Finlands regering har meddelt, at den overvejer helt eller delvis at lukke sin grænse til Rusland. De to lande har en fælles grænse på hele 1.340 km.
Forholdet mellem dem er blevet markant forværret efter den russiske invasion i Ukraine, som finnerne tager skarpt afstand fra og forsøger at bekæmpe sammen med resten af NATO.
Dermed tager Finland et historisk opgør med landets mangeårige afhængighed af Rusland/Sovjetunionen. En afhængighed, der betød, at Finland i vidt omfang tilpassede sig de signaler, der kom fra det store Rusland.
Dette er en opsigtsvækkende understregning af, at Finland i dag entydigt placerer sig i den vestlige lejr, og at landet står parat til at køre en hård linje over for Rusland – inden for NATO’s rammer.
Den finske reaktion er meget tydelig og eftertrykkelig. Den er som sagt påvirket af krigen i Ukraine, og den er udtryk for, at finnerne netop nu føler sig stærkt provokeret af Rusland.
Kreml forsøger at skabe kaos
Kreml-talsmand Dmitri Peskov udtrykker beklagelse over den finske reaktion: “Vi beklager dybt, at den finske ledelse har besluttet sig for bevidst at fjerne sig fra de engang gode relationer.”
Det lyder jo umiddelbart lammefromt. Men sådan ser finnerne bestemt ikke på sagen. De mener, at Rusland udviser en aggressiv adfærd.
Regeringen i Helsinki anklagede tirsdag Rusland for, at man bevidst sender mange migranter ind over grænsen til Finland, uden at de har de fornødne papirer i orden. Man forsøger efter alt at dømme at skabe kaos i den finske grænsekontrol og dermed i det finske samfund.
Dette forsøg på destabilisering af et naboland er et velkendt våben i Ruslands politiske arsenal. Ved flere tidligere lejligheder har Rusland selv eller per stedfortræder (Belarus) anvendt en sådan manipulation af migrantstrømmene som politisk våben.
Finland truer med grænselukning
Derfor reagerer Finland med at sende det ret kraftige signal om, at man i sidste ende kunne finde på at lukke den kæmpelange grænse til Rusland. Den slags kunne trods alt blive ret generende for russerne. Det forsøger Dmitri Peskov at lægge låg på ved at spille uskyldig.
Men under de uskyldige falbelader er det jo en umisforståelig trussel, som Kreml sender til finnerne: I skal ikke komme for godt i gang med at genere Rusland, for så kunne vi svare igen med at ramme Finland med kaotiske forhold.
Finland har mange alvorlige historiske erfaringer med russisk pression, og muligheden for chikane fra Kreml eksisterer jo altså også i den aktuelle situation.
Men den lange og vigtige finske grænse til Rusland er sammen med det finske NATO-medlemskab et stærkt våben til at holde russerne under pres.
Spændinger i vores nærområde
Det skal nu vise sig, om Kreml fristes til forsøg på at destabilisere den finske grænsekontrol og dermed det finske samfund. Sådan noget kan jo gøres, mens man stiller sig lammefromt an. Det kunne måske også føre til uro omkring den lange finsk-russiske grænse.
Her og nu ser det ud til, at russerne primært søger andre veje til at ramme NATO-landene i det nordlige Europa. Blandt andet med sabotagehandlinger mod infrastruktur i Nordsø-området.
Dette er ikke den kolde krig. Men der bygges betydelige spændinger op omkring os. Og gamle spændinger får nyt liv – for eksempel spændinger mellem Finland og Rusland.