Under kodenavnet Unternehmen Weserübung -Igangsæt Weserøvelsen – overskred tyske tropper den 9. april 1940 den dansk-tyske grænse.
Samtidig overfløj tyske bombemaskiner i lav højde København og med erfaringerne fra september 1939 med bombningen af Warszawa forstod regeringen budskabet.
Efter to timers symbolsk kamp med 16 faldne danske soldater og 23 sårede kapitulerede S-RV-regeringen under ledelse af statsminister Th. Stauning (S).
Den tyske ambassadør, Cecil von Rehnte-Fink, blev indsat som Rigsbefuldmægtig i Danmark og de fem forbandede år, som besættelsestiden siden er blevet kaldt, startede.
De tyske troppet i Holland, Vesttyskland og Danmark …
Efter skæbnedagen den 14. april 1940 sneg de forbandede år sig langsomt afsted uden håb og optimisme lige indtil januar 1943, hvor Hitler tabte slaget ved Stalingrad.
De tyske tropper, der efter Stalingrad stadig var på østfronten, var nu på hastigt tilbagetog mod Tyskland.
Den tyske hær var altså ikke uovervindelig og optimismen og håbet bredte sig.
Og så kom forløsningen endelig fredag aften den 4. maj 1945 klokken 20:34 oplæst på BBC’s danske nyhedsudsendelse af journalist Johannes G. Sørensen:
”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig. Her London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.”
Den samlede oplæsning af frihedsbudskabet, som det siden er blevet kaldt, varede blot 27 sekunder, men aldrig har 27 sekunder formentlig fremkaldt så stor jubel i et helt land, som det skete om aftenen i Danmark fredag den 4. maj 1945.
Folk flåede mørkningsgardinerne ned og strømmede jublende ud på gaderne.
Aldrig har samhørigheden mellem danskerne være større, end den var denne fredag aften den 4. maj 1945.
Dagen fejres med stort anlagt TV-program
Firsårsdagen for befrielsen af Danmark vil i dag blive markeret med en samproduktion mellem DR TV og TV 2 under titlen: ”Danmark tænder lys – Befrielsen 80 ”
Det sker fra et studie, der er oprettet ved ”Mindelunden” i København.
Udsendelsen vil køre fra klokken 15:30 til klokken 21:00, hvor seerne blandt andet vil være med, når kongeparret sammen med dronning Margrethe og det officielle Danmark er til mindegudstjeneste i Vor Frue Kirke.
Ligeledes vil der rundt omkring i en række danske byer blive afholdt arrangementer i anledning af firsårsdagen for Danmarks befrielse.
En befrielse, der fire dagene senere kom til at omfatte hele Europa.
Sådan overgav tyskerne sig – selvmord og hængning
Det var den tyske admiral Hans-Georg von Friedeburg, som på Lüneburger Heide den 4. maj overgav sine armeer i Holland, Nordvesttyskland og Danmark til den britiske feltmarskal Mongomery.
Det samlede Tysklands totale og betingelsesløse overgivelse blev forhandlet af generalfeltmarskal Wilhelm Keitel og Hitlers militære rådgiver, generalløjtnant Alfred Jordel, som efter ordre fra Hitlers efterfølger, storadmiral Karl Dönitz, underskrev kapitulationen den 7. maj i den franske by Reims.
Admiral Hans-Georg von Friedburg, der som nævnt blandt andet overgav de tyske styrker i Danmark til Montgomery, blev senere sigtet for krigsforbrydelser og begik selvmord.
De to øvrige højtstående officerer, der var involveret i Tysklands overgivelse, generalfeltmarskal Wilhelm Keitel og generalløjtnant Alfred Jordel, blev begge ved Nürnbergprocesserne kend skyldige i samtlige anklager og dømt til døden og hængt.
Storadmiral Kart Dönitz blev idømt ti års fængsel, som han afsonede i Spandau.
Frihedsbudskabet:
https://www.youtube.com/watch?v=ajeu5r4eJd8
Øvrige kilder til denne artikel.
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/befrielsesbudskabet-4-maj-1945
https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/befrielsen-1945
https://www.cultours.dk/4-maj-kapitulation/