Den Korte Avis | Indlæg fra læserne: DF: Nej til flere penge til syrere, der vil rejse hjem # Nytårsbetragtninger

Den Korte Avis | Indlæg fra læserne: DF: Nej til flere penge til syrere, der vil rejse hjem # Nytårsbetragtninger


DF siger nej til at give flere penge til syrere, der rejser hjem

Michael Nedersøe, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Horsens

Danmarksdemokraterne med Inger Støjberg i spidsen foreslår at bruge 9,6 milliarder kroner af  danskernes hårdt tjente skattekroner på syriske flygtninge.

 

Forslaget går ud på at forhøje repatrieringsbeløbet til svimlende 310.000 kroner pr. person!

 

Der er 31.000 syriske flygtninge i Danmark – og hvis alle får del i dette, løber regningen op i 9,6 milliarder kroner.

 

Det mest absurde er, at mange af disse syriske flygtninge kom hertil under flygtningekrisen i 2015, hvor vi så dem gå op ad motorvejene.

 

Det skete, mens Inger Støjberg selv var integrationsminister. Og nu vil hun bruge endnu flere penge på at betale dem for at tage hjem, i stedet for at løse problemet effektivt.

 

Dansk Folkeparti siger klart nej til dette vanvittige forslag. Det er både urimeligt og uansvarligt, at danskerne skal betale for at rydde op efter en forfejlet udlændingepolitik.

 

Hvis man ønsker at tage ansvar, er løsningen enkel: Annuller deres opholdstilladelser, og
send dem hjem uden at bruge milliarder på gaver.

 

Vi skal sætte Danmark først. Danskernes skattekroner skal bruges på danskernes behov – ikke på symbolpolitiske tiltag, der kun gavner flygtninge.

Michael Nedersøe, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti, Horsens

————————————————————————————————————————-

Nytårsbetragtning

Af Visti Christensen

Du står på tidens tærskel og spejder rundt i ring,

om du kan finde forskel på alt og ingenting.

Du favner langt med længsel, du drages dybt af drøm,

som sprænger sindets fængsel og træge tankers strøm.

Da kommer, fra det fjerne, et nyt og solfyldt skær

af lys, som før var stjerne, men nu kom hjertet nær.

 

Du ser med nye øjne en fremtid for din fod;

det spirer allevegne af arv, man efterlod.

Lad andre om at kriges om jordisk magt og stål;

når hånd med ånd beriges, når du et større mål.

Det spirer i dit indre, det ædle troens frø,

skønt det er meget mindre end ham, på krybbens strå.

 

Det nye er det gamle, den glemte dimension,

som sandt kan se og samle Guds kærligheds ikon.

Så lad os sammen virke, mens verden den er din;

til vand og ånd bli’r kirke og kærlighedens vin.

Se opad, løft din pande, det gamle er forbi;

det nye kan begynde, og du er med deri!

/ViC

                         





Source link