Den Korte Avis | Han er efterlyst for et groft overfald på tilfældig ung mand i Aalborg begået sammen med to andre mænd

Den Korte Avis | Han er efterlyst for et groft overfald på tilfældig ung mand i Aalborg begået sammen med to andre mænd


En 25-årig mand blev fredag den 1. november kl. 22.44 offer for et groft overfald begået af tre mænd. Overfaldet skete i Vangen i Nørresundby. Nordjyllands Politi har siden da efterforsket intenst for at pågribe de mistænkte. Det er ikke lykkedes. Og derfor efterlyser man nu en af personerne med billede, i håb om at modtage oplysninger om personens opholdssted. Alle oplysninger i sagen skal gå til politiet på telefon 114.

 

Offeret blev i forbindelse med overfaldet fredag aften udsat for meget grov vold, men han pådrog sig dog ikke livstruende skader.

 

Politiets efterforskning i sagen har vist, oplyser politikommissær Kenneth Rodam, at de tre gerningsmænd efter overfaldet løb hen til en personbil, hvorefter de kørte fra stedet i en ukendt retning.

 

”Vores videre arbejde med sagen har identificeret tre mænd, som vi mistænker for sammen at have begået dette grove overfald,” lyder det videre fra efterforskningslederen. Politiet er i besiddelse af flere overvågnngsbilleder af de tre mistænkte, ligesom politiet også har en god idé om hvem de tre personer er.

 

Politiet har valgt at offentliggøre billede af den ene formodede gerningsmand:

 

En 23-årig mand, 165 cm høj, almindelig af bygning, iført mørkt tøj på gerningstidspunktet. Politiet kender denne mistænktes fulde identitet.

 

Billedet er fra overvågning i Aalborg Storcenter, forud for gerningstidspunktet.

 

Derudover søger politiet yderligere en 23-årig mand, samt en 19-årig mand. Angående disse to personer, har politiet en kraftig formodning om deres fulde identitet.

 

Alle tre mistænkte er fra Aarhus-området. Kenneth Rodam opfordrer de tre mænd til selv at melde sig til politiet.

 

Kenneth Rodam fortæller om de næste skridt i sagen: ”Vi arbejder videre med sagen; herunder en del videoovervågningsmateriale, hvor vi undersøger muligheden for at offentliggøre yderligere billeder.”

 

Han oplyser i øvrigt, at overfaldet ikke har relation til den verserende bandekonflikt, og at personerne har en forudgående relation til hinanden. Men nærmere kan politiet ikke komme det, ligesom det konkrete motiv for overfaldet er en del af politiets efterforskning af de samlede omstændigheder.

 

Har man oplysninger om den afbillede persons opholdssted, så skal man straks kontakte Nordjyllands Politi på telefon 114. Man skal ikke selv forsøge at pågribe ham, men blot informere politiet.

 

Nordjyllands Politi har ingen yderligere kommentarer til sagen.

https://politi.dk/nordjyllands-politi/efterlyste-og-savnede-personer/051124/2024/11/05





Source link