Den Korte Avis | Jubel i de amerikanske fængsler: Joe Biden benåder over 2.500 fanger – har også benådet sin søn for både nuværende og kommende fængselsstraffe

Den Korte Avis | Jubel i de amerikanske fængsler: Joe Biden benåder over 2.500 fanger – har også benådet sin søn for både nuværende og kommende fængselsstraffe


Skal han personligt underskrive samtlige benådninger, risikerer han at ende med både skrivekrampe og blækmangel.

 

USA’s afgående præsident, Joe Biden, meddelte fredag, at han som en af sine sidste handlinger som præsident vil benåde 2.500 fanger.

 

Det skriver AP.

 

Der er tale om fanger, der er dømt for såkaldt ikke voldelige narkoforbrydelser.

 

Og de 2.500 er kun en start.

 

Ifølge AP vil Biden bruge sin sidste arbejdsweekend, inden Trump tager ovre på mandag, med at gennemgå endnu flere ansøgninger om benådning.

 

Uretfærdige domme, mener Biden

 

Joe Biden mener, at de fanger han nu vil benåde, har fået en alt for hård straf og kalder sine benådninger for en ”barmhjertighedsaktion”:

 

”Dagens barmhjertighedsaktion giver lindring til personer, der modtog lange straffe baseret på miskrediterede skel mellem crack og pulverkokain, såvel som forældede strafudmålinger for narkotikaforbrydelser,” lyder det fra Biden i en erklæring, hvor han fortsætter:

 

”Denne handling er et vigtigt skridt i retning af at rette op på historiske fejl, rette op på strafudmålingsforskelle og give fortjente individer mulighed for at vende tilbage til deres familier og lokalsamfund efter at have tilbragt alt for meget tid bag tremmer.”

 

I sidste måned benådede Biden 37 af de i alt 40 fanger, der sidder på de amerikanske dødsgange, og ændrede deres straf til livsvarigt fængsel.

 

Der er endnu ikke offentliggjort navne på de benådede, men kriminaliteten taget i betragtning ligner det folk fra woke-segmentet.

Overvejer på forhånd at benåde kommende retsforfulgte

Den amerikanske forfatning er indrettet på en sådan måde, at den siddende præsident har beføjelser til også at forhåndsbenåde folk, der endnu ikke er retsforfulgte og dømt.

Således overvejer Biden om der skal udstedes omfattende benådninger til embedsmænd og allierede, som Det Hvide Hus frygter kan blive uretfærdigt forfulgte af Trumps administration.

”Selvom præsidentens benådningsbeføjelser er absolutte, ville et sådant forebyggende træk være en ny og risikabel brug af præsidentens ekstraordinære konstitutionelle magt,” skriver AP.

Den beføjelse til at forhåndsbenåde har Joe Biden dog allerede gjort brug af.

Har allerede forhåndsbenådet sin egen søn

 

Således benådede Biden den 1. december sidste år sin søn Hunter.

 

Ikke kun for de domme for ulovlig våbenbesiddelse og skattesvig, som hans søn modtog i henholdsvis juni og september sidste år og nu stod til en strafudmåling på adskillige års fængsel.

 

Ligeledes forhåndsbenådede han også sin søn for fremtidige fængselsstraffe af frygt for, at Trumps allierede ville forsøge at retsforfølge ham for andre lovovertrædelser.

 

Trump mere beskeden: Benådede kun 140

 

Medens Biden mildt sagt har sat rekord i antal benådninger, var Trump mere beskeden, da han forlod præsidentposten.

 

Lige før midnat på den sidste nat af sin første periode underskrev Trump benådninger for mere end 140 indsatte i de amerikanske fængsler.

 

Blandt dem hans tidligere chefstrateg, Steve Bannon, rapperne Lil Wayne og Kodak Black samt tidligere medlemmer af Kongressen.

 

Ligeledes benådede han Al Pirro, eksmand til Fox News Channel-værten Jeanine Pirro, en af ​​hans mest trofaste forsvarere.

 

Al Pirro blev dømt for anklager om sammensværgelse og skatteunddragelse og idømt mere end to års fængsel i 2000.

 

Kilder til denne artikel:

https://apnews.com/article/biden-commutes-2500-nonviolent-drug-offenders-83174cd0602a0bf5d491aa60184f3568?user_ema

 

https://www.bbc.com/news/articles/c4gplr65prno

 

https://www.justice.gov/sco-weiss/pr/robert-hunter-biden-convicted-three-felony-tax-offenses-and-six-misdemeanor-tax-offenses

 





Source link