Den Korte Avis | Macron i knibe – Marine Le Pens indvandringskritiske parti kan få absolut flertal ved  parlamentsvalget i Frankrig

Den Korte Avis | Macron i knibe – Marine Le Pens indvandringskritiske parti kan få absolut flertal ved  parlamentsvalget i Frankrig


Macron udskrev valg efter EU-valget den 9. juni

Præsident Macron opløste Nationalforsamlingen og udskrev parlamentsvalg den 9. juni, da han havde tabt valget til EU-parlamentet.

 

Her fik Marine Le Pens  indvandringskritiske parti Rassemblement National omkring dobbelt så mange stemmer som Macrons parti. Det var blandt andet takket være den 28-årige kandidat Jordan Bardella. Han er utrolig populær især blandt de unge vælgere.

 

Macrons formål med et lynvalg var at gøre denne sejr til skamme for i stedet at samle Frankrig om den politiske midte, så venstrefløjen og højrefløjen blev isoleret.

 

Men nu kan det gå helt anderledes.

 

Le Pens parti kan få absolut flertal i parlamentet

Det franske valgsystem betyder, at de kun er de to-tre stærkeste kandidater i hver valgkreds, der går videre til anden runde den 7. juli.

 

Og nu tyder meningsmålingerne på, at Macrons parti i første runde kan ryge ud i flere valgkredse. Her kommer opgøret til at stå mellem Venstrefløjens Folkefront og Le Pens Rassemblement National.

 

“Macron og hans liberale lejr er truet af katastrofe ved valget til nationalforsamlingen (30. juni/7. juli), ” skev BILD lørdag.

 

De henviser til en meningsmåling fredag i Le Nouvel Obs kan anden runde ende med, at Marine Le Pens parti kan vinde absolut flertal.

 

Ifølge flere helt nye meningsmålinger fører de borgerlige partier. De står til at få tilsammen op mod 36%. Næststørst er samlingen af venstrefløjspartier, Ny Folkefront, med op til 29,5%. Macrons parti får kun op mod 20%.

 

Men franskmændene skal stemme i to omgange.

 

Første gang på søndag den 30. juni.

 

Derefter går kun de kandidater, der har klaret sig bedst videre til næste valgrunde, der er den 7. juli. Dem, der går videre,  skal have fået over 12,5 % af stemmerne i den valgkreds, hvor de er opstillet.

 

Det betyder at det i mange valgkredse kun vil være kandidater fra Le Pens Rassemblement National og fra venstrefløjen der går videre.

 

Det har Le Nouvelle Obs regnet på. Og de er nået frem til, at Marine Le Pens parti kan ende med at få absolut flertal i Nationalforsamlingen den 7. juli.

 

Le Pen kan få mellem 250 og 300 pladser i Nationalforsamlingen, hvor 289 pladser udgør et flertal.

 

Hvis Le Pens parti får det absolutte flertal, så står den populære Jordan Bardella til at blive ny ministerpræsident.

 

Marcon har sagt, at selv om det skulle ske, så bliver han siddende som præsident. Der skal vælges ny præsident i 2027.

 

Ifølge flere medier er dette udfald så sandsynligt, at præsident Macron er begyndt at lægge planer for, hvordan en sådan Le Pen regering kan lide nederlag.

 





Source link