I forbindelse med det kommende kommunalvalg er den rabiate islamiske organisation Hizb ut Tahrir på sin hjemmeside nu ude med en appel til alle muslimer.
En appel, som adskillige danskere utvivlsomt vil nikke bifaldende til.
Muslimer skal holde sig langt væk fra både kommunalvalg og folketingsvalg i Danmark, understreger den islamiske organisation.
”Fra islamisk synspunkt er det ganske givet, at valg i sekulære systemer, hvor politikere bemyndiges til at varetage opgaver, der modstrider Islams klare principper og love, ikke er tilladt eller tage del i på nogen måde,” fastslår Hitzb ut Tahrir Danmark på sin hjemmeside og understreger, at:
”Betingelsen for at deltage i et valg ifølge Islam er ganske enkel og klar. Det er kun tilladt at stemme på en person, hvis denne skal udføre noget, som er tilladt i Islam.”
Og Islams forbud for muslimers deltagelse i politiske valg gælder også, selvom Palæstina er blevet en del af kommunalvalget i København.
Israel skal udslettes med militær magt
At Hizb ut Tahrirs medierepræsentant i Danmark, 35-årige Elias Ramadan Lamrabet, i juni sidste år blev idømt 60 dages betinget fængsel for opfordring til krig mod og udslettelse af Israel, har åbenbart ikke gjort indtryk.
Militær udslettelse af gentages nu som den eneste løsning på palæstinakonflikten.
Her skriver Hizb ut Tharih i forbindelse med kommunalvalget, at det er ”ualmindeligt naivt”, hvis nogen forestiller sig, at de kan gøre noget for Palæstina ved at stemme på kandidater til kommunalvalget, hvor alle opstillede partier ”rummer en anerkendelse af ”Israels” ret til at eksistere.”
”Dette har intet,” fortsætter Hizb ut Tahrir, ”at gøre med den islamiske position, som enhver muslim naturligvis bør gå ind for, nemlig at besættelsen af hele Palæstina, det såkaldte ”Israel”, absolut ingen berettigelse har og skal elimineres omgående med militær magt som den eneste vej til fred og standsning af folkemordet,” og det understreges videre, at:
”Dette er ikke alene Islams klare holdning i sagen, men også den eneste reelle og praktiske løsning.”
Over 800.000 indvandrere kan stemme ved det kommende valg
Medens Hizb ut Tahrirh således gør en ihærdig indsats for at overtale muslimer til at blive væk fra stemmeurnerne, forholder det sig stik modsat med de politiske partier.
Da alle over 18 år med folkeregisteradresse i Danmark kan stemme ved kommunal- og regionsvalg, uanset om de er danske statsborgere eller ej og uanset om de kan et ord dansk eller ej, er der stemmer at hente for de politiske partier.
For indvandrere og efterkommere drejede det sig per 1. januar i år om i alt 803.398 stemmeberettigede fordelt med 303.793 vestlige og 499.605 ikkevestlige.
For at få fat i disse vælgergrupper uddeler de politiske partier nu i stor stil valgmateriale på især persisk og Tyrkisk samt på en række europæiske sprog.
Men det er en farlig udvikling, lyder det fra integrationseksperten Henrik Kokborg, som i BT advarer mod denne tendens.
”Når politikere begynder at føre valgkamp på arabisk eller tyrkisk, signalerer de, at man godt kan deltage i demokratiet uden at være en del af det danske sprogfællesskab,” lyder det fra Kokborg, som fortsætter:
”Det synes jeg er en farlig vej, for på sigt risikerer vi at få to slags demokratier – et dansksproget og et parallelt.”
Inklusive 4.037.968 stemmeberettigede danskere vil således mindst 4.841.366 personer kunne deltage i kommunalvalget tirsdag den 3. november, og af dem vil de 16,6 procent være indvandre og efterkommere både med og uden danskkundskaber.
Kilder til denne artikel:
https://hizb-ut-tahrir.dk/data/pdf/20251023-Appel-Kommunalvalg.pdf
https://www.bt.dk/politik/eksperter-advarer-om-valgkamp-paa-fremmedsprog-det-er-en-farlig-vej

