Drengene blev på skift bedt om at recitere koranen og lede bønnen i kælderen på Helsingør Privatskole.
Alle drengene sad forrest, mens pigerne tog tørklæde på og satte sig bag drengene. Kun drengene måtte sige noget. Pigerne skulle tie.
“En dreng sagde noget på tyrkisk eller arabisk, og resten af drengene gentog,« står der i et referat fra et kontrolbesøg fra Undervisningsministeriets vagthund, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK).
Observationerne fremgår af et kontrolbesøg i februar 2023, hvor en muslimsk friskole i Helsingør blev afsløret i at have kønsopdelt undervisning i bøn i religionsundervisningen.
Piger blev tildelt en sekundær rolle i undervisningen.
Ifølge islamforsker ved Københavns Universitet Thomas Hoffmann er det kritisabelt, fordi det foregår i religionsundervisningen.
»Kønsopdeling er problematisk, når det sker som en del af religionsundervisningen. Så bør der ikke være forskelsbehandling baseret på køn, som der sker her. Så ville det f.eks være lige så vigtigt undervisningsmæssigt, at pigerne også prøvede, hvordan det er at lede og fremsige en bøn,« siger Thomas Hoffmann.
Han tilføjer, at det i den muslimske bøn traditionelt er en mand, der fremsiger bønnen, når både kvinder og mænd er til stede. Men sådan bør det ikke foregå i en undervisningssituation.
»Så bør drengene også prøve at være de tavse og være dem, der sidder i række bag kvinderne. Skolen blander her religionsundervisning og religiøs praksis sammen,« siger han.
STUK’s observationer førte i august 2023 til, at Helsingør Privatskole fik et påbud om ‘fremadrettet at sikre ligestilling mellem kønnene’, fremgår det af kontrolbesøget, som B.T. har fået aktindsigt i.
Da styrelsen spurgte ind til, hvorfor undervisningen var kønsopdelt, lød svaret, at det var af hensyn til pigerne.
»Den konstituerede skoleleder forklarede om kønsopdelt bøn i religionsundervisningen, at af hensyn til pigerne opdeler man mænd og kvinder ved bøn, så de kan føle sig godt tilpas. Det er ikke pålagt kvinder at recitere bøn. Det er derimod pålagt mænd at kunne lede bønnen. Det er derfor, at man i undervisningen fokuserer på at lære drengene at lede bønnen,« står der i referatet fra tilsynsbesøget.
Til STUK har Helsingør Privatskole oplyst, at skolen er en muslimsk friskole.
Et kig på skolens hjemmeside viser da også, at der – med en enkelte undtagelse – kun er lærere med tyrkisk/arabisk-klingende navne, ligesom syv ud af otte kvindelige lærere bærer tørklæde. Skolen er også udtaget til kontrol på grund af dets store andel af elever med ikke-vestlig baggrund.
Thomas Hoffmann fortæller, at skolen – fordi den kalder sig en muslimsk friskole – gerne må lære børnene, hvordan en bøn foregår i praksis.
»Men det skal foregå på andre tidspunkter. Det bør ikke foregå i religionsundervisningen,« siger han.
B.T. har uden held forsøgt at få Helsingør Friskoles skoleder Yasin Colak til at stille op til interview. Han har givet et svar på mail.
»Jeg er ny skoleleder på skolen og er startet ved skoleårets start. Jeg er pt. på studietur i udlandet med udskolingen. Jeg har ikke helt sat mig ind i STUK’s rapport, men kan understrege, at vi ikke har kønsopdelt undervisning eller bøn på skolen«.
B.T. har efterfølgende sendt konklusionerne fra STUK’s rapport til skolelederen, men han er ikke vendt tilbage med et svar.
STUK skriver i et svar til B.T., at styrelsen ‘grundet sagens oplysninger, herunder dialogen med skolen’ ikke har fundet anledning til at følge op på påbuddet fra august 2023.