Hamas har taget israelske fanger, og nu forsøger terrororganisationen at bruge disse fanger til at presse nye indrømmelser ud af Israel. De siger, at de ikke vil frigive gidsler på lørdag som aftalt.
Det er et kynisk spil, som har forfærdelige menneskelige konsekvenser for de berørte israelske gidsler, der ikke ved, om de skal leve eller dø. Men det synes ikke at berøre Hamas-fanatikerne.
Nu sender Donald Trump en besked til dem om, at nok er nok. Han stiller dem over for et ultimatum:
Inden lørdag kl. 12 skal de frigive alle tilbageblevne Hamas-islamister, som er i deres magt.
Trump truer med voldsomme konsekvenser, hvis Hamas ikke efterkommer hans krav om at frigive alle gidslerne. Det skal ske senest lørdag middag.
Trump taler foreløbig kun på egne vegne, men han efterlader ingen tvivl om, at han agter at bruge sin indflydelse til at slå hårdt til, hvis palæstinenserne ikke slipper deres gidsler løs inden lørdag middag.
Trump udelukker ikke, at den israelske hær kan blive sat ind mod de palæstinensiske gidseltagere, hvis det skulle vise sig nødvendigt for at få gidslerne fri. Han vender i den forbindelse palæstinensernes metoder mod dem selv.
Palæstinenserne spiller på den enorme belastning. som israelske gidsler udsættes for, når de ikke ved, om de og deres kære er købt eller solgt. Nu vil han give dem lov til at smage deres egen medicin.
Senest har Hamas udskudt de løsladelser af israelske gidsler, som var planlagt til næste lørdag, “indtil videre”. Dette modbydelige spil skaber stor usikkerhed og store lidelser for tilfangetagne israelere og deres pårørende.
De ved ikke, hvad de kan regne med. De ved ikke, hvornår det måske pludselig er slut for dem eller deres kære. Den fysiske terror parres med psykisk terror, som nedbryder gidslerne.
Foreløbig har Hamas erklæret, at man udsætter planerne om løsladelse af flere gidsler “indtil videre”. Men Trump gør det klart, at han ikke agter at blive trukket rundt i dette spil. Noget kunne tyde på, at islamisterne opnår det modsatte af, hvad de havde tænkt sig: Trump går på krigsstien.
Det skaber utryghed hos islamisterne, fordi Trump i dag har en helt afgørende magt. Han er ikke bare en almindelig politisk modstander for Hamas. Han er USA’s præsident. Og han er politisk set en slagsbror.
Trump holder foreløbig igen med at fortælle, hvad han agter at gøre. Men han sender signaler, som er ildevarslende for palæstinenserne. Han lufter muligheden for at opsige våbenhvilen med Hamas og dermed gå til direkte angreb på islamisterne.
Dermed har de god grund til at frygte, at de opnår det stik modsatte af, hvad de var ude efter. Med en Trump i offensiven er de nu kommet under alvorligt pres. De risikerer, at Israel opsiger våbenhvilen, og at de nu bliver udsat for et kraftigt tryk, både politisk og militært, fra Israel og et Trump-ledet USA.
Set i bagklogskabens klare lys har Hamas og de andre islamistiske kræfter dummet sig big time. De har ladet sig gribe af deres egne krigeriske fantasier over for Israel og Vesten, og det kan nu komme til at ramme dem ekstra hårdt.
Det bidrager i høj grad til Vestens vrede mod palæstinenserne, at man har kunnet se Hamas’ gidsler i en frygtelig forfatning – afmagrede og elendige næsten som jødiske fanger fra nazitiden.
Efter alt at dømme er der tale om et gigantisk politisk selvmål fra Hamas’ side. De hadefulde islamister har været så opsatte på at påføre deres jødiske/israelske modstandere lidelser, at de har mistet enhver realitetssans.
De har troet, at de ustraffet kunne pine og ydmyge israelere/jøder og slippe nogenlunde ustraffet fra det.
Men her har de forregnet sig.
Det er absolut ikke nogen god idé for dem at få Trump som fjende.
Trump er en ‘politisk slagsbror’, en meget kampberedt type. Og som amerikansk præsident har han nu fået en enorm magt. Det står klart, at han agter at bruge denne magt til at bekæmpe Hamas-islamisterne. Foreløbig er de blevet konfronteret med truslen om at blive smidt ud af Gaza.
Mandag erklærede Trump fra Det Hvide Hus, at alle gidsler skal være løsladt inden lørdag middag. Og han præciserede, at det ikke skal være lidt efter lidt, det skal være inden lørdag. Hvis det ikke sker, vil han anbefale Israel at opsige våbenhvilen med Hamas. “Vi vil have dem alle tilbage,” understregede han.
Trump gik ikke nærmere ind på, hvordan forløbet skulle foregå. Men han efterlod ingen tvivl om, at han ikke havde lyst til flere julelege fra Hamas’ side.
Trump er tilsyneladende blevet rystet ved synet af de israelske gidsler, som Den Korte Avis skrev om her. Som han siger: “De lignede Holocaust-overlevere.” Udmagrede og forpinte. Han erklærer, at han ikke har lyst til at stå model til flere islamistiske manøvrer, der fremstiller Hamas-gidseltagerne som stakkels ofre.
Presset på palæstinenserne vokser voldsomt. Det vil i den grad blive forstærket af deres behandling af de israelske fanger. Sympatien for dem svinder. Det samme gør den magt, de måtte have tilbage.