Christian Marcussen har skrevet en kommentar i Berlingske, der er særlig bemærkelsesværdi, fordi han er medlem af Det Nationale Integrationsråd (DNIR).
Christian Marcussen mener, at Folketinget giver for mange udlændinge dansk statsborgerskab. Han nævner tre eksempler på mennesker, der aldrig burde have haft dansk statsborgerskab.
Det kan man kun være enig i.
Hvis mennesker er modstandere af det danske samfunds grundværdier, skal de ikke være danske statsborgere.
De tre eksempler på mennesker, der ikke burde have haft dansk statsborgerskab, kalder han tre åbenlyse eksempler på højprofilerede personer i det danske samfubnd, som burde have været afvist på baggrund af deres tankegang. Christian Marcussens gennemgang af de tre eksempler i Berlingske er også gengivet i det norske netmedie rights.no. Den Korte Avis har tidligere skrevet kritisk om to af personerne: Taimullah Abu-Laban og Kasem Said Ahmad.
Flere partier går i dag ind for at screene holdningerne hos ansøgerne.
Men hvad siger venstrefløjen?
Flere fremtrædende medlemmer af Enhedslisten er ovenikøbet blevet fotograferet med Kasem Said Ahmad.
Kasem Said Ahmad er en af de tre Christian Marcussen med god grund mener, aldrig burde have haft dansk statsborgerskab.
Kasem Said Ahmad
Kasem Said Ahmad var talsmand for Det Islamiske Samfund i flere år. I 2005 var Kasem Said Ahmad en af arkitekterne bag Muhammedkrisen. Han spillede en afgørende rolle i at vende den islamiske verden mod Danmark, hvor Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) naturligvis var klar til at hjælpe med at opildne stemningen. Med OIC kom også FN i spil (som OIC i flere tilfælde har væltet). Ahmad rejste rundt med både faktiske Muhammed-karikaturer og falske, til Egypten, Libanon, Syrien, Saudi-Arabien osv.
I 2008 ledte Ahmad en demonstration organiseret af den åbenlyst totalitære islamistiske bevægelse Hizb ut-Tahrir, også i protest mod Muhammed-karikaturerne.
I 2016 gik Ahmad til DR’s Deadline for at forsvare imamers udtalelser om stening som straf for utroskab. Han nægtede at tage afstand:
– Jeg er stolt af min sharia-lovgivning. Jeg kan ikke distancere mig fra min religion, hverken straffesystemet eller sharia.
Men det var ikke første gang, Ahmed havde gjort sine islamistiske synspunkter klare. Han havde allerede gjort dem kendt i 1999. Det skete, da et dansk medie (Ekstra Bladet) ville give et ansigt til nogle af de personer, der skulle få statsborgerskab det år. Kasem Said Ahmad var en af dem:
– Jeg har en pligt til at missionere i Danmark. Folk skal høre om Muhammeds lære. Og hvis jeg ikke missionerer, bliver jeg straffet. Jeg skal være en kulturel ambassadør for islam og udbrede islam, sagde han og tilføjede:
– Jeg ønsker, at hele verden skal islamiseres.
Han blev belønnet med dansk statsborgerskab.
Læs mere om Kasem Said Ahmad i Den Korte Avis
Fremtrædende medlemmer af Enhedslisten optræder sammen med Kasem Said Ahmad
Kasem Said Ahmed blev eskluderet i 2019 af enhedslisten, fordi han ikke ville tage afstand fra den islamiske straf stening.
Alligevel har flere fremtrædende medlemmer af Enhedslisten optrådt sammen med Kasem Said Ahmad.
Pernille Skipper blev fotograferet sammen med ham under valgkampen i 2019. Hun tog senere afstand.
Også fagborgmester Line Barfod og medlem af Borgerrepræsentationen Klaus Goldschmidt Henriksen optræder på billedet med den kontroversielle figur under kommunalvalgkampen.
Victoria Velasquez stod for to uger siden på scenen sammen med Kasem Said Ahmad til et Palæstina-arrangement i København.
Det er Trine Pertou Mach, der også er fotograferet sammen med Kasem Said Ahmad. Hun vidste heller ikke hvem han var.
Ewainat Mohyedin
Ewainat Mohyedin kom til Danmark fra Egypten omkring 2007. Han blev derefter overimam i Det Islamiske Trossamfund.
Det var under Mohyedins ledelse, at Det Islamiske Trossamfund i 2015 valgte at give terroristen Omar El-Hussein en islamisk begravelse og lagde billeder fra det velbesøgte arrangement på sin hjemmeside, hvor El-Hussein blev hyldet som en sand islamisk helt, herunder af norske jihadister på det tidspunkt i Profetens Ummah.
Det var også under Mohyedins ledelse, at de inviterede en række hårdkogte “kendisislamister” til Danmark for at “berige danske muslimer med deres visdom”.
I 2015 blev det for meget for Københavns Kommune. De afbrød alt samarbejde med Det Islamiske Trossamfund med den begrundelse , at de “ikke viser støtte til grundlæggende værdier og normer i det danske samfund.”
Ikke desto mindre valgte Folketinget året efter at give dansk statsborgerskab til lederen af dette kontroversielle religiøse samfund.
Endnu en prædikant
Så Taimullah Abu-Laban. Han er i dag et ledende medlem af Hizb ut-Tahrir-organisationen. Han var også et ledende medlem i 2013 – da han fik dansk statsborgerskab. Hans ekstremisme var dog kendt længe før det.
I 2005 var den dengang 17-årige Abu-Laban i nyhederne for at optræde som hadeprædikant under fredagsbønnerne, som havde været afholdt på gymnasiet i flere år.
I 2011 var han igen i medierne , hvor han blandt andet blev citeret for:
– Den jødiske stat vil blive bekæmpet af muslimerne, og de vil ikke finde noget sted at flygte. Selv stenene vil afsløre, hvor de gemmer sig. I vil bekæmpe dem og dræbe dem. Indtil stenene selv vil sige: Åh, muslim, dette er en jøde, så kom og dræb ham .
To år senere var dansk statsborgerskab på plads.
Læs mere om Taimullah i Den Korte Avis.
Proceduren
Udlændinge kan ansøge om dansk statsborgerskab. Folketingets indfødretsudvalg tager stilling til ansøgerne.
Hvis de opfylder en række konkrete krav om bolig, selvforsørgelse, fravær af gæld, kriminalitet og lignende, så vil de typisk blive indstillet til at få dansk statsborgerskab.
Disse indstillinger bliver skrevet ind i et lovforslag, som Folketinget derefter stemmer om. De sker to gang om året.
22. januar blev der fremsat et lovforslag, som skal til afstemning i april.
De personer, der bliver indstillet, opfylder altså typisk en række konkrete krav om selvforsørgelse, kriminalitet og lignende.
Men der bliver groft sagt ikke taget stilling til ansøgernes grundlæggende holdninger og værdier. En modstander af demokrati kan blive indstillet, hvis han eller hun opfylder de formellem krav.
Det er en række partier begyndt at kritisere.
Ansøgernes holdninger skal tages med i betragtning
En begrænsning af tildeling af dansk statsborgerskab har længe været en mærkesag for Dansk Folkeparti. Se for eksempel Mikkel Bjørns bog om emnet.
De andre borgerlige partier trak også i en mere kritisk retning.
I december vakte Liberal Alliance opsigt ved at skærpe sin politik markant.
Liberal Alliance stillede nu krav om screening af ansøgernes holdninger. Man skal ikke kunne få statsborgerskab, hvis man sætter Koranen over grundloven, siger partiet nu.
Det er nødvendigt, t den stund, at de tre eksempler, Marcussen har valgt ud, sandsynligvis kun er toppen af et meget stort isbjerg.
Hvert år giver Danmark nemlig med al sandsynlighed hundredvis af statsborgerskaber til mennesker, som har de samme eller lignende islamistiske værdier. Mennesker, som for eksempel mener, at homoseksualitet og islamkritik bør forbydes, og at islam skal dominere mest muligt i Danmark, skriver Marcussen.
Derfor er det et stort fremskridt, at loven om statsborgerskab sandsynligvis bliver en del af valgkampen. Det kan forhåbentlig lægge et pres på venstrefløjen.
Overalt i Europa ser man tilløb til samarbejde mellem venstrefløjen og islamister isæt i forbindelse med de propalæstinensiske demonstrationer.
Det bliver interessant at følge Enhedslistens holdninger til sagen.