I årevis har Tyskland været en flygtningemagnet. Med Angela Merkel som forbundskansler åbnede landet sine døre for masseindvandring fra ikke-vestlige lande. “Wir schaffen das,” erklærede Merkel nok så flot – Tyskland skulle nok klare opgaven med at håndtere det massive antal asylansøgere, der strømmede til landet.
Men det skulle snart vise sig, at Merkels kække bemærkning ikke havde meget med virkeligheden at gøre. Ikke-vestlige asylansøgere væltede ind og skabte regulære opløsningstendenser i det førhen ret stabile tyske samfund.
Det har givet det Rusland-venlige oppositionsparti Alternative für Deutschland vind i sejlene, fordi det har holdt holdt en kritisk linje over for asyltilstrømningen.
Men Tyskland har absolut ikke brug for en Rusland-venlig politik. Tyskland har derimod brug for en asylpolitik, der får styr på den den voldsomme ikke-vestlige indvandring, der i stigende grad har plaget landet.
Det er forudsætningen for, at man på én gang kan bringe den ikke-vestlige indvandring under kontrol og forhindre totalitære kræfter i at vinde frem – det være sig i form af stigende islamisering eller Rusland-venlige tendenser.
Tyskland her i de senere år været igennem en periode med svage venstredrejede og politisk korrekte koalitionsregeringer. Regeringer, der slet ikke har magtet – og heller ikke haft viljen til – at få styr på den ikke-vestlige indvandring.
Men nu ser det ud til, at det er nye tider i landet. Tyskland har fået en regering, der er parat til at gennemføre nødvendige stramninger i udlændingepolitikken og skabe en politisk stabilitet, som længe har manglet.
Valget af Friedrich Merz til ny forbundskansler og leder af en bred koalitionsregering har sat en udvikling i gang, hvor en stram udlændingepolitik bliver sat i centrum. Med den nye tyske indenrigsminister, Alexander Dobrindt (CSU), som en stærk og kampivrig murbrækker.
Færre asylansøgere – stramningerne virker
Resultaterne taler deres tydelige sprog: Med Merz i spidsen er der lagt op til en langt mere håndfast asylpolitik, som sigter mod en stærkere kontrol med tilstrømningen.
I det første halvår af 2025 blev der ifølge tal fra avisen BILD kun indgivet halvt så mange førstegangs-asylansøgninger som i 2024.
I juni i år blev der indgivet 7.000 nye asylansøgninger i Tyskland -hvilket var 60 procent lavere end i 2024. Man skal helt tilbage til marts 2013 for at finde så lave tal.
Det skyldes, at Friedrich Merz og hans nye koalitionsregering af borgerlige kristendemokrater og socialdemokrater har lanceret stramninger, som allerede nu kan mærkes i form af opbremsninger i asylstrømmen.
Som følge af disse stramninger har Tyskland i år oplevet en tilbagegang i asyltilstrømningen på hele 43 procent i forhold til sidste år.
Kriminelle afghanere bliver nu udvist
Det ser også ud til, at det lykkes for Merz at udvise kriminelle afghanere.
Det første “deportations-fly” blev sendt afsted i sidste uge, (BILD)
Ifølge passagerlisten var der 81 afghanere ombord, der tilsammen var idømt mere end 200 års fængsel.
Ifølge BILD var der tolv mordere og 17 seksualforbrydere om bord. Derudover var der mere end 40 grove og voldelige lovovertrædere. Narkohandlere, der afsonede lange fængselsstraffe, blev også deporteret til deres hjemland, skriver avisen.
Blandt de udviste gerningsmænd er en afghaner, der sammen med tre andre medskyldige voldtog en dengang 14-årig skolepige i flere timer i et flygtningehjem i Illerkirchberg (Baden-Württemberg) i 2019.
Indenrigsminister Alexander Dobrindt siger til BILD: “Det er lykkedes os at organisere endnu en deportationsflyvning med kriminelle til Afghanistan. Med dette begynder vi at implementere endnu en del af den politiske ændring i koalitionsaftalen.”
Han siger, at deportationer til Afghanistan skal fortsætte: “Der er ingen opholdsret for alvorlige kriminelle i vores land.”
Ny kurs
Det afspejler, hvor langt Tyskland var kommet ud i den slappe udlændingepolitik. Men det afspejler også, hvor markant en kursændring Friedrich Merz har stillet sig i spidsen for.
I dag hører Tyskland til blandt de udlændingepolitiske strammere. Med væsentligt skrappere grænsekontrol og langt større vilje til at tilbagesende migranter, som man ikke ønsker at give plads for i det tyske samfund.
Merz selv har i høj grad været drivkraft for denne udvikling. Det mærkes ikke bare i Tyskland, men også på internationalt plan, hvor den tyske regering – med Merz selv som drivkraft – presser på for en langt mere konsekvent tackling af de problemerne med ikke-vestlig indvandring, som plager hele Europa.
Det slappe, politisk korrekte Tyskland under Merkel er nu blevet en markant drivkraft for stram udlændingepolitik på europæisk plan.
Resultaterne er til at få øje på: Asyltilstrømningen til Tyskland er blevet væsentligt nedbragt. Og den tyske forbundskansler er nu blevet en stærk motor for at stramme yderligere op.
Det skaber en bemærkelsesværdig ændring i europæisk politik. Med nye muligheder for et Danmark, der som bekendt også arbejder for en strammere kurs i udlændingepolitikken.
Selv om det er lidt tidligt at vurdere Merz’ rolle i europæisk politik, så tyder noget på, at han har godset til at blive en europæisk nøglefigur.
Der tegner sig interessante muligheder for at skabe et bemærkelsesværdigt samarbejde mellem Merz i Tyskland, Starmer i Storbritannien, Meloni i Italien, Mette Frederiksen i Danmark og andre politiske ledere, der orienterer sig mod en ‘strammerkurs’ i udlændingepolitikken – og andre politiske nøgleområder.
Endnu er det noget tidligt at vurdere den udvikling. der kan åbne sig for Tyskland og for Europa med Merz som forbundskansler. Men der er grund til at tro, at han kan bridrage mærkbart til en strammere udlændingepolitik i Europa.