Efter en eksplosion ved en neglesalon i det københavnske nordvestkvarter var politiet tidligt mandag morgen massivt til stede i området.
Sent mandag eftermiddag kunne politiet politiet endnu ikke oplyse noget om mistænkte, ligsom man fortsat heller ikke kender noget til motivet til angrebet på neglesalonen, der ligger i krydset Frederikssundsvej – Tomsgårdsvej.
Formentlig en håndgranat
Seniorsergent i Beredskabsstyrelsen, Jens Kragbæk, vurderer overfor TV 2, at der kan være tale om en håndgranat.
Jens Kragbæk hæfter sig således ved, at den genstand, der er brugt til angrebet på neglesalonen, er på størrelse med en håndgranat.
”Vi har været inde og tage nogle prøver for at finde ud af, hvad for et sprængstof, det er,” siger han.
Resultater af prøverne skal endelig klargøre præcist hvilken type sprængstof, der er tale om.
Efterlyser vidner
Selvom vidner så en mand løbe fra stedet, havde politiet mandag eftermiddag endnu ikke hverken mistænkte eller anholdte for slet ikke at tale om motiv.
Derfor efterlyser politiet nu vidner.
”Vi er meget interesseret i at snakke med vidner, så vi får lidt mere at gå efter. Hvis folk har overvågning i området, må de gerne henvende sig,” siger central efterforskningsleder Nicklas Poulsen til Ritzau og fortsætter:
”Det kan eksempelvis også være, hvis man har en bil med dashcam.”
Læs og se mere her:
https://nyheder.tv2.dk/live/krimi/2025-04-21-eksplosion-i-koebenhavnsk-neglesalon