Den nationalkonservative Karol Nawrocki vinder det polske præsidentvalg søndag den 1. juni 2025 med 50,9 procent af stemmerne mens hans modstander, Warszawas liberale borgmester og tidligere EU-parlamentariker Rafal Trzaskowski, får 49,1 procent.
38 millioner polakker
Præsidentvalget har haft et rekordstort vælgerfremmøde af Polens 38 millioner polakker. Valgdeltagelsen er opgjort til 72,8 procent – den næststørste valgdeltagelse siden 1989 og kun overgået af valget i 2023, som bragte Donald Tusk til magten.
Begge præsidentkandidater nåede at erklære sejr i Polen i løbet af valgnatten. I de første exitpolls så det ud til, at den liberale Trzaskowski havde en snæver føring med 50,3 procent af stemmerne.
“Vi vandt … med en hårsbredde,” nåede Trzaskowski fra Donald Tusks eget parti, Borgerplatformen (Civic Coalition – KO), at sige søndag aften og tilføjede, at “præsidentens første mission vil være at nå ud til dem, der ikke stemte på mig.”
Vinderen Karol Nawrocki fra det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed, PiS, med partiformand Jaroslaw Kaczynski, sagde inden det endelige valgresultat forelå: “Vi vil vinde, og vi vil redde Polen”.
Det var således et ekstremt tæt løb mellem den borgerligt-liberale Rafal Trzaskowski og den nationalkonservative Karol Nawrocki, der endte med Nawrockis sejr.
Warszawa-borgmesteren Trzaskowski tabte dermed endnu en gang til Polens stærke højrefløj. Præcis som i 2020, da han ligeledes i slutfasen måtte se sig slået af landets afgående præsident, Andrzej Duda.
Søndagens valghandling fulgte en tæt kamp efter første runde den 18. maj, hvor Trzaskowski med lidt over 31 procent, og Nawrocki med knap 30 procent eliminerede de andre 11 kandidater.
Sejren til Nawrocki er dårligt nyt for den polske regering, som støttede den midtsøgende Trzaskowski
Den 42-årige tidligere bokser Karol Nawrocki, vil efterfølge den nuværende PiS-støttede, nationalistiske konservative præsident Andrzej Duda, der har været beskyldt for at bremse reformer af retssystemet ved at udnytte sin præsidentielle ret til at nedlægge veto mod lovforslag fra premierminister Donald Tusks midter-regering. Tusks regering trådte til for 18 måneder siden efter et parlamentsvalg, hvor han og en koalition af partier – Borgerplatformen – lykkedes med at mobilisere en modstandsbevægelse mod PiS-regeringen og dens ”Polen først”-politik, som særligt vælgere i den østlige del af landet føler sig forbundet med.
Karol Nawrocki, der er støttet af Polens nationalkonservative tidligere regeringsparti, PiS, skal de næste fem år som præsident arbejde sammen med den borgerligt-liberale regering med premierminister Donald Tusk i spidsen, der for 18 måneder siden afløste PiS-regeringen, der havde haft magten i Polen i de forgående 8 år. Faktisk har Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) siden 2005 har været den helt dominerende politiske kraft i Polen. Under Pis-regeringer siden 2015 har Polen gennemgået en markant udvikling. Fra at være et forarmet østland, er den polske økonomi nu Europas sjettestørste.
Udfaldet af præsidentvalget betyder formentlig, at Polens regering nu fortsat vil være politisk handlingslammet. De svære betingelser, som Tusk-regeringen har måttet arbejde under med Duda som præsident, vil fortsætte indtil parlamentsvalget i 2027.
Med præsidentens ret til at nedlægge veto over for regeringens lovforslag, kan Nawrocki blokere for den EU-orienterede retning, Tusk ønsker at føre Polen i – en retning, som også EU ønsker sig særligt med henblik på et stærkere samarbejde med Frankrig og Tyskland og på forsvarsområdet, hvor Polen, der grænser op til Ukraine, er et knudepunkt for NATOs’ forsvarssamarbejde.
Som modstander af abort vil Nawrocki formentlig modsætte sig en liberalisering af lovgivning på området og han vil arbejde imod Tusks reformer af det polske retsvæsen, som PiS i sine otte år ved magten ændrede – efter nogles opfattelse – i strid med vedtagne retsstatsprincipper.
Præsidenten vil formentlig også pleje nær omgang med USA’s præsident, Donald Trump, som han besøgte i maj, hvor han fik ordene ”du vil vinde” med på vejen.
Da valgkampen gik i gang for få måneder siden, stod Trzaskowski til at vinde og førte i nogle meningsmålinger endda med så meget som 12-14 procentpoint.
Men Nawrocki, som ikke før har stillet op til et politisk embede, men som blev personligt udpeget af PiS’ leder, Jarosław Kaczyński, har på kort tid formået at vinde opbakning hos mange polakker.
Den amerikanske regering og europæiske allierede som Ungarns Viktor Orbán har åbenlyst støttet Nawrocki, som det stod klart på sidste uges store amerikanske, konservative konference CPAC (Conservative Political Action Conference), der for første gang blev afholdt i Polen. Her lovpriste den amerikanske minister for indenrigssikkerhed og fremtrædende Trump-allierede, Kristi Noem, Nawrocki med ordene: ”Nawrocki er en politiker, der vil lede Polen i en stil, der ligner Trumps.”
Nawrocki som præsident kan føre til yderligere ustabilitet i Polen. Donald Tusks regering vil på afgørende områder være handlingslammet, og samtidig kan Tusk-regeringens notoriske u popularitet stige yderligere med risiko for nyvalg og muligvis PiS’ tilbagevenden til magten.
Ukraine
De to fløje i polsk politik er også uenige, når det kommer til Ukraine-politikken. Mens alle støtter Ukraine mod Rusland, har den midtsøgende Trzaskowski har sagt, at Ukraine skal være medlem af Nato, mens Nawrocki ikke er tilhænger af Ukraine som medlem af hverken Nato eller EU. Der er ligeledes divergenser i synet på de mere end 1,5 millioner ukrainere, der opholder sig i Polen, og på Ukraines eksport af korn og andre landbrugsprodukter.
Samtidig sætter Nawrocki forholdet til USA og præsident Donald Trump meget højt, mens Trzaskowski har lagt vægt på, at forholdet til EU er lige så vigtigt.