Vi har fået en ny normal i Københavns gader og den klæder os ikke.
Ingen, absolut ingen, der bor i København, har ikke lagt mærke til de mange pro-palæstinensiske demonstrationer nær sagt hver weekend i Københavns gader.
Demonstrationerne startede dagen efter det største drab på jøder siden Holocaust d. 7.10.2023, et løjerligt tidspunkt som siger alt om de, der arrangerer demonstrationerne.
Jeg forstår udmærket, hvordan mange ønsker det bedste for palæstinensere, de færreste ønsker andres lidelse, men at man uden skelen går side om side med terrorsympatisører og synger med på From the River to the Sea og Death to the IDF er mig en gåde. Det er mig en gåde, da det er udansk at ønske lidelse over andre, at støtte en stats opløsning, død over værnepligtige unge mennesker, der beskytter sit land.
Det er mig en gåde at man støtter terror og det hjælper absolut ingen, heller ikke palæstinensere.
Men det er blevet det nye normal. Det er også det nye normal at lade stå til, holde sin mund og negligere det værdiskred, der er indtruffet.
Vores virkelighed, her i København er, at jøder føler sig utrygge, føler sig uvelkomne i egen by, at antisemitismen stiger og tavsheden fra de mange stiger med den.
I weekenden så vi endnu en demonstration.
Vi så flag, der hyldede terroristen Abu Obeida, vi så banneret med parolen Death to the IDF, vi så de røde trekanter, de maskerede ansigter og hørte de intimiderende og insisterende trommer, mens en kæmpe folkemængde marcherede gennem København.
Ingen stoppede demonstrationen, ingen stoppede de, der overskred loven. Tavsheden fra resten af byen var mere larmende og forstemmende end demonstrationen.
Det er den nye normal, det er et værdiskred og det er udansk.
For mens mine politiske kollegaer fra den yderste venstrefløj stolt viste deres deltagelse og støtte, er der også mange københavnere, der ikke kan se sig selv i denne nye normal.
Det er jer, jeg vil appellere til, for det er jer, der også må sige fra og ikke lade stå til.
Vi må ikke forblive en by, hvor terrorstøtte hyldes helt ublu og stolt, vi må ikke blive en by, hvor maskerede mennesker får lov til at intimidere. Vi må ikke blive en by, hvor en konflikt i Mellemøsten får lov at husere til skræk og advarsel for vores medborgere.
Det er udansk og det er ikke de værdier, vi skal bygge vores bys fremtid på.