Californiens demokratiske guvernør, Gavin Newsom, har siden januar 2019 været guvernør i Californien. Han var viceguvernør fra 2011 til 2019 og borgmester i San Francisco fra 2004 til 2011.
Newsom har aktivt søgt at promovere Californien som “global climate leader” og siden 2019 har Californien indgået mere end partnerskabsaftaler med regioner og lande over hele verden.
“California continues to step up to the world stage. We are partnering with Denmark to further our commitment to building affordable clean energy, bolstering our low-carbon, green growth economies, fostering innovation, and accelerating safe and secure technologies.
Our message to the rest of the world is clear: California is a stable, reliable partner.”
Konflikten mellem Donald Trump og Gavin Newsom
Lars Løkkes aftale med guvernør Newsom kommer på et tidspunkt, der er præget af konfrontationer mellem præsident Donald Trump og guvernør Gavin Newsom.
Konflikten om klima og miljø og spørgsmål som told, LGBTQ+-unges rettigheder og finansiering af opladere til elbiler kommer samtidig med konfrontationer mellem præsidenten og Gavin Newsom om Trumps beslutning om at indsætte Nationalgarden i Los Angeles som reaktion på immigrationsprotester.
Føderal blokering af Californiens forbud mod benzinbiler efter 2035
Den 12. juni 2025 underskrev Trump således resolutioner, der blokerer Californiens forbud mod salg af nye benzinbiler fra 2035, udfasningen af salget af mellemstore og tunge dieselkøretøjer og reducerede udstødningsemissioner fra lastbiler.
Trumps aversioner
Trump udtrykte også tvivl om elbilers ydeevne og pålidelighed, selvom han havde nogle bemærkelsesværdigt positive kommentarer til virksomheden, der ejes af Elon Musk.
“Jeg kan godt lide Tesla,” sagde Trump.
Præsidentens bemærkninger gik også på vindmøller, som han hævdede “dræber vores land”, og om risikoen for at få elektrisk stød af en elektrisk drevet båd, hvis den sank.
Om biler, sagde Trump, at han kan lide forbrændingsmotorer, men til dem, der foretrækker andet, sagde han: “Hvis du vil købe elektrisk, kan du købe elektrisk.”