Lige siden den amerikanske præsident Donald J. Trump den 4. marts i år pralede med, at han ville have Grønland ”på ene eller anden måde”, har der på været stilhed på nordfronten.
Men tag ikke fejl. Det er stilhed før stormen, advarer den internationale analytiker, Mujtaba Rahman, der er leder af konsulentvirksomheden Eurasia Groups europæiske afdeling.
”Og europæerne gør ret i at tage deres danske allieredes bekymringer alvorligt,” skriver Rahman i en artikel i det højt estimerede medie Politico’s europæiske udgave.
Trump har ikke glemt Grønland
I sin tale ved Folketingets åbning tirsdag den 7. oktober i år sagde statsminister Mette Frederiksens (S) med henvisning til Trumps ambitioner om at overtage Grønland blandt andet, at:
”Lige nu virker det langt væk. Der er måske en stemning af, at vi kan ånde lettet op. Det er min overbevisning, at det kan vi ikke.”
Den holdning vinder gehør hos Rahman, som tilslutter sig den danske overbevisning om, at Trump er fast besluttet på at blive den første amerikanske præsident, der foretager en betydelig udvidelse af amerikansk territorium, siden Andrew Johnson købte Alaska i 1867.
Og her ligger Grønland lige for som noget, der ligner et relativt nemt bytte.
”Trump anser den enorme, tomme fremmede landmasse mod nordøst for som en krænkelse af amerikansk storhed – et stykke fast ejendom, som både Manifest Destiny og Monroe-doktrinen dikterer, at bør tilhøre de Fries Land,” skriver Rahman og fortsætter:
”Den amerikanske præsident har det samme kortbaserede syn på Canada. Han har dog mistanke om, at annekteringen af omkring 40 millioner mennesker kan være umulig eller i det mindste et langsigtet projekt.”
”Så er det enklere,” fortsætter Rahman, ” at erobre en stor ø med en befolkning svarende til en mellemstor by (56.000 grønlændere) og 80 procent dækket af is.”
Ingen rationelle grunde til at overtage Grønland
Set fra dansk side har Trump ingen rationelle grunde til sit krav om at overtage Grønland, påpeger Rahman og erklærer sig enig.
Der er således ikke er nogen umiddelbar sikkerhedstrussel mod Grønland fra Rusland eller Kina, og enhver fremtidig trussel vil automatisk blive håndteret af NATO.
Desuden er udnyttelsen af Grønlands mineraler og sjældne jordarter allerede åben for amerikanske investorer, men kun få har vist interesse.
Problemet er, at de territoriale krav set med Trump-øje alligevel er både rationelle og logiske nok i og med, at han mener, at når to så store landområder som Canada og Grønland ligger så tæt på USA, som de gør, så bør de også retteligt være en del af USA.
”Trump mener således, at det er noget ”kortroderi”, at Canada og Grønland med deres beliggenhed tæt på USA ikke er en del af USA,” anfører Rahman
Læg så dertil Trumps helt åbenlyse personlige ambition om at blive den første præsident, der har udvidet amerikansk territorium siden præsident Andrew Johnson (1865 -1869) i 1867 købte Alaska af Rusland for 7,2 millioner amerikanske dollar i guld.
Købet af De Dansk Vestindiske Øer i 1917 for 25 millioner amerikanske dollar i guld medregnes i den forbindelse ikke.
Der arbejdes i det skjulte
I lighed med danske embedsmænd er Rahman overbevist om, at Trumps Hvide Hus planlægger noget.
Her henviser Rahman blandt andet til en rapport fra Wall Street Journal i maj om amerikanske efterretningstjenester, der forsøger at identificere “nyttige” grønlændere, der sympatiserer med Trumps dagsorden.
Ligeledes indkaldte Danmark i august en ledende amerikansk diplomat for at diskutere rapporter om tre amerikanske statsborgere med påståede forbindelser til Trump, og som udførte hemmelige operationer i Grønland.
”Deres mål, rapporterede den danske offentlige tv-station DR, var at opildne til negative følelser mod København,” skriver Rahman.
Forventer ikke en militær invasion, men en invasion af dollar
Som landet ligger her og nu forventer den danske regering ikke en militær invasion, men en invasion af dollars, anfører Rahman
Enten som et direkte tilbud om at betale et stort beløb til hver grønlænder, eller en kampagne for at købe indflydelse og lokale politikere.
“Vi vil fortsætte med at holde jer sikre, som vi har gjort siden Anden Verdenskrig. Vi er klar til at investere milliarder af dollar for at skabe nye job og gøre jer rige,” lød det lokkende fra Trump i en henvendelse til grønlænderne på sit medie Social Truth den 10. marts.
Danskerne frygter, at de europæiske partnere ikke forstår alvoren
Danskerne frygter ifølge Rahman også, at nogle af deres europæiske partnere i EU og NATO ikke har forstået, hvor eksistentiel en trussel Trumps fiksering på Grønland kan blive for de amerikanske relationer og for den globale respekt for suverænitet og internationale grænser.
”Den franske præsident Emmanuel Macron,” skriver Rahmaan, ”er dog her en undtagelse, da han under sit korte besøg i Nuuk i juni glædede både Danmarks og Grønlands ledere ved at gentage, at det autonome område ikke er ”til salg eller til overtagelse.”
”Men,” fortsætter Rahman, ”andre har været tilbageholdende med at provokere den ustabile amerikanske leder. I stedet foretrækker de at behandle Trumps planer om at annektere Grønland som en distraktion eller joke – men ingen i København griner.”
Den danske strategi er nu at øge omkostningerne for Trump yderligere ved at opnå lignende opbakning som den franske fra Berlin og EU-institutionerne til at forpligte sig til Grønlands sikkerhed og et program for følsom økonomisk udvikling.
Rahman: Grønland fik det bedste fra to verdener
Da grønlænderne for 50 år siden stemte nej til EF beholdt de deres danske pas og fik også det europæiske pas.
”Dette giver dem potentielt det bedste fra begge verdener: en stor grad af politisk autonomi samt adgang til europæiske investeringer og beskyttelse,” anfører Rahman og fortsætter:
”En Trumpiansk magtovertagelse vil betyde det stik modsatte: ufølsomme amerikanske investeringer med ringe hensyntagen til den oprindelige kultur. Behandlingen af inuitbefolkningen i Alaska er en advarsel for inuitbefolkningen i Grønland.”
Og danskerne har ret
Så mens Trumps nordlige ekspansionsstrategi i en kort periode er sat på pause på grund af hans engagementer i Gaza og i krigen i Ukraine, gør europæerne klogt i tage hans ambitioner om Grønland seriøst og reagere, understreger Rahman.
”På et tidspunkt synes en transatlantisk – eller arktisk – kollision uundgåelig. Trumps planer vedrørende Grønland udfordrer international lov om territorial integritet og grænsers ukrænkelighed,” skriver Rahman og fortsætter:
”Og danskerne har ret: Så længe den amerikanske præsident presser på i Grønland, kan og vil andre følge efter andre steder.”
Kilder til denne artikel:
https://www.altinget.dk/artikel/overblik-det-har-trump-sagt-om-groenlandhttps://stm.dk/statsministeren/taler/statsminister-mette-frederiksens-tale-ved-folketingets-aabning-den-7-oktober-2025/