Den Korte Avis | Imam fra Aarhus støttede Islamisk Stat – nu er han dømt for socialt bedrageri med kusinen, der er mor til hans fire børn

Den Korte Avis | Imam fra Aarhus støttede Islamisk Stat – nu er han dømt for socialt bedrageri med kusinen, der er mor til hans fire børn


Det var svindel og bedrag, da Grimhøjmoskéens imam, Oussama El-Saadi, i årevis boede som nabo til sin egen kusine og deres fælles fire børn, mens de hver især stod registreret som enlige. Det har Retten i Aarhus onsdag vurderet, hvorfor imamen og hans kusine nu er dømt for socialt bedrageri. Imamen skal i fængsel.

Sådan skriver Århus Stiftstidende.

 

Oussama El-Saadi har flere gange ført sig frem ved at glorificere terrororganisationen Islamisk Stat.

 

“Jeg håber, at Islamisk Stat vinder og at vi en dag har en islamisk stat i verden”, sagde han til Politiken og andre medier i 2015, da Islamisk Stat havde sin storhedstid.

 

Grimhøj Moskeen var også gennem en lang periode omtalt som et sted, hvor unge muslimer blev radikaliseret.

 

For eksempel havde 22 af de 27 unge østjyder, der i 2013 rejste til Syrien, deres gang i Grimhøj-moskeen, viste tal fra Østjyllands Politi. (DR.dk)

Imamen fra Grimhøj har haft travlt. Men altså ikke for travlt til at lave omfattende socialt bedrageri i fællesskab med sin kusine.

El-Saadi og kusinen er netop blevet kendt skyldige i at svindle det offentlige for et større pengebeløb.

 

De har fået 738.000 kr. uberettiget

El-Saadi har i flere år levet sammen med sin kusine. Sammen havde de fire børn.

 

Men El-Saadi og kusinen var registreret som enlige, der boede hver for sig.

 

På den måde lykkedes det dem uberettiget at få udbetalt minimum 738.000 kroner i offentlig støtte fra Aarhus Kommune og Udbetaling Danmark.

 

El-Saadi og hans kusine har uretmæssigt fået ordinært og ekstra børnetilskud, besparelse ved økonomisk friplads, boligstøtte og desuden førtidspension.

 

Det skriver Århus Stiftstidende. Samt, JP,  DR og TV2 oj.

 

 

Taget på fersk gerning

Men politiet troede dem ikke over en dørtærskel.

 

Derfor ankom de en tidlig morgen til kusinens lejlighed.

 

Her fandt de Oussama El-Saadi i hendes seng og hans ejendele i hendes bolig. Og El-Saadi egen påståede bopæl var lejet ud, skriver Aarhus Stiftstidende. (EB.dk)

 

Besøget endte altså med en dom, der betyder, at parret skal betale de 738.000 kroner tilbage til det offentlige.

 

Desuden blev både Oussama El-Saadi og hans kusine blev begge idømt en straf på 15 måneders betinget fængsel.

 

Ifølge Århus Stiftstidende skal Oussama El-Saadi dog afsone tre måneders fængsel, fordi han ved samme lejlighed blev dømt for forsikringssvindel.

 

Anklagemyndigheden har anket dommen, da de mener, at en del af straffen skal være ubetinget, så de begge skal i fængsel.





Source link