Riget fattes penge, der er krig i Europa og danskerne arbejder for lidt.
Sådan lød optakten til det, der senere skulle føre til afskaffelsen af en flere hundrede år gammel dansk kulturtradition indstiftet af kirke og konge i 1686.
Nemlig store bededag.
”Der er noget i vores mentalitet, vi bliver nødt til at få ændret. Russerne går ikke hjem. De fortsætter,” lød det fra Mette Frederiksen under en debat i Landstingssalen på Christiansborg den 10. marts 2022, og hun fortsatte:
”Og så er jeg ikke sikker på, at alle skal gå hjem klokken 16 fra samlebåndet.”
At forsøge at pille ved timetallet vil være det rene gift for en hvilken som helst regering, men Mette Frederiksens regering stod og manglede penge, så noget måtte gøres.
Og så var det, at blikket faldt på store bededag, og da regnedrengene i Finansministeriet kunne fortælle, at hvis man tvang danskerne til at arbejde én dag mere om året, ville det give staten en ekstra indtægt på 3,5 milliarder kroner.
Dermed var terningen kastet og Mette Frederiksen besluttede at gå over Rubicon og afskaffe store bededag som fridag.
Beslutningen udløste et ramaskrig i både befolkningen og hos en samlet rød og blå opposition.
Dog minus De Radikale, som i den forbindelse åbenbart havde glemt alt om Grundtvig og højskolebevægelsen.
”Hvor vil I så skaffe de 3,5 milliarder fra?” lød Mette Frederiksens svar hver gang til oppositionen.
Herefter vedtog regeringspartierne med tilslutning fra De Radikale den 28. februar 2023 at afskaffe den kristne helligdag store bededag som fridag med virkning fra 2024.
Men så var det, at der en lille måned senere skete et mirakel.
Regeringen stod slet ikke og manglede 3,5 milliarder kroner, viste det sig, men tværtimod havde et overskud på 16 milliarder kroner, som en bogholder åbenbart havde glemt at indtægtsføre.
Rent guf for konspirationsteoretikere, der mumlede om, at regering hele tiden måtte have haft kendskab til de 16 milliarder, men havde holdt det skjult for at få afskaffet store bededag.
Og nu kan der være op mod 70 milliarder kroner mere i statskassen end hidtil antaget, fordi Finansministeriet adskillige gange har regnet forkert. Derfor vil venstrefløjen give danskerne store bededag – som er på fredag – tilbage som fridag. (Berlingske)
Siden folketingsvalget i 2022 har der været i alt fem opjusteringer af det såkaldte finanspolitiske råderum, svarende til 47 milliarder kroner eller næsten finansieringen af hele folkeskolen. Regeringen vurderede selv, at afskaffelsen af store bededag ville give ekstra tre milliarder kroner i statskassen, skriver Politiken.
Blev indført som et forbud mod at arbejde
Da biskop over Sjælland, Hans Bagger, i 1686 indførte St. Bededag som den fjerde fredag efter påske og fik den blåstemplet via kongelig forordning, var der tale om en dag, hvor det var forbudt at arbejde.
Det meste af dagen var helliget bøn.
Når bededagen blev indvarslet med kirkeklokkeringning klokken 18 aftenen før, skulle al handel og beværtning lukke ned, så alle kunne deltage i næste dags kirkegang.
På store bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester, og fasten sluttede først efter den sidste gudstjeneste.
Herefter kunne folk genoptage arbejdet.
Derfor de varme hveder
Når man nu ikke måtte arbejde på den ekstraordinære almindelige bededag, betød det, at bagerne heller ikke kunne levere friskbagt brød denne dag.
Derfor bagte de hvedeknopper dagen før, som folk så kunne varme op efter gudstjenesterne.
Når vi sidder og spiser varme hveder med tandsmør aftenen inden Store Bededag, er det altså efter en gammel dansk skik, der nu har holdt sig i live i 340 år.
I løbet af disse over tre hundrede år har tiderne selvfølgelig ændret sig, og selve skikken med at spise hvederne torsdag aften i stedet for fredag kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.
Forude venter nu på fredag det, man for blot et par år siden kaldte Store Bededagsferien, og hvor DMI i sin syvdøgns udsigt for alle tre dage lover nogen eller en del sol samt temperaturer på mellem 15 og 20 grader.
Men fredag er altså blevet til den dag, hvor den danske befolkning skal lære arbejdsmoral.
Mette Frederiksens Rubicon endte i katastrofe
Da Gayus Julius Cæcar i år 49 før vor tidsregning stod med sin hær ved den romerske grænseflod Rubicon og med de berømte ord ”terningen er kastet” besluttede at krydse floden og angribe Rom, havde han held med sit foretagende og erobrede Rom fire år senere.
Knap så godt gik det for Mette Frederiksen med sit Rubicon, hvor hun gik i krig mod en feriedag
Hun havde helt overset det faktum, at hovedparten af befolkningen gennem årtier var blevet inficeret af det socialdemokratiske dogme om mere fritid og højere pensioner.
Vælgerne var rasende, meningsmålingerne raslede ned, og sagen blev ikke bedre af, at regeringen den 8. december samme år efter pres fra Iran og en række andre muslimske slyngelstater vedtager Koranloven.
Takket være en garanteret ufrivillig hjælp fra Trump er Mette Frederiksens renommé i befolkningen dog ved at bedre sig, efter at Trump har gjort krav på Grønland og truer med militær invasion på øen.
Her har Mette Frederiksen formået at give den rollen som den kvindelige David, der stiller sig op imod den store og brutale kæmpe Goliat.
Og det er noget, danskerne kan lide.
Kilder til denne artikel: