Den Korte Avis | Læserfoto og digte til Sankt Hans og til midsommeren

Den Korte Avis | Læserfoto og digte til Sankt Hans og til midsommeren


 

Når vi har sunget vor midsommersang
ved bålet i Danmarks have,
følger den mig aftenen lang
som en smuk og dejlig gave.
Den er som en stille dans,
den går lige i hjertet ind,
og fællesskabets stråleglans
rammer dybt i mit sind.

Hans Jørgen Buchberg


JUNI

Af Visti Christensen

Nu kan det ikke skjules mer,

at sommeren er kommet;

for overalt, hvorhen man ser,

er lyst i himmelrummet.

 

Og blomster myldrer modigt frem,

der bliver stadig flere;

men nogles navne går i glem,

og huskes ikke mere.

 

Studenter færdes overalt,

på veje, torv og gade;

eksamensfagene er talt,

og alle virker glade.

 

Og alle skygger bliver små,

i dagens værste hede;

man bliver varm fra top til tå,

og bliver længe ude.

 

Ved stranden fås det kolde gys,

men badevandet lunes;

i sandet glimter solens lys,

og alle kroppe brunes.

 

En aften bliver det Sankt Hans,

med bål af tørre kviste;

og hekse sendes udenlands,

dem vil vi gerne miste.





Source link