Den Korte Avis | Indlæg fra læserne: DF: Grønlands selvstyrelov bør ophæves

Den Korte Avis | Indlæg fra læserne: DF: Grønlands selvstyrelov bør ophæves


Der burde fremsættes et FT forslag om straks at ophæve Selvstyreloven.

Det kunne løse mange problemer.

Grønlands fremtid

Under NATO-topmødet i London i 2019 lovede Mette Frederiksen den daværende præsident Trump at opsætte radarstationer og købe droner til overvågning af Grønland. Løfter, der var nødvendige for at styrke amerikanernes forsvar mod russiske missiler.

Men hvad er der sket? Ingenting.

Det er præcis i dette lys, man skal forstå Donald J. Trumps udtalelser om Grønland. Hvis den danske regering – under den samme statsminister – ikke engang vil leve op til sine løfter til vores vigtigste allierede, så er det vel logisk, at amerikanerne må føle, de må tage sagen i egen hånd. Kan man overhovedet bebrejde dem den tanke?

Og hvad værre er: Mette Frederiksen har, som den måske mest woke statsminister i nyere tid, gjort alt for at promovere det utopiske synspunkt, at Grønlands fremtid skal afgøres af 55.000 grønlændere. For at sige det direkte: det er der ikke en kinamands chance for – helt bogstaveligt.

Hvis Grønland får selvstændighed, vil det kun være et spørgsmål om tid, før stormagter som Kina eller Rusland trænger ind. Selvstyret har endda oprettet diplomatiske forbindelser med Kina. Naturligvis kan 55.000 mennesker ikke passe på et land, der territorielt er verdens 12. største. Derfor vil amerikanerne være nødt til at sætte sig på territoriet før vores fjender. Trump kan ikke have at Kina eller Rusland har en fast raketbase lige nord for USA.

Danmark er skidt tjent med at have en så inkompetent regering. Ønsker Mette Frederiksen og Lars Løkke virkelig at gå over i historien som dem, der tabte Grønland?

Måtte Grønlands parlament vedtage selvstændighed, så bør sagen behandles i Folketinget efterfulgt af folkeafstemning i hele kongeriget.

Folketinget bør straks ophæve Selvstyreloven – det kan med god vilje kunne ske på en måned.

Morten Dreyer

Dansk Folkeparti i Dragør





Source link