Den Korte Avis | Islamisk Stat hævder, at de står bag terror i Moskva – fem bevæbnede mænd angreb koncertpublikum og skød vildt omkring sig – mindst 40 døde og 100 sårede

Den Korte Avis | Islamisk Stat hævder, at de står bag terror i Moskva – fem bevæbnede mænd angreb koncertpublikum og skød vildt omkring sig – mindst 40 døde og 100 sårede


opdateret med seneste nyt 22.30…

Fem bevæbnede mænd klædt i camouflagetøj åbnede i dag fredag ild med automatiske våben mod publikum i Crocus City Hall-musikstedet nær Moskva.

 

Flere tusinder var forsamlet for at høre en rock koncert.

 

De efterlod et ukendt antal døde og sårede, skriver Reuters.

 

Det er ikke umiddelbart klart, hvor mange mennesker der er blevet såret eller hvem, de bevæbnede mænd er, men russiske nyhedsbureauer oplyser, at 50 ambulancemandskab er blevet sendt til stedet.

 

De russiske myndigheder meddelte omkring klokken 21, at der var mindst 40 døde og 100 sårede.

 

Gerningsmændene er fortsat på fri fod.

 

Flammer og sort røg

Videooptagelser, at flammer og sort røg nu stiger op fra spillestedet, Skriver Reuters.

 

I en ubekræftet video, der blev lagt ud på sociale medier, blev mænd med automatiske våben vist skyde gentagne gange mod skrigende civile, inklusive kvinder, som krøb ned under, hvad der lignede et indgangsskilt til “Crocus City Hall”.

 

Andre videooptagelser viser en række personer, der ligger ubevægelige i blodpøl uden for hallen.

 

En anden video viser angriberne skyde mod folk i koncertsalen.

 

USA’s ambassade advarede om terror

Den amerikanske ambassade i Rusland advarede tidligere på måneden om, at ekstremister havde overhængende planer om et angreb i Moskva.

 

Ambassaden udsendte sin advarsel nogle timer efter, at Ruslands føderale sikkerhedstjeneste FSB, det tidligere KGB, oplyste, at den havde afværget et angreb på en synagoge i Moskva.

 

Ifølge FSB skulle angrebet være planlagt af den militante sunnimuslimske bevægelse, Islamisk Stat, som havde en celle i Moskva.

 

Kilde til denne artikel:

https://www.reuters.com/world/europe/shooting-blast-reported-concert-hall-near-moscow-agencies-2024-03-22/

https://www.dailymail.co.uk/news/article-13228663/Moscow-concert-hall-shooting-three-gunmen-camouflage-open-fire-crowd-huge-venue-rocked-explosion-injuries-reported.html





Source link