Ukraine – irrationel frygt eller fornuft, styrke og klar modstand
Af Birgit Klein
Jeg forsøger mig engang imellem med nogle synspunkter, der skal mindske frygten for Rusland i forhold til det øvrige Europa og Nato. Det falder ikke i god jord, og jeg bliver mere eller mindre udtalt beskyldt for at gå Putins ærinde og være putinist.
Men intet er mere forkert – jeg mener 100%, at Ruslands/Putins aggressioner i forhold til Ukraine er helt uacceptable, og at de skal stoppes så markant og hurtigt som muligt. Ukraines modstandskamp er heroisk og beundringsværdig, og jeg støtter den helhjertet og er i det store og hele også positiv over for den massive danske støtte Ukraine får i denne kamp på forskellige måder.
Men det er de yderligere reaktioner i både Danmark og andre europæiske lande, som man godt kan kaste et kritisk blik på.
Inden da er det nødvendigt at kigge nøjere på dette russiske monster og analysere, hvad det egentlig er de har gjort, hvad de gør og hvad de
kan tænkes at gøre i fremtiden.
Det kommunistiske imperiums kollaps ligger bag. En efter en løsrev de forskellige regioner sig og fik selvstændighed, også Ukraine.
En stor del russere, f.eks. Putin, oplevede det som en meget ydmygende tid, og også at Nato bredte sig for meget ind imod det indsnævrede russiske rige, som i parentes bemærket stadig havde en enorm udstrækning. I det nye årtusind er der så kommet en trang til at
indlemme de tabte regioner eller områder fra de tidligere vasalstater, og det er naturligvis en stor fejl, at Vesten bare accepterede, at Rusland annekterede Krim i 2014.
Nu er den russiske fremfærd imidlertid blevet så aggressiv, at den ikke går længere. NU får Rusland modstand, og det skal de have, så
meget som overhovedet muligt.
Men derfra og så til at mane en frygt for Rusland frem, der mistænkes for at ville angribe flere europæiske Nato-lande, er skudt helt over
målet.
Eksempelvis: Rusland kan og vil genere os i Vesten på forskellige måder, bl.a. med uregelmæssige drone-overflyvninger, spion-skibe som
skyggeflåder, og cyber-angreb.
I forbindelse med det er det derfor meningsløst at råbe op om nødvendigheden af militær oprustning.
Vi er kommet ind i en ny tidsalder, og handlinger og modstand skal være TIDSSVARENDE og ikke læne sig op ad forsvarsmetoder fra
2.verdenskrig.
Det er både uklogt og også farligt at overdrive faren fra Rusland, fordi man misser, hvad russerne egentlig går og pønser på.
I Georgien er det lykkedes dem at infiltrere regeringsapparatet og dermed skabe uro og splittelse INDEFRA. Man kunne befrygte, at de også
har gang i noget lignende andre steder, som Moldova (hvor valget heldigvis viste, at de ikke havde succes med det der), og efterhånden
også i Ukraine?
Endelig er der også hele Nato, og den sikkerhed, som vi har gennem Nato. De frygtskabende nyheder vil have Nato svækket, så vi ikke kan
forlade os på Nato og det kollektive forsvar, som alliancen har forpligtet sig til. Der bliver nævnt noget om USA, som muligvis- eller
muligvis ikke – vil være med til at forsvare Europa ved et angreb.
Men NATO ER MERE END USA! Selv uden USA er Natos europæiske lande som helhed og i samarbejde langt stærkere end Rusland. De 3 stærke militærmagter England, Frankrig og Tyskland vil samlet fuldt ud være i stand til at forsvare et europæisk land mod evt- militære aggressioner fra Rusland. Og der er rigtig mange andre europæiske Nato lande.
Men frygtens tale bliver ved med at vinde, og der tales jævnligt om faren for 3.verdenskrig.
Men hvad er realiteterne med dette russiske monster? Hvad har det opnået i Ukraine på snart 4 år? Nej, vel, ikke ret meget. I lyset af
det er det absurd at forestille sig et Rusland, der angriber et europæisk Nato land militært.
Alle disse overdrevne farer, som man bliver ved med at tale op, forhindrer os i at se klart på russernes faktiske intentioner og
aggressive, undergravende handlinger.
Lad os lægge frygten væk og koncentrere os om virkeligheden. Så bliver vi meget bedre klædt på til at håndtere det, som virkelig sker, frem for at skrue på gammeldags militær oprustning, som både er alt for dyr og sikkert også unødvendig i dens overdrevne udgave,
eksemplificeret ved den nye ide om værnePLIGT- OGSÅ KVINDELIG!
Man siger, at overdrivelse fremmer forståelse, men desværre ikke i dette tilfælde. Den overdrevne russsiske fare forhindrer fornuftige
tiltag, der kan håndtere det, som virkeligt sker, på de områder, jeg ovenfor har nævnt.
Det er godt, at Sverige og Finland er kommet med i Nato, som vi trygt kan forlade os på militært, og det er rigtig fint, at vi skal have
opgraderet vores forsvar i de kommende mange år.
Men det skal være på en måde, der hænger sammen med virkelighedens situation, hverken overdrevet frygtbaseret, eller
virkelighedsforflygtende.
Jeg savner politikere, der tør tale frygten midt imod.