Den Korte Avis | Konen havde været til frisør – så dukkede manden op og tog kvælertal på frisøren

Den Korte Avis | Konen havde været til frisør – så dukkede manden op og tog kvælertal på frisøren


Det er ikke kun politibetjente og fængselsbetjente, der lever livet farligt, når de er på job.

 

For damefrisører kan rasende ægtemænd også udgøre en ikke uvæsentlig erhvervsrisiko.

 

Det måtte en damefrisør i Åbyhøj i det sydvestlige Aarhus mandag erkende

 

Således mødte en 49-årig mand mandag eftermiddag op hos frisøren og tog kvælertag på hende, mens han krævede penge tilbage fra en behandling, som hans hustru havde modtaget.

 

Truede med tæsk, smadrede telefon og tog penge i kassen

Ifølge anmeldelsen, som politiet modtog kl. 14.58, havde manden udvist en aggressiv adfærd og krævet pengene tilbage, da hans kone angiveligt havde betalt for meget for en behandling i fredags.

 

Den rasende mand truede efterfølgende frisøren med at slå hende, inden han tog kvælertag på hende, smadrede hendes telefon og kørte fra stedet med nogle få hundrede kroner i kontanter.

 

Sigtet for vold og røveri på grund af hustruens frisørregning

På baggrund af et godt signalement fra et vidne kunne en patrulje kort tid efter køre til den mistænkte 49-årige mands nærliggende bopæl og anholde ham.

 

Den 49-årige blev taget med på politistationen, og er nu sigtet for vold og røveri på grund af hustruens frisørregning.

 

Den typiske straf for røveri mod butikker og enkeltpersoner ligger på mellem fire og otte måners fængsel.

 

Det er, hvad den temperamentsfulde ægtemand kan se frem til på grund af raseri over hustruens frisørregning.

 

Og formentlig plus lidt oveni som følge af volden.





Source link