Den Korte Avis | Islam skyller ind over Europa: Tusindvis af muslimer samlet til bøn på offentlige pladser ved Ramadanens afslutning

Den Korte Avis | Islam skyller ind over Europa: Tusindvis af muslimer samlet til bøn på offentlige pladser ved Ramadanens afslutning


Fredag var afslutningen på den muslimske fastemåned, Ramadan. Det blev mange steder i Europa markeret med fælles bøn under Eid.

 

En af de største forsamlinger af muslimer var I Birmingham i Midtengland, hvor 30.000 var mødt frem. (DailyMail)

 

I London var der på selve Trafalgar  Square samlet omkring 3000 muslimer.

 

Det blev kritiseret af  den konservative politiker  Nick Timothy. Han kaldte det en dominanshandling, og mente, at den ikke skulle have lov til at foregå på offentlige steder. Det må ske i moskeerne, sagde han.

 

Det udløste en strøm af forargelse, hvor selv premierminister Keir Starmer fordømte Timothy og mente, at han burde fyres som de konservatives skygge lord kansler  (Shadow Lord Chancellor). (DailyMail)

 

I mange byer i Europa var billedet det samme.

 

60.000 i Wien

I Wien blev det markeret med en muezzin der kaldte til fællesbøn fra minareten på byens store moské. I bønnekaldet indgår “Allahu akbar”, der betyder Gud er størst. Det er altså vel at mærke den muslimske Gud Allah.

 

Det samlede omkring 60.000 muslimer, der bad under åben himmel. Mændene forreste og kvinderne nede bagerst.

 

Der var flere bønner og prædikener på arabisk og en på tysk. Det skriver flere østrigske medier. Heute, Apollo

 

De mange mennesker og den enorme fællesbøn betød trafikpropper og store forsinkelse for mennesker, der skulle på arbejde.

 

Biler kunne ikke komme frem og det var umuligt at få en parkeringsplads.

 

‘Situationen var den samme i andre byer også i Tyskland.

 

Viser islams voksende magt i Europa

De 60.000 deltagere i den store markering af  Eid er en illustration af det voksende antal muslimer i Europa. Wien er en af de byer, hvor andelen er særlig høj.

 

Den viser også hvordan islam i stigende grad sætte sit præg på Vesteuropa.

 

Det er nu tilladt at en muezziner kalder til bøn fra en moské.

 

Man accepterer, at råbet Allahu akbar (Gud er størst) gjalder ud over tagene i et kristent land.

 

Og det minder om alle de katastrofale konsekvenser af indvandringen – ikke mindst indvandringen fra muslimske lande.

 

Mange muslimer er overhovedet ikke integrerede, men lever i muslimske parallelsamfund.

 

Det har ødelæggende konsekvenser for store dele af velfærdssamfundet. I Wien mærkes konsekvenserne særlig hårdt på en del folkeskoler, hvor en stor del af eleverne i dag ikke kan tale tysk.

 

Bøjer sig for islams magt

Disse masseopbud på åben gade er en demonstration af islams magt. Og den viser, hvordan mange politikere er villige til at underkaste sig denne magt. Det betyder, at vi diskriminere vore egen kristne kultur.

 

Alene det at man accepterer råbet Allahu akbar og kønsadskillelse med kvinderne bagerst.

 

Det skriver Khadija Khan i en kommentar i DailyMail;

 

“Man behøver blot at forestille sig reaktionen, hvis en kristen begivenhed på en større offentlig plads blev påtvunget et synlig kønsadskillelse. Vi har set det samme i andre sammenhænge: sidste år blev en kristen præst arresteret for at prædike i Bristol om spørgsmål vedrørende køn og religion – en tale, der, omend kontroversiel, ikke brød loven. Andre personer er blevet arresteret blot for at bede stille i nærheden af ​​abortklinikker.

 

Tidligere på måneden annoncerede regeringen tilmd særlig juridisk beskyttelse af såkaldt ‘anti-muslimsk fjendtlighed’ – et begreb så vagt defineret, at det risikerer at blive en blasfemilov ad bagdøren – og udnævnelsen af ​​en ny islamofobisk zar.

 

Budskabet synes klart: I det moderne Storbritannien bliver nogle overbevisninger gransket ubarmhjertigt, mens andre er urørlige. Hvad er dette, hvis ikke den snigende sekterisme i det offentlige liv, som den konservative leder Kemi Badenoch var modig nok til at påpege tidligere på året?”, skriver Khajadia Khan i Daily Mail.

 





Source link