Den Korte Avis | Læssede flere tons kartofler af på Storebæltsbroen og Koldingmotorvejen – nu har Højesteret givet politiet medhold

Den Korte Avis | Læssede flere tons kartofler af på Storebæltsbroen og Koldingmotorvejen – nu har Højesteret givet politiet medhold


Der er ikke noget at rafle om.

 

Det var helt efter reglerne, at politiet i juni sidste inddrog kørekortet fra en mand, der havde læsset flere tons kartofler af på Storebæltsbroen og Koldingmotorvejen.

 

Det har Højesteret nu afgjort.

 

Der var tale om en helt bevidst handling, som den nu 59-årige mand gennemførte den 1. juni sidste år i protest mod en folketingsbeslutning om med virkning fra 1. januar 2025 at pålægge lastbiler en kilometerafgift.

 

Det var chaufføren selv, der havde bagt sagen for Højesteret, efter at Østre Landsret havde underkendt en afgørelse ved Retten i Svendborg.

 

Her havde han fået medhold i, at det var ulovligt, da politiet midlertidigt inddrog hans kørekort på grund af kartoffelhærværket.

 

Højesteret: Han bragte andres sikkerhed i fare

I sin begrundelse for kendelse lagde Højesteret vægt på, at der var tale om en bevidst handling, der udsatte andre trafikanter for fare.

 

Således anfører Højesteret blandt andet, at:

”Af videooptagelserne fra Storebæltsbroen fremgik det, at der var bilister, som – efter aflæsningen var sket – kørte med betydelig fart gennem kartoflerne med deraf følgende udskridning og risiko for kollision.”

På blandt andet det grundlag Konkluderer Højesteret:

”Højesteret fandt, at T herved bevidst satte sig ud over hensynet til andre bilisters sikkerhed på en måde, som indebærer, at hans kørsel måtte anses for særligt hensynsløs. Der forelå ikke omstændigheder, som kunne begrunde, at ubetinget frakendelse undlades.”

 

Men dermed er sagen ikke slut – skal først nu til at begynEfter nu at have været igennem tre retlige instanser på grund af den midlertidige frakende af kørekortet, skal selve den strafferetlige del af sagen først nu til at begynde.

Det sker ved Retten i Svendborg, hvor der er er rejst tiltale mod lastbilchaufføren og tre andre mænd.

Af anklageskriftet, som Ritzau har fået aktindsigt i, fremgår det, at anklagemyndigheden ved Fyns Politi går efter fængsels- og bødestraf.

I straffesagen er der blandt andet rejst tiltale for hærværk af betydelig og organiseret karakter, grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden samt forsætlig skadeforvoldelse på andres person eller formue.

Der er afsat seks retsdage til sagen, som starter den 17. marts 2025 med dom den 30. april.

Den 59-årige har tidligere erkendt, at det var en bevidst handling, han foretog, og har i forbindelse med sagen været varetægtsfængslet i elleve dage.

Læs Højesterets kendelse her:

her:https://www.domstol.dk/hoejesteret/aktuelt/2024/12/midlertidig-inddragelse-af-foererretten/





Source link