Af Flemming Jansen, fhv. borgmester i Pandrup Kommune og fhv. lektor på Aalborg Handelsgymnasium. Klummeskribent. Mail: [email protected]
Forleden stødte jeg under oprydning i nogle gamle papirer på et gulnet avisudklip fra det, der dengang hed Aalborg Stiftstidende – i dag Nordjyske Stiftstidende. Der er tale om et udklip, så jeg kan ikke datere journalistens artikel præcist. Det må have været i slutningen af 80’erne eller engang i 90’erne. Den handler om, at jeg på det tidspunkt åbenbart havde vundet en kronikkonkurrence udskrevet af Danske Kommuner udgivet af KL (Kommunernes Landsforening). Jeg fik det dermed genopfrisket i erindringen – også at præmien var to flasker champagne, som for længst er indtaget i godt selskab (!).
Mennesket er stadigvæk det vigtigste
Vinderkronikken blev samme dag bragt i sin fulde længde i dagens avis. Den har jeg desværre ikke mere, men takket være en seriøs og dækkende omtale af journalist Søren Kristensen ved jeg nu, at den var skrevet over temaet, at informationsteknologien kun er et hjælpemiddel. Mennesket er stadigvæk det vigtigste. Det tema er siden da blevet mere centralt end nogensinde set i lyset af den rivende udvikling med kunstig intelligens m.v., som er et af de seneste skud på stammen. Jeg var dengang kulturudvalgsformand i Pandrup Kommune, og opgaven gik ud på at beskrive sin arbejdsplads, som man forestillede sig den i år 2005. – Jeg bliver helt bange, når jeg ser, hvordan meget af det, jeg skrev i kronikken, for længst er blevet til virkelighed på godt og ondt. Videomøder i stedet for møder med fysisk tilstedeværelse af deltagerne, det røde landpostbud afløst af computerpost, ligesom mennesker i det hele taget i stadigt større omfang lever og omgås hinanden via et elektronisk filter.
Et samfund styret af robotter eller af levende mennesker?
”Kronikken er fiktion, et tankeeksperiment – men nogle af tingene skal nok komme til at passe”. – Sådan udtalte jeg mig til journalisten i sin tid. Som borger i dagens Danmark må jeg bare konstatere, at fiktionen i den grad er blevet til virkelighed – en virkelighed, der har overhalet min kronik fra dengang med flere længder. Jeg vil imidlertid gerne gentage mine ord til journalisten i forbindelse med interviewet: Den moderne teknik er på mange måder en gave til menneskene. Men som alt andet har den også en skyggeside og nogle bivirkninger, som vi skal være meget opmærksomme på, hvis vi ikke vil ende i et samfund, der styres af robotter og ikke af levende mennesker.
Tættere på hinanden – men også tab af menneskeligt nærvær
Det er rigtigt, at vi via computernettet er kommer tættere på hinanden, men vi har også mistet meget ægte menneskeligt nærvær. – Ja, det var med vemod at skulle sige farvel til den røde landpost på cyklen og i stedet få sin post ved at trykke på en knap på sin pc’er. Vi har fået meget via den moderne it-teknik, men der er samtidig gået noget levende menneskelig kontakt tabt. Derfor mener jeg belært af udviklingen – som jeg vel at mærke ikke er så naiv at tro, at man kan rulle tilbage, og det skal man heller ikke – at der er er udtalt behov for, at både folk generelt og også de politiske beslutningstagere begynder at tænke alvorligt over, hvad vi vil bruge den rivende tekniske udvikling til i fremtiden? Der er brug for at tænke mere dybt og langsigtet end blot frem til næste valg og et behov for at inddrage andre hensyn end profithensyn.
Totalitært overvågningssamfund lurer i horisonten
Kort og godt: Levende og etisk rodfæstede mennesker skal styre teknikken og ikke omvendt! – I horisonten lurer et totalitært overvågningssamfund, hvis vi ikke passer på vores demokrati, vores åndelige fundament og vores ansvar som mennesker i forhold til hinanden. – Ja, champagnen er drukket for længst – men jeg håber og tror, at der bliver grund til at åbne for flere bobler fremover for at fejre friheden, demokratiet og vores værdibaserede folkelige fællesskab…! – Jeg er ikke maskinstormer, men fortaler for et samfund på menneskets præmisser og ikke maskinernes. Det forudsætter åndelig rodfæstethed og respekt for livets dybere sammenhænge både hos vi almindelige borgere og hos dem, vi har valgt til at styre på vores vegne. De demokratiske frihedsværdier skal dyrkes hele året og ikke bare grundlovsdag. Om vi ikke kan lade boblerne springe endnu, så kan vi da begynde i det små og nyde en softice, når regeringen nu gør så stort et nummer ud af at afskaffe ”svulmeafgiften”…(!). – En del af vores kulturarv er sangen ”Altid frejdig når du går”. Den er vi mange, der er vokset op med. I sangteksten hedder det bl.a.: ”Kæmp for alt, hvad du har kært”. Det er der mere behov for end nogensinden!