Jakob Ellemann forlader politik: Min person skyggede for regeringen og for Venstre, lød det fra den nu afgående Venstre-formand
Poul Erik Andersen
Venstres hidtidige formand, Jakob Ellemann-Jensen, har fra og med i dag dels trukket sig som formand for Venstre og desuden også helt trukket sig fra politik.
”Min person skygger for regeringens resultater, og min person skygger for, at Venstre kan komme fremad igen,” lød det fra Jakob Ellemann-Jensen, da han på et pressemøde manddag formiddag meddelte sin beslutning.
Og videre lød det fra den nu afgåede Venstre-formand:
”Jeg stopper fuldstændigt og endegyldigt i politik,” understregede han og meddelte, at det betyder, at han både trækker sig som minister og vicestatsminister samt overlader sin plads i Folketinget til sin afløser.
På et spørgsmål om, hvad hen mente med, at hans person skyggede for regeringen resultater og Venstres muligheder for fremdrift, svarede Jakob Ellemann-Jensen, at det er et sammensurium af mange ting.
”Det er mig der er problemet, så det er mig, der må trække sig,” lød det det korte svar.
Jakob Ellemann-Jensen overtog posten som Venstres formand den 21. september 2019 efter at den hidtidige formand, Lars Løkke Rasmussen, havde forladt partiet.
Troels Lund Poulsen overtager det politiske arbejde
Under pressemødet meddelte Jakob-Ellemann Jensen, at det fremover bliver forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, der vil overtage det politiske arbejde i Folketinget.
Troels Lund Poulsen forsætter dermed som forsvarsminister og vil desuden overtage Jacob Ellemann-Jensens økonomiministerium som fungerende økonomiminister.
Venstres nuværende næstformand, Stephanie Lose, forsætter i samarbejde med Troels Lund Poulsen i sin nuværende funktion med ansvar for det politiske arbejde.
Det store spørgsmål om formandsposten vil først blive afgjort, når Venstre afholder landsmøde den 18. – 19. november i Herning Kongrescenter, oplyste Stephanie Lose.
Hvordan valget skal afholdes, vil hun drøfte med partiets hovedbestyrelse, men uanset hvad, så peger pilene på henholdsvis Troels Lund Poulsen og Stephanie Lose som oplagte kandidater til formandsposten i Venstre.
Betyder ingen ændring i Venstres politik
Under pressemødet blev det gang på gang understreget, at Jakob Ellemann-Jensens afgang ikke vil ændre noget i forhold til regeringssamarbejdet.
Venstre står fortsat bag regeringsgrundlaget og Venstre går fortsat ind for at pålægge landbruget en CO2-afgift, lød det fra Troels Lund Poulsen, som selv havde været med til forhandlingerne om regeringsdannelsen.
På den front er der således intet nyt under solen. Tværtimod er Venstre fortsat indstillet på tage konfrontationerne med rasende landmænd.
Var ikke presset til at forlade formandsposten
Beslutningen om dels at forlade formandsposten i Venstre og dels helt at forlade politik skyldes ikke pres fra kredse i partiet, understregede både Jacob Ellemann-Jensen, Troels Lund Poulsen og Sophie Lose
”Det er hundrede procent min egen beslutning. Ingen har opfordret mig til at blive eller gå,” lød det fra den afgående Venstre-formand.
Beslutningen om at trække sig blev truffet i sidste uge, fortalte han, og han havde i den forbindelse være inde i overvejelser om at forsætte som menigt medlem af Folketinget.
”Men det er ikke rart for en ny formand at have den tidligere formand siddende i Folketinget,” lød det fra Jakob Ellemann Jensen som en del af beslutningen om helt at forlade politik.
Et afgørende grundlag for beslutningen havde også været, at han som 50-årig igen ville ud i verden og han henviste til, at han tidligere har haft poster i erhvervslivet.
”Og som nogen sikkert ved, har jeg også været i militæret,” tilføjede han.
Katastrofale meningsmålinger
Jakob Ellemann-Jensen forlader Venstre på tidspunkt, hvor meningsmålinger på under ti procent er katastrofale for partiet.
I en Voxmeter måling for Ritzau offentliggjort i dag, står Venstre til at få 8,8 procent stemmerne mod 13,3 procent ved Folketingsven 1. november 2022.
Der er dog et lille plaster på såret i forhold til målingen sidste mandag, hvor Venstre stod til at få 8,5 procent af stemmerne
Med i billedet hører dog, at Jakob Ellemann-Jensen over posten på et tidspunkt, hvor partiet stod uden formand, efter at Lars Løkke Rasmussen havde forladt Venstre.
Senere sagde også Inger Støjberg farvel og tak på et tidspunkt, hvor hun med Jacob Ellemann-Jensen som formand var partiets næstformand.
Begge har siden og med stor succes stiftet deres egne partier, og det har uden tvivl haft en væsentlig indflydelse på dels Venstres elendige folketingsvalg i november 2022 og ligeledes det efterfølgende tab af vælgere ifølge meningsmålingerne.
Her har især Inger Støjberg høstet blandt Venstres traditionelle vælgere blandt utilfredse landmænd, der frygter fremtiden.
Og det problem er ikke løst for Venstre, selv om partiet får ny formand.