Nedenstående eksempel er figur1 fra ”Energistyrelsens Energistatistik 2024”. Der vises udviklingen i land- og havvindmøllers kapacitet fra 1990-2024 udtrykt i MW, medens ydelsen opgives i TJ per år.
Tera Joule er 1000 milliarder Joule. MW er Mega Watt, hvor 1 million Watt er 1 million Joule per sekund. To forskellige enhedsvalg, som betyder, at de fleste læsere ikke vil kunne sammenligne kapacitet og ydelse.
De færreste har som paratviden, at PJ/år kan omregnes til MW ved at dividere antallet af PJ med antallet af millioner sekunder per år (31,6) og derefter gange med 1000. Der var 31.622.400 sekunder i 2024, så fx 73 PJ/år svarer til 2300 MW.
Vindmølleområdet har i årevis brugt sådanne vildledende tricks med vanskeligt omregnelige fysiske enheder, der gør det nærmest umuligt for almindelige mennesker, herunder politikere og journalister, at sammenligne kapacitet og ydelse.
Et grelt eksempel er figuren herunder, hvor Energistyrelsen forrest i ovennævnte udgivelse illustrerer udviklingen i vindmøllekapacitet og vindmøllernes ydelse.
Figuren er korrekt. Stavene viser udviklingen i installeret kapacitet i MW. Og den gule kurve viser den årlige ydelse i PJ. Den hastige og ukritiske læser vil konkludere: ”Det ser jo fint ud, den gule kurve følges med stavkurverne.” og vil som oftest ikke hæfte sig ved, at stavene referer til skalaen til venstre, MW, medens kurven refererer til skalaen til højre (PJ/år). Havde man, som god faglig praksis kræver, anvendt den samme enhed for kapacitet og ydelse ville man straks kunne se, at kapaciteten kun udnyttes med ca. 30%. Der er ingen forklaring om, at vinden varierer voldsomt og ukontrollabelt. Vind er derfor kun anvendelig i elforsyninger, så vidt der er tilstrækkelig back-up fra andre kilder til at erstatte manglende vind.
Havde Energistyrelsen ønsket at informere korrekt efter de mangeårige retningslinjer herom i gymnasiet og i de højere tekniske uddannelser, skulle de have undgået den kapitalbrøler, det er i arbejde og formidling at bruge samme enheder i figurer og tekst. Derfor burde figur 1 have set ud fx som figur 2 nedenfor, hvor de blå og røde søjler viser henholdsvis vindmøllernes nominelle kapacitet i MW, og den årlige gennemsnitsydelse, også i MW. Den sorte kurve angiver vindmøllernes ydelse i % af den nominelle kapacitet. Gennem årene er det en størrelsesorden på godt 30 %. Det betyder, at når man køber en vindmølle, får man kun fuld elproduktion fra 1/3 vindmølle med det vejr, vi har i Danmark.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at det varede ca. 15 år at øge ydelsen med 1400 MW. Dette svarer nogenlunde til ydelsen fra Finlands sidste kernekraftreaktor. Det viser, at vindkraft ikke er hurtigere at opbygge end kernekraft. Det finske værk yder ca. 90% af den nominelle kapacitet, og langt mere regelmæssigt end vindkraftens ustyrlige variation vist i figur 3 og 4 herunder. En ærlig information fra Energistyrelsen ville i øvrigt også indeholde lignende kurver.
Et andet trick om enheder anvendes også, når en ny vindmøllepark indvies. Her fortælles, at den vil kunne forsyne en by med et givet antal indbyggere med el i et år. Man glemmer at fortælle, at det kræver, at vindmøllerne snurrer for fuld kraft hele året. Det gør de jo ikke, så byen må i mere end halvdelen af årets timer ud for fx at købe denne manglende el fra andre kilder som fx back-up elværker med afbrænding af træflis fra træ i mange lande eller import af el af vidt forskellig oprindelse fra elmarkedet. Bl.a. el fra brunkulsfyrede tyske kraftværker med en kolossal kuldoxidudledning.
Energistyrelsen burde gå i spidsen for, at den som korrekt og i princippet apolitisk statsinstitution sammen med hele branchen i fremtiden giver en faglig præcis og mere kundevenlig formidling, hvor man skrotter de mange forskellige tekniske enheder og bliver enige et mere enkelt system. Det ville fremme den tekniske forståelse af den førte klimapolitik for politikere, medier og almenheden. Det ville samtidig reducere den kraftige ”greenwash” som sådanne tricks er udtryk for.
Nogle kurver mangler i Energistyrelsens energistatistik 2024
Figur 3 herunder viser vindkraftydelsen time for time i første kvartal 2024. Det ses, at denne varierer voldsomt og hurtigt, og den vil under ingen omstændigheder kunne levere en strømforsyning til dækning af behovet uden samtidig back-up fra andre kilder. Denne og tilsvarende forløbskurver findes ikke i publikationer fra Energistyrelsen og vindindustrien.
Dette samme gælder i figur 4 herunder, der viser vind+sols meget varierende andel i % af elforbruget. Det er en besværlig og dyr indsats døgnet rundt at skulle sikre de danske forbrugere 220 V 24/7 ved køb af el fra træflisanlæg eller fra el-markedet pga manglende vind og sol.
Ydelsen fra vind+sol svinger mellem ca. 0% og ca. 160% af elforbruget. Den del, der ligger over 100%, kan begribeligvis ikke indgå i den danske elforsyning. Den må sælges eller fjernes ved at sætte vindmøller i stå.
Man kan af ”Energistyrelsens Energistatistik 2024” udlede, at vinden svinger med nogle % fra år til år. Men intet om de voldsomme variationer fra time til time, fra dag til dag og også fra uge til uge.
Rapporten kan ikke siges at være usandfærdig, men den udelader væsentlige og relevante dele af sandheden. Det må betegnes som ”greenwash”. Brug af sådan er ikke tilladt for statsinstitutioner.
Udveksling med vore naboer
Men kunne vi ikke udveksle strøm med vore naboer? Jo i et vist omfang, men det er ikke noget, man bør kalkulere alt for optimistisk med. Når man betragter sol og vind sammenlagt i Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Polen, Norge, Sverige, og Tyskland bliver det klart, at vind og sol selv sammenlagt over meget store områder ikke er egnet til større udvekslinger af elektricitet, da vind+sol i de enkelte lande er ret ens på samme tid.
Ydelser fra vind+solar, samt udenrigshandel med elektricitet i Danmark og Tyskland og Frankrig 2024.
Det fremgår af tabel 1 ovenfor, at ydelserne fra vind+sol er godt 6 gange højere i Tyskland end i Danmark, at vind+sol leverede henholdsvis 65% og 43% af elforbruget i Danmark og Tyskland. I Danmark svingende mellem 1% og 181% af forbruget og tilsvarende mellem 0% og 126% i Tyskland.
Overskuddet må afsættes til udlandet og underskud dækkes som det fremgår af tabel 2 herunder i vidt omfang ved import. Import regnes positivt og eksport negativt.
Tabel ovenfor viser Danmarks og Tysklands afhængighed af udenrigshandel med elektricitet. Det fremgår, at Danmarks i gennemsnit importerer 11% af vort elforbrug, Tyskland 6%.
Frankrig derimod eksporterer en elmængde svarende til 22% af sit eget forbrug. Danmark producerede kun 89% af sit eget elforbrug i 2024. Men Danmark er et foregangsland mht. ”Grøn Omstilling”!.
Figur 6 og 7 og 8 ovenfor illustrerer Danmarks, Tysklands og Frankrigs udenrigshandel med elektricitet. Hvert af de 8784 punkter i diagrammerne repræsenterer en time værdi for vind+ sols andel af elforbruget og import/eksport som % af forbruget.
Punkterne over den røde linie repræsenterer import, og under linien eksport.
Figur 6 viser, at ved lav ydelse af vind+sol dvs 0-20% af forbruget, kan Danmark importere 40-80% af sit elforbrug. Punkterne under den røde linie repræsenterer eksport. Kommer ydelsen fra vind+sol op på 120% af forbruget kan vi eksportere svarende til 60% af vort elforbrug.
De tilsvarende tyske tal er lavere. I 2024 dækkede vind+sol 66% af det danske elforbrug, men kun 43% af det tyske. Den tyske ”Energiewende” er dog fornuftigvis ikke mere vidtgående, end at Tyskland stadig kan producere elektricitet ved hjælp af kul og gas.
I skrivende stund den 26.01.2026 kl 17 dækker dette 49% af det tyske elforbrug, og kuldioxidudledningen er 487 gram per kWh. I Frankrig til sammenligning kun 62 g/kWh. Men dette tal kunne være en del lavere, hvis ikke Frankrig var så elskværdig at eksportere ca. 10 GW til sine naboer, svarende til ca. 12% af sin elproduktion.
Franske Data fra ”Electricity Map” den 25.01.2026 kl 17
De franske atomkraftværker har en politisk besluttet bundrekord i effektivitet. 69% af den nominelle kapacitet i 2025, hvor normen for andre lande er ca. 90 % for hele året.
100% kapacitetsudnyttelse er uopnåelig idet der også er noget, der hedder eftersyn og brændselsskift. Men en kold og mørk vinterdag burde der kunne opnås i hvert fald 95% kapacitetsudnyttelse.
Dermed burde franske atomkraftværker i skrivende stund kunne yde 58 GW – 9,4 GW mere end de ydede kl. 17 iflg. tabellen ovenfor.
Vind + Sol ydede 7,4 GW. Det koster ca. 15 milliarder kroner at installere een nominel GW vindkraft. Frankrig har installeret 24 GW. En investering på ikke under 360 milliarder kroner. Vi har ikke tal for, hvad det koster at installere en solcelle + de nødvendige kabelforbindelser.
Vi tør konkludere, efter netop at have set prisen på Bornholm energiøen i hensigtserklæringen mellem Danmark og Tyskland, at el produceret fra vindkraft efterhånden er så dyrt, at el fra moderne kernekraft vil være billigere og vil kunne bygges hurtigere. Det drejer sig om fx seriebyggede moderne kernekraftværker bygget i Syd-Korea og allerede installeret og i drift i De forende arabiske Emirater. Der er derfor god grund til at foretage en samfundsmæssig økonomisk analyse heraf uanset energiministerens negative mening om sådanne analyser.
RESUME OG KONKLUSION
Det er svært for danske politikere, medier og den danske offentlighed at følge med i og forstå udviklingen i omstillingen til grøn el i Danmark. Det skyldes dels, at udmeldingerne fra Energistyrelsen og vindmøllebranchen er sparsomme og at de anvender forskellige nomenklaturer. Enhver overordnet vurdering kræver derfor vanskelige omsætninger fra et sæt af faglige enheder til et andet. Kun fagfolk
behersker disse. Det er derfor uforsvarligt, at anvende sådanne teknikker i officielle statistikker og i almen formidling.
Eet eksempel fra Energistyrelsens Energistatistik 2024 er, at man får det indtryk, at udviklingen i vindmøllekapacitet i Danmark og danske vindmøllers produktion af el følges fint ad. Der er imidlertid anvendt 2 forskellige nomenklaturer. Anvender man samme nomenklatur, hvilket er det fagligt korrekte, finder man, at en dansk vindmølle kun yder ca. 1/3 af den elektricitet, den er bygget til at yde.
Det sætter vurderingen af den danske udvikling i den grønne omstilling i et andet lys end det gængse. Det er derfor nødvendigt, at Energistyrelsen initierer en faglig korrekt forenkling ved, at alle i branchen anvender samme nomenklatur fremfor at fortsætte med de hidtidige vildledende tricks.
Det er naturligvis fornuftigt at have elforbindelser til nabolande. Det danske ”Vindeventyr” bevirker, at vi ind imellem må importere op til 80-90% af vort elforbrug, hvilket ikke havde været muligt uden solid back-up fra Norge og Sverige. Men det vil være let for en fjendtlig magt at rive søkabler over, så i krisetider er der ikke megen tryghed i det danske elsystem.
Vinds + sols sammenlagte andel af elforsyningen, time for time i første kvartal 2024, i Belgien, Tjekkiet, Danmark, Finland, Frankrig, Holland, Polen, Norge, Sverige og Tyskland varierer ukontrollabelt og hyppigt mellem 5% og 50%.
Det er absolut ikke sandt, at det altid blæser et eller andet sted. Heller ikke på havet. Så hverken 3 GW eller 300 GW nye havmøller vil kunne garantere forsyningssikkerhed.
Og uanset hvor meget vind- og solenergi og elnet mellem landene udbygges, vil der være brug for at investere massivt i alternative elproduktioner især i Danmark. Norge har truet med ikke at ville fortsætte sin el-eksport og Sverige overvejer.
Vind+sol og udveksling i % af forbrug i 2024 er undersøgt for Danmark og for Tyskland og for Frankrig. Sidstnævnte har udover el fra vand, vind og sol mange kernekraftværker og har derfor en meget høj forsyningssikkerhed og kan tilmed forsyne sine naboer med i gennemsnit netto 10 GW i 2025. Det svarer til 2½ gange Danmarks elforbrug. Frankrig har maksimalt kunnet eksportere 21 GW svarende til 40% af Tysklands gennemsnitlige elforbrug.
Ib Andersen Dr. Med og Søren Kjærsgård Civilingeniør