Da USA’s præsident, Donald Trump, under et møde onsdag den 21. maj 2025 i Det Hvide Hus anklagede Sydafrikas præsident, Cyril Ramaphosa, for at ignorere et massedrab på hvide bønder, kom det som en stor overraskelse for den brede danske offentlighed, da problemet stort set ikke havde været omtalt i danske medier.
Til dokumentation for anklagen, viste Donald Trump videoer til Ramaphosa, som forestiller angivelige folkedrab på hvide mennesker i Sydafrika.
Trump henviste også til diverse avisartikler: ”Her er artikler, der er skrevet de seneste dage. Død, død, død, forfærdelig død, død”, sagde Trump.
Sydafrikanske flygtninge hilses velkommen i USA
Det kom ligeledes som en stor overraskelse, da danske medier den 12. maj 2025 kunne berette, at det amerikanske samfund havde budt 59 nye flygtninge fra Sydafrika velkommen. Allerede i februar havde USA’s præsident tilbudt hvide sydafrikanere flygtningestatus, fordi de ifølge ham er ofre for racediskrimination: ”Det er et folkedrab” sagde Donald Trump til journalister i Det Hvide Hus. Her understregede han samtidig, at det for ham ikke handler om hudfarve og race, men om den behandling, som de hvide farmere udsættes for: ”Hvide sydafrikanere flygter på grund af racisme og vold”.
USA har samtidig stoppet al fremtidig støtte til Sydafrika, indtil der er foretaget en undersøgelse af situationen i landet, der “konfiskerer jord” og “behandler visse befolkningsgrupper meget dårligt” skrev USA’s præsident, Donald Trump, på sit eget sociale medie, Truth Social.
”Det er en kæmpe overtrædelse af menneskerettighederne, som finder sted, mens alle ser på. USA finder sig ikke i det. Vi handler” skrev Trump.
Elon Musk
Elon Musk som er født og opvokset i Sydafrika, har ligeledes kastet sig ind i kritikken af Sydafrika.
Farm attacks
Angreb på hvide farmere i Sydafrika – ofte kaldet farm attacks eller plaasaanvalle på afrikaans – refererer til voldelige overfald på landbrugsejendomme, som kan inkludere røveri, overfald, tortur og mord.
Angrebene rammer både sorte og hvide farmere og deres ansatte, men andelen af hvide blandt ofrene er overrepræsenteret i forhold til befolkningsandelen.
Ifølge Agri SA og AfriForum, der følger med i angreb på farmere, sker der hvert år omkring 250–400 attacks på farme, og der begås hvert år mellem 40 og 70 mord på farmere i Sydafrika.
De fleste angreb vurderes at være motiveret af kriminalitet, men der findes tilfælde med racistiske motiver og meget voldelige elementer, som har ført til anklager om hadforbrydelser.
Hvorfor har danske medier været tavse?
DR’s Afrikakorrespondent er typisk stationeret i Sydafrika, ofte i Johannesburg eller Cape Town. Det skyldes, at Sydafrika fungerer som et praktisk og journalistisk knudepunkt for dækning af hele det afrikanske kontinent, både pga. den mere udviklede infrastruktur og de mange internationale organisationer med base i landet.
At DR har en korrespondent i Sydafrika, betyder ikke nødvendigvis, at alle sydafrikanske forhold dækkes løbende, især ikke de mere komplekse eller følsomme emner som farm attacks.
Farm attacks har i DR og i mange andre medier været betragtet som et politisk følsomt emne, der har brugt af højreorienterede grupper i USA og Europa til at tale om “folkedrab på hvide”.
Under alle omstændigheder har et emne, der er så tæt forbundet med race, kolonialisme og landreformer, været betragtet som et komplekst og betændt emne, som mange redaktioner derfor af woke hensyn har været varsomme med at behandle for at undgå at kritisere afrikanske regeringer, fremme konspirationsteorier og støde etniske interesser.
Jordreform
Baggrunden for de kontroversielle udtalelser er Sydafrikas nye ekspropriationslov, som Ramaphosa underskrev i slutningen af januar 2025. Loven giver i særlige tilfælde staten mulighed for at ekspropriere jord uden kompensation.
Spørgsmålet om ejerskab over jord er et omstridt emne i Sydafrika, hvor størstedelen af landbrugsjorden stadig ejes af hvide mennesker tre årtier efter apartheids ophør i 1994 under den daværende præsident, Nelson Mandela.
Mange – ikke mindst hvide farmere – frygter, at loven vil føre til en situation, der minder om nabolandet Zimbabwes. Efter at landet blev uafhængigt i 1980, beslaglagde regeringen farme ejet af hvide uden kompensation.
Landets præsident, Cyril Ramaphosa, har afvist Trumps anklager om, at regeringen konfiskerer jord: ”Sydafrika er et konstitutionelt demokrati, der er dybt rodfæstet i retsstatsprincippet, retfærdighed og lighed” siger han.
Arven fra apartheid
Ekspropriationsloven har angiveligt til formål at rette op på de vedvarende uligheder i jordfordelingen, som stadig bærer arven fra apartheidtiden.
Selvom hvide kun udgør otte procent af befolkningen, anslås det, at omkring 70 procent af landjorden stadig ejes af hvide sydafrikanere.
Modsat ejer sorte kun fire procent af landjorden, selvom de udgør 80 procent af befolkningen.
Efter apartheidstyrets ophør i 1994 satte det nye regeringsparti, African National Congress (ANC) under Nelson Mandela et mål om at omfordele 30 procent af landjorden inden for fem år. Men endnu er kun 11,3 procent blevet omfordelt.
Jordreformen også kontroversiel i Sydafrika
Internt i landets koalitionsregering er der ikke enighed om reformen. Democratic Alliance (DA), som er landets næststørste parti, og det parti med den største hvide vælgertilslutning, er imod den nye lov og har endda indgivet en stævning imod den. Partiet mener, at ekspropriationsloven er i strid med landets grundlov og giver regeringen alt for vidtgående beføjelser til at beslaglægge jord uden kompensation.
Omvendt har loven fået nogle partier, heriblandt Economic Freedom Fighters (EFF), et kommunistisk parti og et af de mest venstreekstremistiske partier – som siden valget i 2024 har været en del af landets regering – til at gøre omfordeling af landbrugsjord til en af sine centrale mærkesager.
Dette har betydet, at Elon Musk beskylder lederen af EFF, Julius Malema, for at opfordre til drab på hvide sydafrikanere, fordi partiet har brugt sangen “Dubul’ ibhunu” (Dræb boeren) under EFF’s 10-års jubilæumsfest. Boeren er en betegnelse for den etniske gruppe, som også kaldes afrikaanere, og som er efterkommere af nederlandske kolonister.
Musk mener, at brugen af sangen burde betyde, at Malema straks bør “erklæres som en international kriminel!”.
Amerikanske sanktioner
Den amerikanske kritik af Sydafrika er manifesteret i et dekret, Donald Trump har underskrevet, som afskærer al amerikansk bistand til Sydafrika. Dertil har USA’s udenrigsminister Marco Rubio annonceret, at landet ikke vil deltage i G20-topmødet, som afholdes i Sydafrika 22. – 23. november 2025.
Det kan blive dyrt for Sydafrika
Sydafrika er økonomisk afhængigt af USA og amerikansk bistand har spillet en central udviklingspolitisk rolle i landet – herunder i forbindelse med hiv/aids-forebyggelse. Kontroversen med USA gør sydafrikanere nervøse over African Growth and Opportunity Act (AGOA), som er en ordning, der giver en række afrikanske lande toldfri adgang til det amerikanske marked. Aftalen har afgjort fremmet handel, investeringer og økonomisk vækst på kontinentet og i Sydafrika.
Hvis Sydafrika smides ud af AGOA, vil landet miste op mod 22 milliarder kroner årligt.