Den Korte Avis | Islamister fra Hamas angreb Israel – nu fortæller retsmedicinere om de grufulde ting, de gjorde ved israelerne

Den Korte Avis | Islamister fra Hamas angreb Israel – nu fortæller retsmedicinere om de grufulde ting, de gjorde ved israelerne


Retsmedicinere i Israel har travlt med at identificere de mange ofre for Hamas’ massakre lørdag den 7. oktober.

 

Det giver et forfærdende indblik i en sadistisk voldskultur.

 

Jyllands-Posten (6.10) har talt med nogle af retsmedicinerne:

 

“Vi har set slagtede børn, brændte forældre, handicappede ældre med afhuggede lemmer”, siger en talsmand for den israelske redningstjeneste Zaka.

 

På et pressemøde forleden blev det beskrevet, at mange kvinder er blevet fundet nøgne, voldtaget og massakreret. Gengivet i Paris Match ifølge JP. Her er et langt citat fra avisens reportage:

 

“Et af tilfældene er en gravid kvinde, som blev fundet med maven skåret op og fosteret flået ud. En anden kvinde blev fundet forkullet med sit barn i favnen, som om hun forsøgte at beskytte det fra flammerne.

 

Mænd er heller ikke blevet skånet. Flere har fået deres indvolde trukket ud eller hovedet hugget af. Nogle gange er hovedet blevet skudt af. andre gange hakket af med forskellige redskaber. Det er også blevet dokumenteret i talrige videoer, som terroristerne har delt på de sociale medier.

 

Et sted blev en gruppe thailandske landarbejdere fundet bundet sammen og brændt, selv om de ikke var jøder.”

 

Sporene efter blodbadet findes overalt i Sderot

Politiken har besøgt byen Sderot, der er en af de hårdt ramt israelske byer tæt på grænsen til Gaza. (21.10)

 

Sporene efter Hamas’ massakre, der slog mere end 1400 israelere ihjel, er stort set alle steder i byen, skriver Jotam Confino fra et besøg i “spørgelsbyen”. Han skriver:

 

“Blodet er splattet på væggen i det bombesikrede rum, der er fuld af skudhuller. Det var her, civile israelere blev henrettet af Hamas-terroristerne 7. oktober. Blot 10 meter derfra holder en bil, der også er fuld af skudhuller. Der er glas overalt, og på bagsædet ligger en lyserød bamse og en barnestol.”

 

Babyer med afskårne hoveder

Hamas Islamiske terrorister fra Hamas trængte den 7. oktober over grænsen til Israel og myrdede løs på mænd, kvinder og børn. Kun få var soldater. Flere end 1400 er nu døde i denne krig mod Israel.

 

Nu kommer der flere og flere beretninger frem om, hvor grusom massakren har været.

 

For en uge siden fik journalister mulighed for at se nogle af de steder, hvor myrderierne fandt.

 

Et af dem var den israelske kibbutz Kfar Azza, hvor israelske mænd, kvinder og børn levede et fredeligt og godt liv.

 

Nu var hundredevis af dem myrdet. hele familier udslettet. Babyer, der var blevet halshugget.

 

Reporter Nicole Zedek fra kanalen “i24NEWS” (BILD) talte med soldater, der havde hentet de mange lig ud.

 

Hun siger i TV-indslaget: “Jeg talte med nogle af soldaterne om, hvad de så, da de gik gennem de forskellige huse. Babyer…med hovedet afskåret…det sagde de. Familier skudt i deres senge.

 

Under angrebet blev store dele af befolkningen i flere byer nær grænsen udslettet eller kidnappet.

 

I en massakre på en musikfestival myrdede terroristerne mere end 260 mennesker og kidnappede adskillige unge israelere ind i Gaza-striben.

 

Nu er der kommet en ny frygtelig beretning om, hvordan terroren ramte børn.

 

12-årig autist og hendes bedstemor myrdet

Den 12-årge Noya Dan og hendes 80-årige bedstemor forsøgte at genne sig, da Hamas angreb.

 

Men forgæves. Hamas terroristerne, der løb rundt i landsbyen og ledte efter beboere, fandt dem og slog dem ihjel.

 

De brændte ihjel i sikkerhedsrummet i bedstemoderens hjem i kibbutzen Nir Oz. Onsdag blev deres lig identificeret. (DailyMail)

 

Noya, der var autist, nåede at sende en talebesked til sin mor, mens hun forsøgte at gemme sig.

 

‘Mor, der var et stort boom ved døren, som skræmte mig,’ høres Noya sige på hebraisk i en stemmenote, som hendes mor har delt i israelske medier.

 

Mor… jeg er bange.’

 

Børn bagbundet og brændt levende

Det er Yossi Landau, der fortæller. Han er er leder i organisationen Zaka, der står for eftersøgninger og redningsaktioner.

 

I over 30 år har Landau arbejdet med eftersøgnings- og redningsmissioner over hele verden, hvor han har haft at gøre med døde kroppe.

 

Nu er han med til at rydde op efter den gruopvækkende terror, som Hamas den 7. oktober begik i det sydlige Israel.

 

Det er Sky News, der har interviewet Yossi Landau. Det er et kort indslag på 4 minutter. Men man glemmer det aldrig.

 

TV-indslaget viser ingen ødelagte, lemlæstede kroppe. Men vi hører Yossi Landau fortælle stille og roligt om, hvad han har set. Rundt om ham ligger tykke plastikposer med resterne af de mennesker, der for nylig levede her.

 

Yossi Landau siger, at han aldrig har set noget lignende. I alle de mange missioner rundt om i verden har han aldrig set noget så forfærdeligt som det, han har set her. Noget som stadig foregår.

 

Afstumpet, menneskefjendsk og sadistisk.

 

– Vi taler om i alt, hvad jeg vil anslå til at være 280 lig, 280 ofre. Af disse vil jeg anslå, at 80 procent er blevet tortureret. 80 procent af dem blev tortureret, og jeg taler om børn, voksne, børn…

 

Han trækker vejret, inden han fortsætter.

 

– Der var bunker, to bunker, vi fandt dem i to bunker med ti børn i hver bunke. Hvert barn havde deres hænder bundet bag ryggen, og de var blevet brændt ihjel. Dette er… dette er det næste niveau af ondskab, og jeg mener, det faktisk er ubeskriveligt.

 

Lig af Hamas- terrorist havde sprængfarlige bomber

Mens journalisten fra Sky News interviewede Yossi Landau, blev han kaldt ud til en ny opgave.

 

Han skulle fjerne ligene af terrorister fra Hamas. Og Journalisten fulgte med.

 

Her lærer han om det dødsensfarlige fænomen booby trap.

 

Booby trap er betegnelsen for en en skjult sprængladning, hvor udløsemekanismen er placeret på en anden genstand. Når nogen i god tro røre ved denne genstad bliver bomben udløst.

 

Ligene af terroristerne er blevet forsynet med sådan en minefælde, fortæller Yossi Landau.

 

De døde terrorister bliver samlet og lagt i ligposer. Medlemmer af holdet markerer derefter poserne med et X, hvilket indikerer, at de ikke er civile, men ligene af morderne selv.

 

De finder stadig ligene af civile i landsbyen, siger Landau.

 

– At hente og respektfuldt håndtere ligene af Hamas-terrorister, der har begået et massemord, er meget krævende. Det er meget svært for os, når vi ved, at hver og en af ​​dem dræbte vores brødre og søstre og torturerede dem. Ikke desto mindre er det vores opgave, og vi skal gøre det og fortsætte med det, siger Landau.

 

– Det, der står klart, er, at Hamas’ brutale terror her ændrede sig fra sted til sted. Nogle gange dræbte de bare, men når de havde tid, torturerede de dem. De torturerede, lemlæstede og dræbte mænd, kvinder og børn.

 

Kontrasten til Hamas’ groteske behandling af dets terrorofre efter deres død er til at tage og føle på. Afklædt og smidt på et fragtfly med et jublende publikum kontra en værdig tilgang til terroristernes lig – med deres eget liv som et forsøg på at rydde op, skriver Rights.no.





Source link