Fredag i sidste uge sprang Brent-future-olieprisen i vejret med 7,0 pct., mens er siden faldet en smule tilbage med 1,4 pct.
Iran har endnu ikke imødekommet kravet om ”total surrender” og opgivelse af atomprogrammet. Der er således i øjeblikket ikke udsigt til dialog mellem Iran og USA/Israel og konflikten kan meget vel få afgørende indflydelse på de internationale energimarkeder.
Irans olie og naturgas
Iran har verdens næststørste påviste naturgasreserver efter Rusland. De anslås til 1.200 billioner kubikfod (34 billioner kubikmeter), hvilket svarer til 16 procent af de globale reserver og 45 procent af OPEC’s samlede reserver.
Iran er den tredjestørste producent af naturgas efter USA og Rusland med en produktion der tegner sig for mindst 6 procent af den globale produktion.
Iran besidder samtidig de fjerde største råoliereserver.
Næsten al Irans råolie flyder gennem Kharg Island, Irans vigtigste eksporthavn for råolie, som håndterer tæt på 1,5 millioner tønder om dagen og dermed størstedelen af Irans olieeksport. Flere tankskibe, der var på vej til at laste fra Kharg Island, har forsinket deres ankomst på grund af de risici, som kampene udgør.
Israel har endnu ikke bombet Kharg Island, men lørdag blev der rettet et droneangreb på Fajr Jam gas plant og andre naturgasfaciliteter ved det gigantiske South Pars-felt i Den Persiske Golf. Israel har desuden bombet oliedepotet Shahran ved Teheran.
Senere samme dag ramte et iransk missil et raffinaderi i Haifa nord for Tel Aviv, hvilket beskadigede rørledninger og betød delvis nedlukning og stop for naturgaseksporten til Ægypten og Jordan.
Irans olieeksport
Iran eksporterer omkring 1,7 millioner tønder råolie om dagen, mindre end 2 pct. af den globale efterspørgsel.
USA genindførte sanktioner mod Teherans olieeksport i slutningen af 2018, et par måneder efter at præsident Trump trak sig fra atomaftalen med Iran i sin første periode.
De fleste lande vil ikke røre Irans sanktionerede råolie, så Teheran er tvunget til at sælge med rabat og finde skjulte måder at få den på markedet. Den bruger en “skyggeflåde” af tankskibe, der sejler med deres transpondere slukket for at skjule olieeksporten.
Mere end 90 pct. af Irans olieeksport går nu til Kina. Det meste af det købes af små kinesiske “teapot/tekande”-raffinaderier i Shandong-regionen, der opererer uafhængigt af statsejede olieselskaber, og som siden 2022 af indtjeningsgrunde har skiftet til ulovlig iransk olie.
Rabatten på Irans olie sammenlignet med en lignende kvalitet af ikke-sanktioneret råolie har før krigen været på omkring 2 dollars pr. tønde. Rabatten har tidligere været bredere med et gennemsnit på 11 dollars i 2023 og 4 dollars i 2024.
Den sanktionerede olie betales typisk i kinesisk valuta – renminbi – i stedet for i dollars, og Iran har få valgmuligheder med hensyn til, hvor de vil bruge råolieindtjeningen undtagen på kinesiske varer, hvilket forstærker dets afhængighed af ét land.
Vil Israel fremtvinge et regimeskifte i Iran?
Hvis Israels mål er at søge regimeskifte i Iran, kan det føle sig fristet til at afskære Teherans olieindtjening. Et angreb på Kharg Island i Den Persiske Golf, hvorfra de fleste af Irans tankskibe sejler, vil stoppe størstedelen af landets olieeksport.
Hvis det skete, ville det givet på kortere sigt ryste de internationale oliemarkeder med stærkt stigende oliepriser til følge.
Men Organisationen af Olieeksporterende Lande Plus-gruppen af producenter har en masse ledig kapacitet, der relativt hurtigt kan returneres til markedet. Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater kan tilsammen øge tilførslerne til markederne med mere end fire millioner tønder olie om dagen. En Goldman Sachs-analyse har vist, at disse to producenter ved tidligere forsyningschok var i stand til at erstatte omkring 80 pct. af de tabte tønder inden for omkring seks måneder.
Det betyder, at spændingerne på oliemarkedet i en situation, hvor den iranske olie forsvinder fra verdensmarkedet, i en periode vil betyde højere oliepriser, som på sigt vil udjævne sig.
Men Irans største kunde – Kina – vil få problemer, hvis landets energieksport bliver afbrudt. I så fald skulle Kinas private raffinaderier for første gang i årevis betale fuld pris for en tønde olie.
Hormuzstrædet
Lørdag advarede Esmail Kowsari, en højtstående kommandør i Den Islamiske Revolutionsgarde, om, at Iran overvejer at lukke Hormuzstrædet, et smalt maritimt knudepunkt mellem Iran og Oman hvorigennem en tredjedel af verdens olie transporteres. Hvis det skete, ville det givet ryste de internationale oliemarkeder med stigende priser til følge.
Konsekvenserne af en lukning af Hormuzstrædet
Mens Irans olieeksport er af begrænset international økonomisk betydning, er hindringer for den internationale skibstrafik en alvorlig sag.
Hvis Iran reagerer på en ødelæggelse af eksportfaciliteterne på Kharg Island med lukning af Hormuzstrædet vil det tvinge USA direkte ind i krigen.
USA vil ikke kunne acceptere, at en vigtig international transportrute for mere end en tredjedel af verdens råolie blokeres af Iran.
De voldsomme amerikanske bombninger af Yemen i USA som reaktion på Houthiernes angreb på skibstrafikken i Det Røde Hav og Adenbugten efterlader ingen tvivl om, at USA ikke vil acceptere en lukning af Hormuzstrædet.
Houthierne i Yemen har siden 2023 iværksat snesevis af drone- og missilangreb mod skibe, der passerer Yemen i Det Røde Hav og Adenbugten – angiveligt i solidaritet med palæstinenserne i Gaza.
Pentagon-talsmand Sean Parnell har udtalt, at Houthierne havde “angrebet amerikanske krigsskibe 174 gange og kommercielle fartøjer 145 gange siden 2023”.
Den vigtige rute i Det Røde Hav og Adenbugten er normalt transportvejen for omkring 12 procent af verdens skibstrafik. På grund af houthi-angrebene valgte mange rederivirksomheder en længere rute rundt om det sydlige Afrika.
Uddrag af en tråd på kommunikationsappen Signal, der blev offentliggjort mandag den 24. marts 2025 af tidskriftet The Atlantic, giver et sjældent og afslørende indblik i de private samtaler, der føres mellem topembedsmænd i Trump-administrationen. I det her tilfælde om planerne for amerikanske angreb på Houthi-mål i Yemen.
Vi har via den lækkede kommunikation fra Det Hvide Hus fået indblik på den nul-tolerance, der hersker i toppen af Trump-administrationen overfor forstyrrelser af den internationale handel. En lukning af Hormuzstrædet, der ydermere ville føre til forhøjede benzinpriser i USA vil under ingen omstændigheder blev tolereret.
USA intervenerer
Hvis den internationale skibstrafik gennem Hormuzstrædet påvirkes af krigshandlingerne og USA’s økonomiske interesser skades, vil det være en anledning for præsident Trump til at intervenere i krigen. Han vil således kunne tvinge ayatollah Khamenei og præstestyret i Teheran til forhandlingsbordet om de nærmere vilkår for at opgive hele Irans atomprogram ved at true med luftbombardementer med den såkaldte ”bunkerknuserbombe – GBU-57 massive ordnance penetrator” mod Irans atomanlæg i Fordo.
Bomben er senest anvendt mod en række af Houthiernes missilsites i Yemen.