Den 20. november 2025 åbnede Energistyrelsen udbuddet af tre nye havvindmølleparker med en samlet kapacitet på 3 GW. Det glædelige var, at det var reduceret fra et tidligere udbud på 6 GW i 2024, som ingen havde budt på. I det nye udbud er aftalt en statsstøtte på maksimalt 55 milliarder kr.
INGEN SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE
Trods beløbets størrelse er der ikke foretaget en samfundsøkonomisk analyse af projektet, selvom det ikke er er indlysende, at der er behov for mere ustyrligt varierende el, der uden et back–up anlæg af samme størrelse må betegnes som en elektrisk sekundavare.
”De økonomiske råd” har klart udmeldt, at det er ”afgørende”, at projekter af den størrelsesorden giver et samfundsmæssigt overskud.
Som skatteborgere er vi forfattere helt enige i ovennævnte udtalelse. Vi har fra starten af den overordnede ”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020” fulgt nøje med i dens projekter og aktiviteter og fagligt kommenteret disse i mange artikler primært i ”Den korte Avis.”
‘
LET TILGÆNGELIGT ANALYSEMATERIALE
Som pensionister med livslang erfaring fra tilsvarende problemstillinger har vi frivilligt indsamlet, bearbejdet og fremlagt et materiale, som vi ville finde nødvendigt for at opnå et fagligt funderet beslutningsforslag til Folketinget. Alt relevant fagligt materiale var let tilgængeligt og efter en måneds analyse kunne vi konkludere den 21. januar 2021 i en artikel i Den korte Avis: ”Nødvendig viden før klimaaftalen omsættes til klimaplaner og klimahandlinger- 8 spørgsmål som Folketinget må kende svarene på.” Samtidig blev materialet fremsendt til Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet og til dets udvalg på området og dettes enkelte medlemmer. Vi fik aldrig nogen reaktioner.
FAGLIGT RINGE MATERIALE
Kort sagt fandt vi, at ministeriets fremlagte materiale var fagligt ringe og helt utilstrækkeligt som grundlag for at træffe vidtgående tekniske og økonomiske beslutninger om ”Danmarkshistoriens hidtil største og dyreste projekt”.
Alligevel blev der på dette grundlag opnået politisk majoritet om 15 initiativer, hvor de tre første var
-etablering af verdens første energiøer
-overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind
-fremtidens grønne teknologier- Power to X og CO2 fangst
De efterfølgende 12 initiativer er mere specifikke, men også uden tekniske og økonomiske analyser.
RINGE ELLER INGEN RESULTATER
Resultaterne har været pauvre. Af de to energiøer er den i Nordsøen opgivet uden resultater men med tømt bevilling. Den bornholmske energiø er stadig i stor pengenød.
Udbygningen af solceller er gået stærkt, medens den har været langsom for landvind. Havmølleudbygning kan kun ske med statstilskud. Dette er betænkeligt, da disse bygges til især eksport af el, selvom mulighederne herfor synes ringe. Vore naboer har også vindmøller i et antal, der gør dem selvforsynende i blæsevejr. I stille vejr står alle vindmøller stille- også de nybyggede!
PtX og fangst af CO2 er teknisk muligt, men er så kostbare, at de ikke har en chance i et åbent marked.
EGNE ANALYSER
Vi to pensionistforfattere kunne allerede efter en måneds tekniske og økonomiske analyser konstatere i flere artikler i Denkorte Avis, at Energiøen i Nordsøen ikke ville kunne gennemføres, især fordi der aldrig var blevet opstillet et formål med dens bygning.
Der er bygget mange solceller og landbaserede vindmøller, men solcellerne producerer kun el svarende til ca. 15 % af deres nominelle kapacitet, ingenting om natten og meget lidt i de 4 vintermåneder.
I 2024 ydede havvindmøllerne i gennemsnit 42 % af deres nominelle kapacitet. I gennemsnit per måned varierende imellem 57% i februar og 28% i august.
I 2024 ydede landvindmøllerne i gennemsnit 30 % af deres nominelle kapacitet. I gennemsnit per måned varierende imellem 44% i januar og 20% i august.
Og havvindmøller er næsten lige så voldsomt varierende som landmøllerne.
Det vil være svært at være produktionschef i virksomheder, der skal lægge et budget for produktionen af PtX baseret på den ovennævnte ”grønne” strøm. For slet ikke at tale om et datacenter, der skal have strøm hele tiden.
Når vind og sol ikke producerer grøn el, må diverse back-up indsatser iværksættes i form af flisafbrænding bl.a.baseret på stor import, biogas, affaldsforbrænding samt stor import af el. Det har medført, at Danmark ligger i bunden af EU med hensyn til egenforsyning af el. Ikke godt i urolige tider!
Det bør også tages i betragtning, at det er højst usikkert om Norge vil være villig til at opretholde eltransmissionen over Skagerrak. Siger de ”Nej” står Danmark med et betydeligt problem.
KONKLUSION En langt mere professionel statslig analyse end den i Klimaplan 2020 ville have afsløret problemerne fx med energiøerne og PtX og have medført projekthenlæggelse. Der er derfor al mulig grund til at indføre obligatoriske, publicerede samfundsøkonomiske analyser af alle større projekter inden for Klimaaftalen af 2020. Det har kostet dyrt for skatteborgerne, at sådanne ikke er blevet udført.
Ib Andersen, Klimahygiejniker Søren Kjærsgård, Civilingeniør København 15/12-2025