Landets strafferetsprofessorer står efterhånden i kø med den opfattelse, at justitsminister Peter Hummelgaards (S) rolle i Samsam-sagen bør undersøges for muligt brud på straffeloven.
Nu har også tidligere landsdommer ved Østre Landsret, Bent Østerborg, meldt sig i køen.
”Politikerne og i særdeleshed regeringen må ikke slippe godt fra at løbe fra ansvaret for, at Samsam på det skammeligste blev svigtet,” skrev Bent Østerborg i et debatindlæg i Politiken den 8. september.
Ynkelige politiske reaktioner
Her kalder han blandt andet politikernes reaktion på et muligt justitsmord ”ynkelig”.
Det er især justitsminister Peter Hummelgaards reaktion på Højesterets dom den 2. september, hvor Højesteret tvang PET og FE til at erkende, at Samsam havde arbejdet for dem, der har fået den tidligere landsdommer op i det røde felt.
Peter Hummelgaard nøjedes dengang med at tage Højesterets dom til efterretning på trods af, at de to efterretningstjenesters fornægtelse af Samsam medførte, at han ved den spanske Højesteret blev idømt otte års fængsel for terror og medlemskab af Islamisk Stat.
”Justitsminister Peter Hummelgaard kunne svinge sig op til at tage dommen til efterretning. Hvad med at beklage eller undskylde for den behandling, som Samsam gennem årene har været udsat for?” skriver Bent Østerborg og fortsætter:
”Men det er da altid noget, at vi har en justitsminister, der trods alt kan respektere domstolene, men som ikke engang kunne svinge sig op til at erkende, at skiftende regeringer gennem mange år har fejlvurderet sagen og svigtet Samsam.”
Straffelovens paragraf om justitsmord kan være aktuel
I lighed med en række juraprofessorer mener den tidligere landsdommer, at der kan være tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 164a, der handler om justitsmord ved ”at undlade at oplyse omstændigheder, der kan vise en sigtets eller dømtes uskyld.”
Trods ihærdig søgen i Domsdatabasen har det ikke været muligt fro Den Korte Avis at finde eksempler på, om denne paragraf nogensinde har været brugt.
Men nu mener en række strafferetsprofessorer og en tidligere landsdommer, at det kan være aktuelt at få paragraffen prøvet i en retssal.
Og dermed få afgjort om skiftende regeringer og embedsmænd har begået et justitsmord, der medførte, at den tidligere danske efterretningsagent Samsam blev uskyldigt idømt otte års fængsel som terrorist.
”Jeg vil ikke stå og sige, at 164a er overtrådt, for det har jeg ikke viden nok til at fastslå,” lyder det fra tidligere landsdommer Bent Østerborg, som fortsætter:
”Men det ligger lige for, at vi har den her paragraf, og jeg synes godt, at man kan sige, at det lugter fælt af, at den er blevet overtrådt.”
Langt, langt værre end rigsretssagen mod Inger Støjberg
Lasse Lund Madsen, der er professor i strafferet ved Aarhus Universitet, har skrevet afsnittet om paragraf 164a i ”Kommenteret straffelov” fra 2022.
Han har lige siden påpeget, at paragraffen om justitsmord er relevant i Samsam-sagen, og han lægger ikke fingre imellem:
”Støjberg fik 60 dages fængsel efter en rigsretssag, der grundlæggende handlede om brud på forvaltningsretlige sagsbehandlingsprincipper,” forklarer Lasse Lund Madsen i Berlingske og fortsætter:
”Her taler vi om en person, der, tyder det på, har siddet uskyldigt fængslet i seks år og om et muligt brud på straffeloven for at undlade at hjælpe ham. Det ville i givet fald være langt, langt mere alvorligt.”
Den juridiske Aarhusprofessor under streger i den forbindelse, at:
”Det særlige ved Samsam-sagen er, at der er myndighedspersoner, der må ligge inde med den afgørende viden,” siger han og fortsætter:
”Men det ufattelige er stadigvæk, hvorfor myndighederne valgte at sidde på hænderne.”
Fire juraprofessorer på rad og række
Som nævnt står juraprofessorer plus en tidligere landsdommer nu i kø med den holdning, at der er noget muggent og et muligt justitsmord forbundet med myndighedernes tackling af Samsam-sagen.
Udover tidligere Landsdommer Bent Østerborg og juraprofessor Lasse Lund Madsen mener også juraprofessor emeritus Jørn Westergaard, Københavns Universitet, og juraprofessor Birgit Feldtmann, Aalborg Universitet, samt juraprofessor emeritus Eva Smith, at det i Samsam-sagen vil være relevant at få afprøvet straffelovens paragraf 146a.
Der er tale om holdninger, de alle har givet udtryk for i Berlingske
”Intet i denne sag tyder på, at anerkendelsen af Samsam som agent ville få nogen som helst betydning for Danmarks sikkerhed, så det er vigtigt at finde ud af, hvorfor Samsam blev ofret,” har Eva Smith således tidligere udtalt til Berlingske.
Blev anholdt i Spanien i 2017 og dømt i 2018
Sagen startede helt tilbage i 2017, hvor Ahmed Samsam blev anholdt i Spanien og i 2018 idømt otte års fængsel for terror og medlemskab af Islamisk Stat.
Forhistorien er, at han i 2012 blev rekrutteret af PET i forbindelse med, at han var vendt tilbage til Danmark fra Syrien, hvor han havde deltaget i oprøret mod den syriske præsident, Bashar al-Assad
Han blev senere overdraget til FE og rejste i 2013 og 2014 ved flere lejligheder til Syrien for de to efterretningstjenester med det formål at rapportere om danske IS-krigere.
Han stoppede samarbejdet, efter at FE i 2015 havde spurgt ham, om han ville tilslutte sig Islamisk Stat, hvilket han afviste.
To år senere blev han som nævnt i 2017 anholdt i Spanien og i 2018 idømt otte års fængsel for terror og medlemskab af Islamisk Stat.
Under retssagen i Spanien forsvarede han sig med, at han i Syrien havde arbejdet for de to danske efterretningstjenester.
Men det forsvar faldt fuldstændig til jorden, da de danske efterretningstjenester efter en henvendelse fra de spanske myndigheder benægtede ethvert kendskab til ham.
Højesteret: Samsam arbejdede for PET og FE
Samsam blev løsladt efter at have siddet fængslet i seks år og har siden løsladelsen kæmpet i retssystemet for at blive anerkendt som efterretningsagent og ikke terrorist.
Sagen endte i Højesteret, som den 2. september afgjorde, at Samsam beviseligt havde ageret i Syrien som dansk efterretningsagent.
I en pressemeddelelse umiddelbart efter Højesterets afgørelse lagde PET og FE sig herefter fladt ned og skrev:
”På baggrund af Højesterets afgørelse skal PET og FE således anerkende, at Ahmed Samsam i forbindelse med sine rejser til Syrien i 2013 og 2014 samarbejdede med efterretningstjenesterne, og at han modtog honorar og andre ydelser til gengæld for at levere oplysninger om danske syrienskrigere til efterretningstjenesterne.”
Kilder til denne artikel:
https://www.berlingske.dk/indland/straffesag-mod-hummelgaard-kan-ikke-ske-uden-en-samsam-kommission
https://denkorteavis.dk/2025/384533/