Den Korte Avis | Iransk Sosu-hjælper sexmisbrugte dement kvinde og forsøgte at voldtage hende – stod bag flere overfald på de plejehjem, hvor han var ansat

Den Korte Avis | Iransk Sosu-hjælper sexmisbrugte dement kvinde og forsøgte at voldtage hende – stod bag flere overfald på de plejehjem, hvor han var ansat


Egentlig hedder han Ali Harsi og er iraner, men da han kom til Danmark, skiftede han navn til Dean Virgin.

 

Nu er den 60-årige Dean Virgin alias Ali Harsi blevet idømt tre års fængsel for seksuelle krænkelse og forsøg på voldtægt af en 64-årig dement kvinde.

 

Krænkelserne fandt sted på Plejehjemmet Jasminvej i Aarhus.

 

Med i strafudmålingen indgår også flere domme for vold på de plejehjem i Aarhus Kommune, hvor han tidligere har været ansat.

 

Ud over de tre års fængsel fik han også en advarsel om udvisning, og blev desuden frakendt retten til at fungere som social- og sundhedshjælper.

 

Holdt hende fast, når hun forsøgte at modsætte sig

Overgrebene mod den demente kvinde fandt sted i en periode mellem 2022 og 2023.

 

 

Her blev den 60-årige iraner dømt for forsøg på voldtægt, voldtægt ved anden seksuelt forhold end samleje og blufærdighedskrænkelse.

 

Retten fandt det således bevist, at han gentagne gange misbrugte sin stilling til at forgribe sig på den kvindelig beboer og holdt hende fast, selvom hun forsøgte at modsætte sig.

 

Lydoptagelser førte til anmeldelse

Krænkelserne mod den kvindelige beboer blev anmeldt, da nogle ansatte fik mistanke til deres kollega, da kvinden virkede utryg ved ham.

 

Ved en tilfældighed fandt de nogle lydoptagelser på en vagttelefon.

 

På lydoptagelserne kunne man blandt andet høre den 60-årige fortælle kvinden, at han elskede hende.

 

Som nævnt er domme for vold også inkluderet i de tre års fængsel, iraneren blev idømt plus advarsel om udvisning samt forbud mod at arbejde som social- og sundhedshjælper.

 

Og det sidste er der en særdeles god grund til.

 

Overfaldt 71-årig dement mand

Iranerens karriere som social- og sundhedsassistent i Aarhus Kommune har været præget af vold og fyringer.

 

Første episode fandt sted i 2020, hvor iraneren var ansat på plejehjemmet Demenscentrum.

 

Her overfaldt han en 71-årig dement mand og slog ham i hovedet og på kroppen.

 

Han blev fyret, og sagen blev anmeldt til politiet.

 

Overfaldt kvindelig kollega

Det anfægtede dog ikke Aarhus Kommune, som i 2022 ansatte iraneren på plejehjemmet Thorsgade, men her gik det også galt.

 

Denne gang gik det ud over en kvindelig kollega, som han overfaldt og slog med flad hånd.

 

Det medførte en ny fyring og en ny politianmeldelse for vold.

 

Begik seksuelle overgreb på dement kvinde

Men heller ikke det hindrede ikke Aarhus Kommune i på ny at ansætte iraneren.

 

Samme år, som han var blevet fyret for at slå en kvindelig kollega og meldt til politiet, ansatte kommunen i 2022 iraneren på Plejehjemmet Jasminvej.

 

Med de tragiske konsekvenser det som nævnt fik for en værgeløs dement kvinde, der blev udsat for diverse seksuelle overgreb af iraneren.

 

Det var en enig domsmandsret, der afsagde dommen om iraneren, som på stedet ankede til frifindelse ved Vestre Landsret.

 

Aarhus Kommune: Han har ikke været ærlig

I Aarhus Kommune forklarer forvaltningschef Heidi Have, at Dean Virgin alias Ali Harsi har kunnet blive ansat gentagne gange, fordi han ikke har været ærlig.

 

”Vi tager referencer og indhenter straffeattest, når vi ansætter, men det kræver jo, at ansøgeren korrekt opgiver, hvor vedkommende har arbejdet,” siger hun til TV 2 og fortsætter:

 

”Den primære grund til, at det er gået galt i dette tilfælde, er, at vi ikke har kunnet trække de rigtige referencer.”

Kilder til denne artikel:

https://politi.dk/oestjyllands-politi/nyhedsliste/ansat-paa-plejehjem-doemt-for-at-vold-og-kraenkelser-mod-beboere/2024/06/19

 

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2024-06-19-sosu-hjaelperen-dean-virgin-doemt-for-vold-og-voldtaegtsforsoeg-paa-tre-plejehjem

 

https://nyheder.tv2.dk/krimi/2024-06-10-kommune-ansatte-igen-og-igen-sosu-hjaelper-med-voldsdomme-alkoholmisbrug-og-psykiske-p

 





Source link