De omsiggribende sentenser ”islamiseringen af Danmark skrider planmæssigt frem” (se DKA) og ”vi udsættes for en befolkningsudskiftning” florerer på nettet. Muslimer, der nøje følger med i islamkritiske partiers indlæg, kommer med hånende og hadefulde, ja endog truende kommentarer. Ifølge dem er de nærved og næsten ved at overtage ikke bare Danmark, men hele Europa.
Det er altså ikke opfattelser grebet ud af den blå luft, selv om venstrefløjen benægter, at en sådan islamisering og/eller befolkningsudskiftning finder sted.
Befolkningsudskiftning
Lige meget, hvor ofte venstrefløjen benægter, at en befolkningsudskiftning er på vej, er den en realitet. Det skal man ikke være matematiker for at regne ud. Når en gruppe migranter fra MENAPT-landene føder en stor flok børn, der igen føder en stor flok børn, mens urbefolkningen ikke føder børn nok til at reproducere sig selv, siger det sig selv, at urbefolkningen vil svinde ind til en minoritet i løbet af føje år.
”Særligt betegnelsen befolkningsudskiftning har nedkaldt alverdens forbandelser og shitstorme i den elitære fætter-kusinefest”, skriver Mikael Jalving i Kontrast.
Se Politikens leder, som vil have stoppet demagogien om befolkningsudskriftning. ”Ingen bliver skiftet ud”.
Jalving slutter af med: ”Tro mig, selv Politiken vil blive skiftet ud. Hvad den angår, behøver vi næppe vente til 2096.”
I takt med udtyndingen af urbefolkningen vil islamismen få mere magt. Selv venstrefløjen kan ikke undgå at være vidende om det faktum, at for hver ny generation får den islamiske ideologi mere og mere tag i migrantefterkommerne.
Det har skinnet igennem de vrede udsagn på nettet, at befolkningsudskiftningen skulle være villet fra politikernes side.
Intet er mere forkert. De har simpelthen ikke haft anelse om, hvilket eksperiment de havde gang i (hvilket tidligere statsminister Poul Schlüter erkendte på TV). Og da det endelig gik op for dem, havde de ikke anelse om, hvad de skulle gribe og gøre i. Og det har de stadig ikke fundet ud af.
Måske tror den til enhver tid siddende statsminister, at hvis hun/han blot husker at sige, at islamisk terror intet har med islam at gøre, så går islam væk af sig selv.
De tavse
Og så må vi ikke glemme, at nogle få fra MENAPT-landene både har uddannet sig og med hjertet har integreret sig i Danmark.
En af dem er Mustafa Musse Sayegh, der har startet Foreningen Frafalden.
”Eller hvad med de utallige pro-palæstina aktioner vi i snart to år har set, hvor offentlige bygninger vandaliseres, ethvert arrangement bliver saboteret af aktivisterne, blomster ved den israelske ambassade til minde for gidslerne og ofrene, blev ødelagt og smidt væk, og listen er lang.
Ikke en lyd.
Eller hvad med Omar El Hussein der skød og dræbte to mennesker ved Synagogen og Krudttønden i 2015.
Ikke en lyd.”
Med ellers er de med meget få undtagelser tavse. Hvilket er svært at bebrejde dem, da det kan have store konsekvenser for både mændene og kvinderne.
Indoktrinering
Indoktrineringen af danskerne begyndte for længe siden og accellererede efter 1983-loven. Året for ”verdens bedste udlændingelov”.
Under forhandlingerne i Folketinget vedrørende den nye udlændingelov mente Preben Wilhjelm (DKP, SF, VS) og Anne Grete Holmsgaard (VS, SF), at der over en årrække vil komme 500 ekstra udlændinge som følge af den nye udlændingelovgivning. Holmsgaard mente i øvrigt også, ”om det så var 5000, man snakkede om, er det fuldstændigt uberettiget fra justitsministerens side at tale om, at man åbner op for hundredtusinder af mennesker. Det er simpelthen demagogi.” Bernhard Baunsgaard (RV) udtalte bl.a., at ”ikke ét menneske i dette land forestiller sig det”. (Kilde: Et Delt Folk af Morten Uhrskov Jensen, s. 46-47). Kun justitsminister Erik Ninn-Hansens ”hundredtusinder” fik ret. Venstrefløjen fejlede. Byrden blev lagt over på befolkningen.
I Folketinget fortsatte udskamningen med ord som ”simple mennesker”, ”simple tanker”, ”åndeligt armod”. Jo, de i egen indbildning ophøjede gode vidste nok, hvordan man skulle få lukket munden på de partier, der ikke var enige med dem. Alle – pånær Fremskridtspartiet – faldt til patten og stemte for den lov, der den dag i dag ødelægger vores land.
Udskamningen fortsatte herefter ude i befolkningen, og især åbenmundede islamkritiske danskere fik kærligheden at føle.
Denne verbale udskamning er med årene blevet mere fysisk. Der er danskere, der er blevet hentet i deres hjem af bevæbnet politi tidligt om morgenen, lagt i håndjern, fået taget deres DNA og er i det hele taget blevet behandlet som forbrydere. Herefter har de måttet gennem flere kostbare retsinstanser for at endelig at blive frikendt i Højesteret. En enkelt islamkritisk måtte på grund af livstruende sygdom opgive at føre sagen videre til Højesteret, efter at have tabt sagen i landsretten. Men henset til de andre højesteretsdomme, kan han vist roligt gå ud fra, at han også er frikendt.
Det isnede mig ned ad ryggen, efterhånden som ovennævnte oplysninger nåede mig. Hvem havde anklaget de mennesker, så de blev behandlet som forbrydere? Når jeg genkalder mig disse skamfulde angreb på ordentlige og hæderlige mennesker for at være uenig med magteliten, fatter jeg ikke, at det er sket i det Danmark, der tidligere har holdt fanen højt, når det gjaldt den ytringsfrihed, der er nedfældet i Grundloven.
En skamplet på Danmark er også, at anmelderen ikke er blevet straffet. De, der ved det, er tavse. Hvor i alverden er vi på vej hen?
Venstrefløjens DR
De, der husker udsendelsen Adam og Asmaa i 2006, husker nok også den harme, det vakte blandt en stor del af befolkningen, at en indhyllet islamist kom på som vært i en af DRs udsendelser.
Hun brød sig bestemt ikke om at blive kaldt yderligtgående islamist. Hun går ikke ind for sharialovgivning i Danmark, hævdede hun, selv om hun i al sit virke viste, at det var lige netop det, hun gjorde.
Som da hun stillede op for Enhedslisten og nægtede at skrive under på Grundloven. Ja, den ligner unægteligt ikke sharia, så naturligvis kan en islamist ikke underskrive den. Heldigvis slap vi endelig af med hende.
Alligevel tillod DR sig – hele folkets oplysnings- og servicekanal – igen og igen at ansætte yderligtgående venstrefløjsværter, såvel danske som migranter, som man med rette kan kalde aktivister.
Og DR giver ikke så let op. Man regnede med, at efter næsten 20 år med konstant indoktrinering fra venstrefløjen, måtte befolkningen være blevet møre. Når indhyllede kvinder er på hvert gadehjørne og i de fleste forretninger, hvorfor så ikke prøve at få endnu sådan en listet ind så at sige ad bagdøren. På trods af befolkningens modstand mod indhyllede TV-værter.
Anledningen blev DRs 100-års jubilæum. Alle, der godt kunne tænke sig at prøve at være gæstevært for en dag på deres yndlingsprogram, skulle bare melde sig til. Ifølge DR ansøgte 1.000 om at deltage. Så der var rigeligt at vælge imellem. Hundrede fik chancen. Men som man kunne have sagt sig selv, blev også en indhyllet kvinde valgt og blev præsenteret på TV. Ansigterne på TV skal nemlig repræsentere befolkningssammensætningen.
At kun venstrefløjen er begejstret for de indhyllede, er helt i den venstreorienterede DRs ånd.
Deadline – venstrefløjens mastodont
Det er som vært i udsendelser på DR ikke nødvendigt at være partineutral. Det er værterne da heller ikke. Den nuværende vært Issa Mahmoud Jeppesen har åbent erklæret, at han er pro-palæstinenser.
På kforum.dk kan man læse en anmeldelse af den ændrede Deadline: ”Der
har også været kedelige eksempler på lidt enøjet kampagnejournalistik i programmet, ikke mindst da Issa Mahmoud Jeppesen brugte lang tid under interviewet med Nye Borgerlige Ungdoms formand, Malte Larsen, på at insinuere, at han skulle være inspireret af kryptofascister og antisemitter, som han aldrig havde talt med, eller sågar hørt om.”
Værten behøver slet ikke forinden at gøre opmærksom på at være (ekstrem) venstreorienteret. Det fremgår tydeligt under udsendelserne, f.eks. som da Steen Nørskov havde inviteret den engelske forfatter Douglas Murray i ”stolen”. Det blev til et pinligt jeg-alene-vide-interview og ”det blev et ret abrupt farvel til den inviterede gæst med den helt forkerte politiske opfattelse af tzunamien af kulturfremmede til det europæiske kontinent.” Se DKA.
Regimeskifte ved befolkningsudskiftning
Det ville nok ikke gøre den store forskel, hvis en sådan udskiftning af urbefolkningen skete med en stort set ensartet befolkningssammensætning, f.eks. med svenskere eller nordmænd, da vi har nogenlunde den samme historie og kultur.
Men hvis regimeskiftet sker med inkompatible folkeslag, der for længst har vist, at de ikke kan leve sammen med den kristendomsfunderede urbefolkning, de slår sig ned hos, medmindre de får overherredømmet, så er det en katastrofe.
Det kan ske som i Libanon (Mellemøstens perle), hvor muslimernes overtagelse af det kristne land skete ved en borgerkrig, der stort set aldrig er ophørt.
Men også et muslimsk folk kan blive angrebet af fanatiske terrorister af samme tro. Som i Raqqa, hvor muslimske fanatikere angreb beboerne i Irak. Måske kan man endnu nå at se dokumentaren ”Raqqa – livet efter IS skrækvælde”, der blev sendt på SV1 søndag aften den 20. juli.
https://www.svtplay.se/video/KRozong/raqqa-livet-efter-is-skrackvalde
(kan kun ses i Sverige).
Jeg har ledt efter den på DR1, men det er ikke lykkedes mig at finde den.
Hvem har ansvaret for, hvor vi er på vej hen?
Nogle skælder ud på politikerne og vælgerne, andre på domstolene, konventionerne, dagbladene, ”oplysningskanalerne”, journalisterne, EU og FN.
Dét, vi konstant hører, er, at der intet er at gøre på grund af vores internationale forpligtelser. Og på grund af disse forværres tilstanden i vores land for hver dag.
Flere regeringer har forsøgt sig som strammere, syet en lap på her og dér for i det mindste at få det til at se ud, som om man gjorde noget. Men love, som Folketinget vedtog, blev ændret i Menneskerettighedsdomstolen, f.eks. tilknytningskravet og loven om, at ingen på midlertidigt ophold kan få familiesammenføring før efter 3 år i Danmark. Se DKA.
Dét, der (kan, må) gøres, er for lidt og for sent. For det kræver en regering, der tager fat i roden og udskifter de ”internationale forpligtelser” med ”nationale”, der først og fremmest kommer danskerne til gode.