På Palestine Square i Teheran kan man se en storskærm, hvor et digitalt ur siden 2015 sekund for sekund, minut for minut og time for time tæller ned til år 2040, som er det år, hvor præstestyret har garanteret Israels endelige udslettelse. Der er her ikke tale om de sædvanlige islamiske bravader, men om en hellig ed, regeringen i Iran allerede i 1979 har aflagt til Allah, profeten Muhammed og ayatollah Khomeini. Den nuværende hersker, ayatollah Khameini satte i 2015 en dato på den jødiske stats undergang, som senest – men meget gerne før – skulle eksekveres i 2040. Iran har aldrig været stærk nok til at tage den direkte konfrontation med Israel, men har dog formået at opbygge en dødens akse, der i årtier lagde en ring af terror omkring Israel. Hizbollah i Libanon, Hamas i Gaza, Assads Syrien, Yemen, Irak og Det Muslimske Broderskab i Egypten. Kronen på værket skulle være Irans atombevæbning, der havde til opgave at udslette den jødiske nation, hvis Israel mod forventning skulle overleve udmattelseskrigen mod de iranske terrormilitser.
Terrorangrebet fra Hamas den 7. oktober 2023 skal ses som en generalprøve på, hvad der venter det israelske folk, når Iran er blevet stærk nok til at sætte fuld gas på dødsmaskinen. Præsterne havde, belært af mange års erfaring med Israels modaktioner forventet en afmålt militær kampagne rettet mod Hamas, men ikke mere. I stedet fik de overraskede ayatollaher en fuld og total israelsk krig mod terrorgrupperne, der decimerede Hamas og Hizbollah, lammede militserne i Yemen og likviderede deres ledere. De førende politikere i Israel – hvad enten de er for eller imod Netanyahu – er sig fuldt bevidst, at Israel som Mellemøstens eneste højteknologiske demokrati og retsstat ikke kan overleve i længden, hvis ikke Irans terrorvælde brydes én gang for alle. Den igangværende omfattende militære aktion mod Iran er resultatet af denne erkendelse. Det er nu eller aldrig.
Israel har på få dage sat Irans luftforsvar ud af spillet, lammet den militære kommunikation og likvideret den øverste militære ledelse samt knust store dele af det iranske atomvåbenprogram. Den 22. juni om natten slog USA det sidste søm i Irans drøm om et atomart ragnarok og knuste den nukleare våbenproduktion i Fordow-faciliteten, der anses for nøglen til Irans kommende atombevæbning. Det har det internationale samfund ikke været begejstret for. Næsten samtlige medier og politiske talsmænd i Europa har samstemmende udtalt, at Iran naturligvis ikke skal have atomvåben, men konflikten burde være løst ved forhandlingsbordet ad diplomatisk vej. I Berlingske lyder en kommentar, at Trump har gjort USA til en slyngelstat (rogue nation), og at Trump mere og mere minder om krigspræsidenten George W Bush. Præsident Trump kan da heller ikke gøre noget rigtigt. Når han bomber Irans atombevæbning ud af historien, er han en lunefuld diktator i lommen på Netanyahu. Halen logrer med hunden, som Berlingske skriver. Og bomber han ikke, kan vi i danske medier se og høre, at ’Trump blinkede først’ og som sædvanlig stak af med halen mellem benene. Trump er et pjok og et præsidentielt reality show.
I virkeligheden burde Vestens frygtsomme og feje ledere slutte massivt op om USA’s modige og retfærdige aktion, der nu er begyndelsen til enden på et sadistisk diktatur, der har forpestet iranernes liv i mere en 45 år og spredt død og ødelæggelse i hele Mellemøsten. Der er stærke forlydender om uro i det iranske officerskorps, hvor især de yngre officerer kan se for sig et sekulært Iran fuldt integreret i det vestlige internationale politiske og økonomiske samarbejde. Krigen sluttede ikke med USA’s bombetogt natten til den 22. juni. Præstestyret og den fanatiske Revolutionsgarde har stadig muskler til at forlænge terrorregimet og anrette skader på liv og ejendom i regionen, men det er en dødskamp. Præstestyret overlever ikke.
For første gang i årtier han Israels familier ånde lettet op og befri sig for angsten om det atomare holocaust, Iran havde beredt dem. Deres børn og børnebørn kan nu vokse op uden frygt for udslettelse. Der er stadig lang vej til en endelig og varig fred i Mellemøsten, men det første og vigtigste skridt blev taget af præsident Trump på årets længste og lyseste dag.
På Palestine Square i Teheran er dommedagsuret gået i stå. Det tæller stadig timerne til Israels udslettelse. Der er bare ingen, der gider se på det længere.
22. juni 2025
Artiklen er bragt på aamund.dk