Noget, der ligner et råt indvandrermiljø, har nu også holdt sit indtog på en på en dansk skole.
Tirsdag aften oplyste Sydøstjyllands Politi i en kort pressemeddelelse, at den dreng på Bankagerskolen i Horsens var blevet ramt af en skarp genstand.
I dag skriver politikredsen i en pressemeddelelse, at politiet har anholdt to drenge på henholdsvis 15 og 16 år.
De er sigtet for at have overfaldet en tredje dreng med knive.
”De to anholdte, der er henholdsvis 15 og 16 år, er sigtet for legemsangreb af særlig farlig karakter, og de bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør,” hedder det i pressemeddelelsen onsdag, som fortsætter:
”De er sigtet for i forening at have stukket den tredje dreng med en kniv, så offeret fik snitsår i begge skuldre samt ved venstre albue.”
Drengene kender hinanden
Parterne, der var involveret i episoden, kender hinanden, og den foreløbige efterforskning peger på, at hændelsen ikke er banderelateret.
Sydøstjyllands Politi er efter aftale med skolen til stede ved Bankagerskolen onsdag.
”Vi forstår godt, at det kan være utrygt, når en hændelse som den i går finder sted på et normalt roligt sted som en skole. Derfor har vi i samarbejde med skolen besluttet, at der er betjente, som står klar til at tage en snak, hvis elever, forældre eller personale har behov for at tale med os,” siger vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen.