Den Korte Avis | Hamas, Hizbollah og deres venner kan bare håbe på, at de ikke ender i en ny katastrofe

Den Korte Avis | Hamas, Hizbollah og deres venner kan bare håbe på, at de ikke ender i en ny katastrofe


Mange muslimer bliver i en tidlig alder oplært i en voldskultur. Specielt drengenes opdragelse præges tit af masser af tæsk. Til gengæld lærer de ikke meget om at reflektere over tingene og leve sig ind i andre.

 

Det giver sig i den grad udslag i deres sociale adfærd. Blandt andet i form af stor krænkelsesparathed og voldsparathed over andre mennesker. Det ser man i skolen – specielt over for elever, der ikke er i stand til at hævde sig på den hårde måde.

 

De voldsparate elever er ofte abnormt optagede af at udsøge sig ofre, der skal tvinges til underkastelse – i islams navn. I Danmark har vi længe talt om en dominanskultur.

 

De unge voldsmænd har ikke mange af de sociale og åndelige kvaliteter, der har høj prioritet i den skolekultur, som er fundamentet for blandt andet danske skoler. Men de har viljen til dominansvold over for andre unge af både han- og hunkøn.

 

For nylig fik man en uhyggelig demonstration af denne dominansvold, da hæmningsløse islamiske voldsmænd fra Hamas invaderede Israel, hvor de angreb kibutser og en fredelig israelsk festival.

 

Det udviklede sig til et orgie af vold, herunder voldtægter og sadistisk dødsvold.

 

Her antog dominansvolden meget ekstreme former. Så ekstreme, at det har udløst en voldsom modreaktion fra israelsk side.

 

Nu ser det ud til at gå, som det plejer at gå, når en primitiv voldskultur prøver at få magten over en højtudviklet og ekstremt velorganiseret kultur som den, staten Israel er bygget på.

 

Dominansvolden med islamiske rødder kan ikke stå sig i kampen mod det velorganiserede og teknologisk avancerede israelske samfund – med stor og vigtig opbakning fra Vesten, især USA.

 

Hamas og Hizbollah kan ramme Israel og andre dele af Vesten med brutale og blodige aktioner. I den forstand har de masser af magt over andre menneskers liv.

 

Men de har mere end svært ved at vinde de afgørende kampe.

 

Den nye krig, der nu er gået i gang i Mellemøsten, kan blive indædt og langvarig – med betydelige tab på begge sider. Uhyggelige opgør og ufattelige menneskelige lidelser under frygtelige kampe blandt andet i de palæstinensiske tunnelsystemer.

 

Men Hamas, Hizbollah og deres venner vil ikke vinde. Det bedste, de kan håbe på, er formentlig, at det nye opgør med Israel og Vesten, som de har opsøgt, ikke ender i en regulær katastrofe for dem.

 

Hvorfor er de i den grad ude af stand til at skabe en mere konstruktiv og produktiv rolle i verden?

 

Det politisk korrekte standardsvar lyder, at det er fordi de er blevet så undertrykte, at de ikke er i stand til at skabe sig de nødvendige succesoplevelser og de nødvendige bud på en bedre fremtid.

 

Men det er en livsløgn. Det er sandt, at mange palæstinensere har haft det hårdt. Desværre er det også sandt, at mange palæstinensere er blevet hårdt ramt af, at de i så ringe grad har formået at skabe sig en konstruktiv vej ind i fremtiden.

 

Deres problem er ikke bare USA, Israel of resten af Vesten. Deres problem er frem for alt … dem selv. Deres krigerkultur, fyldt med had, vold og kvindeundertrykkelse.

 

Et aktuelt lille eksempel fra Tyskland demonstrerer de alvorlige problemer:

 

En skole i byen Mühlhausen i den tyske delstat Thüringen har offentliggjort en 44 sekunder lang video på nettet. Den har chokeret forældre og skolelærere.

 

Videoen viser, hvordan en 14-årig elev på en af skolens gange brutalt overfalder en 15-årig elev.

 

Tilsyneladende gik der en strid forud for dette voldelige overfald. I den forbindelse råbte den 14-årige overfaldsmand flere gange på ubehjælpsomt tysk: “Du har fornærmet muslim!” Og så gik han løs på den 15-årige med knyttede næver og spark.

 

Imens skreg voldsmanden til den anden elev, at denne var “søn af en hore”

 

Åbenbart var der gået et skænderi mellem de to elever forud for den 14-åriges aggression.

 

Den aggressive adfærd hang tydeligvis sammen med, at den 14-årige følte sig krænket. Vi ved ikke, hvad den konkrete anledning var. Men vi ved, at der i de europæiske skoler er kommet masser af elever, der går helt vildt op i ære og æreskrænkelser.

 

Det præger i den grad de helt unge. De går ekstremt meget op i ære og vold, og de to ting er ofte forbundne. Denne kombination har i høj grad en historisk baggrund i kulturer, hvor ære og vold er i centrum.

 

Det er en kultur, der dominerer de grupper af unge, som Hamas og Hizbollah rekrutterer deres krigere fra. Det får meget store politiske konsekvenser.

 

Disse krigere er ikke indstillede på at forhandle sig frem til løsninger. De tænker i ære og i voldelige løsninger – som den voldelige skoledreng i eksemplet ovenfor.

 

Israel er nu konfronteret med en udvikling, hvor det bliver sværere og sværere at forhandle sig frem til løsninger.

 

Selvfølgelig skal man gøre forsøg på forhandlinger. Men man skal være forberedt på indædt kamp fra hus til hus. Man skal være forberedt på voldsomme og indædte opgør i gader og tunneler.

 

Det bliver voldeligt og blodigt. Ethvert fredselskende og fornuftigt menneske ville helst undgå det.

 

Men der bør ikke være nogen tvivl om støtten til de kræfter, der kæmper for frihed og mod totalitær islam. Verden skal ikke overlades til mennesker med destruktive dominans- og voldsfantasier.





Source link