Den Korte Avis | Israelske tropper er i nat gået ind i Libanon for at ødelægge Hizbollah – den islamiske terrororganisation, som sammen med Iran vil udslette Israel

Den Korte Avis | Israelske tropper er i nat gået ind i Libanon for at ødelægge Hizbollah – den islamiske terrororganisation, som sammen med Iran vil udslette Israel


Israelske tropper er gået ind i Libanon. Det bekræfter det israelske militær. IDF.

 

Det er den ventet landinvasion mod Hizbollah i det sydlige Libanon, der er begyndt med et større antal kampvogne og soldater. CNN, Daily Mail, Times of Israel

 

Den israelske regerings mål er at beskytte sine borgere. Israelere skal kunne leve trygt i deres hjem i Israel.

 

Og regeringen og militæret er parate til at gøre, hvad der skal til for at sikre det mål. Altså herunder at invadere Lilanon.

 

Netanyahu advarer Iran om, at de intetsteds i Mellemøsten er udenfor rækkevidde.

 

Den muslimske terrororganisation Hizbollah er en stærk magtfaktor i Libanon. En stat i staten finansieret af diktaturstaten Iran. Målet er at udslette Israel fra landkortet.

 

Fra deres styrkepositioner i det sydlige Libanon har Hizbollah i årtier beskudt det nordlige Israel.

 

Disse angreb er blevet stærkt intensiverede efter Hamas angreb på Israel den 7. oktober sidste år. Et angreb, der udløste en krig mellem Hamas og Israel.

 

Som følge af Hizbollahs forstærkede angreb er en stor del af befolkningen i det nordlige Israel flyttet væk fra området. De er flygtet til andre dele af Israel.

 

Derfor vil Israels regering knække Hizbollahs kampkraft, så israelerne trygt kan vende tilbage til deres hjem i det nordlige Israel, uden at frygte angreb fra Hizbollah.

 

Det er baggrunden for, at Israel nu er gået over grænsen ind i Libanon.

 

Der er ifølge IDF tale om “lokale og målrettede angreb” mod Hizbollah-fjender i det sydlige Libanon.

 

“Disse mål er placeret i landsbyer tæt på grænsen og udgør en umiddelbar trussel mod israelske samfund i det nordlige Israel,” siger militæret.

 

Det er målet, at ødelægge Hizbollahs infrastruktur, våbenlagre, osv. Ingen ved hvor længe det vil vare eller hvor omfattende, det vil blive, siger Kristeligt Dagblads korrespondent, Allan Sørensen, fra Tel Aviv til TV2.

 

Israel går efter at knække Irans forlængede arm flere steder i området. Islamiske grupper, der alle har det formål at udslette Israel. Søndag var der således et stort angreb mod Yemen hvorfra islamiske oprørsgrupper også angriber Israel. Desuden har der været angreb mod islamiske militser i Irak. Og derudover især indsatsen mod Hamas og Hizbollah.

 

I en tale mandag aften henvendte Netanyahu sig til befolkningen i Iran og lovede, at Israel stod ed deres side. I vil blive fri hurtigere, end folk tror, sagde han ifølge Times of Israel.

 

Israels samlede indsats for at svække sine fjender ser ud til at have været vellykket indtil videre.

 

Det er lykkedes for Israel i høj grad at svække Hizbollah. Det er sket ved at slå stort set hele organisations ledelse, med Hassan Nasrallah i spidsen, ihjel.

 

På TV kunne man i går se Nasrallahs afløser fortælle, at Hizbollah var klar til at slå igen. Men den svendende mand, der hele tiden så ned i sine noter, var ikke overbevisende.

 

Israel har med sin samlede aktion været i stand til at skræmme Hizbollah og Iran, siger Allan Sørensen fra Tel Aviv til TV2.

 

Dermed kan landoffensiven ind i Libanon være med til at forhindre at konflikten i området vokser.

 

 





Source link