Den Korte Avis | Livløs kvinde fundet mandag morgen på en gade i Roskilde – nu er en mand sigtet

Den Korte Avis | Livløs kvinde fundet mandag morgen på en gade i Roskilde – nu er en mand sigtet


En 46-årig mand tog mandag eftermiddag selv kontakt til Midt- og Vestsjællands Politi, da han blev bekendt med sagen om den 17-årige kvinde, der mandag morgen blev fundet hårdt kvæstet i Blågårdsstræde i Roskilde.

 

“Vi har afhørt manden, og sammenholdt med de undersøgelser, vi selv har foretaget, mener vi nu at kunne sige med stor sikkerhed, at manden i det dårlige vejr mandag morgen ved et uheld rammer kvinden på Stændertorvet. Han opdager ikke, at kvinden hænger fast i bilen, og det er forklaringen på, at hun bliver fundet i Blågårdsstræde”, siger vicepolitiinspektør Lars Krogsgaard.

 

Manden blev anholdt og sigtet for uagtsom legemesbeskadigelse. Efter afhøringen er han løsladt igen, da det er vurderet, at der ikke er grundlag for at varetægtsfængsle ham. Politiet har brug for at høre fra alle, der har en viden om, hvordan en ung kvinde i Roskilde mandag morgen blev livsfarligt kvæstet.

 

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

 

Midt- og Vestsjællands Politi har dagen igennem undersøgt omstændighederne omkring den 17-årige unge kvinde, der mandag morgen blev fundet liggende livløs i den indre del af Roskilde.

 

Kvinden blev fundet klokken 08:18 af en borger, der straks ringede 1-1-2.

 

Flere af hendes genstande fundet et andet sted

Kvinden lå på det tidspunkt på gaden på Blågårdsstræde ud for Bondetinget i Roskilde.

 

“Politiets efterforskning har ført frem til, at flere af den unge kvindes genstande blev fundet på Stændertorvet,” siger vicepolitidirektør Lars Krogsgaard.

 

Den unge kvinde blev efter fundet kørt på hospitalet. Hun er fortsat i kritisk tilstand.

 

“Vi ved, at kvinden var på vej til sin uddannelsesinstitution. Hun blev sat af ved VUC i Læderstræde i Roskilde cirka klokken 07:50. Så derfor vil vi gerne høre fra alle, der har set noget mistænkeligt i området omkring det tidspunkt”, siger Lars Krogsgaard.

 

Den unge kvinde har brun hud, brunt langt og krøllet hår.

 

Hun var iført: mørke bukser, mellemlang sort dynejakke, rødstribet trøje, røde strømper og mørke bamsestøvler.





Source link