter at de første exitpolls blev kendt: ”Tiden er inde til en bred, republikansk og klart demokratisk alliance over for Rassemblement National” opfordrede Macron i en pressemeddelelse.

 

Der er således udsigt til at de øvrige partier vil søge at danne en ”republikansk barriere”, hvor de samler støtten om den kandidat, der har størst udsigt til at kunne slå RN-kandidaten.

 

RN’s alliance med republikanerne

Modtrækket kom, da RN og det republikanske parti indgik en aftale om at trække kandidater og støtte kandidaten fra det andet parti med størst udsigt til valg.

 

Hvis RN og deres allierede efter 2. runde næste søndag kan mønstre et flertal i parlamentet må det forventes at præsident Macron ikke kan undgå at skulle udnævne en regering under ledelse af Jordan Bardella fra RN.

 

Uroligheder efter valget

Allerede inden nyheden om Marine Le Pens valgsejr i det franske valg tikkede ind, var flere butiksejere i Paris og andre byer i Frankrig begyndt at barrikadere deres vinduer.

 

Der gik da heller ikke længe, efter at det stod klart, at Marine Le Pens højrenationale parti, Rassemblement National (RN), stod til en krystalklar sejr, før tusindvis af franskmænd gik på gaden i protest med slagord som ”Fuck Rassemblement National”.

 

Da demonstrationen sluttede omkring midnat, fortsatte flere hundrede personer, hvoraf mange var maskerede eller klædt i sort, med at hærge med rudeknusninger i Paris’ gader.På forhånd frygtede ordensmagten voldelige protester. Ifølge franske medier har det ikke udviklet sig så voldeligt som frygtet.





Source link