Den Korte Avis | Krænkede børn og er tidligere dømt: Anklager og Retslægerådet ville have forvaring, men retten nøjedes med ti måneders fængsel

Den Korte Avis | Krænkede børn og er tidligere dømt: Anklager og Retslægerådet ville have forvaring, men retten nøjedes med ti måneders fængsel


Et nævningeting ved Retten i Roskilde har tirsdag idømt en 23-årig mand 10 måneders fængsel.

 

Manden blev fundet skyldig i to tilfælde af blufærdighedskrænkelse, da han sidste år om natten at være gået ind i huse i Roskilde, hvor der lå børn og sov.

 

Den nu 23-årige mand blev i december 2023 idømt halvandet års fængsel for i flere tilfælde at være trængt ind til sovende børn i Roskilde-området.

 

Men nu har han efter sin løsladelse gjort det igen, men slap altså denne gang med ti måneders fængsel.

 

Otte-årig pige befølt
I det ene tilfælde blev en otte-årig pige befølt på en måde, så sagen blev henført under straffelovens bestemmelser om forsøg på voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

“Der er tale om en opsigtsvækkende sag, der har skabt stor utryghed i dele af Roskilde. Retslægerådet har peget på forvaring som den rette straf for den unge mand, og det har også været anklagemyndighedens påstand,” siger senioranklager Pernille Bach Fredin og fortsætter:

 

”Men vi tager til efterretning, at byretten har besluttet at idømme ham 10 måneders fængsel,”

 

En meget atypisk sag
Den dømte blev anholdt kort efter det seneste af de to nye forhold, som han nu er blevet dømt for, og har siddet varetægtsfængslet frem til dommen.

“Der er tale om en meget atypisk sag, hvor der undervejs er blevet rettet kritik mod politiet for ikke hurtigt nok at have grebet ind,” siger chefpolitiinspektør Peter Buhl og fortsætter:

”Der er nogle mønstre, som er meget tydelige i dag, men som desværre ikke var helt så tydelige i starten. Det er en sag, som vi har brugt betydelige kræfter på at efterforske, men det er klart, at vi har lyttet til den kritik, der er fremsat, og har taget den til os.”

Den 23-årige valgte at modtage dommen.





Source link